TEMA: Transport af dyr Illegal hundehandel involverede dyr, men i høj grad også for folkesundhe- den, hvor fx rabies kan spredes fra endemiske områ- der til lande, der anses for rabiesfrie. Det viste en rap- port fra Eurogroup For Animals, der udkom i 2020 4 . Konkrete løsninger skal på bordet Selv om indsatsen nu styrkes i form af øget kontrol og retsforfølgelse, er der stadig en stor opgave med at harmonisere reglerne – fx om mærkning og regi- strering af selskabsdyr. Identifikationskravene for katte og hunde er nemlig vidt forskellige i de enkelte EU-lande, og det giver mulighed for misbrug af lan- dekoder og brug af kopier. Et harmoniseret system for obligatorisk identifikation og registrering af kat- te og hunde er derfor et nødvendigt første skridt i kampen mod ulovlig handel med selskabsdyr og en forudsætning for effektiv kontrol, håndhævelse og sporbarhed og bør baseres på systematisk indsamlet data – både nationalt og i Europa. Det er et klart mål, at en kommende revidering af EUs kæledyrsforordning vil stramme kravene til identifikation og registrering, så sporbarheden af dyrene sikres. Her skal interesseorganisationer som DDD og dyreværnsorganisationerne samt nationale instanser som fx Fødevarestyrelsen på banen med faglige input, der kan forbedre dyrevelfærden for de mange selskabsdyr, der lider under de eksisterende smuthuller i systemerne. Også den gældende trans- portforordning forventes revideret i slutningen af 2023. Transparens og oplysning En anden hjørnesten er en langt bedre styring og kon- trol af de salgsannoncer, der publiceres online. Her kan et krav om verificering af sælger gøre det muligt for forbrugeren at se, hvem der gemmer sig bag en an- nonce, ligesom oplysninger om hundens ID bør kun- ne kontrolleres i et register – det vil gøre det vanskeli- gere for uærlige sælgere at operere. Endelig er borgeroplysning ekstrem vigtigt, for så længe der er aftagere, er der udbydere. Her relancere- de Fødevarestyrelsen i samarbejde med DDD og de øvrige interessenter i 2022 »Klar til hund«, og her kan dyrlæger bidrage til at gøre en forskel ved at dele in- formation med de potentielle hvalpekøbere, så de undgår at falde i kløerne på hundehandlere. Dyrlægeforeningens Faggruppe Familiedyr har bi- draget med indhold til »Klar til hund«. Formand for faggruppen, Christine Fossing, fortsætter da også ufortrødent arbejdet både i DDDs eget spor med del- tagelse i arbejdsgruppen om illegale hvalpe og politisk ved fx at deltage på Ungdommens Folkemøde, hvor der er mulighed for at tale med de unge, kommende hvalpekøbere. Også i det europæiske netværk, hvor Christine Fos- sing repræsenterer Danmark i FECAVA (Federation of Companion Animal Veterinary Associations), dis- kuterede dyrlæger i april illegal transport af hvalpe i Europa og de smuthuller, som reglerne og manglende kontrol giver kriminelle netværk. Fra FECAVA peges også på et behov for øget kontrol samt fælles europæi- ske informationskampagner rettet mod ejerne og større opbakning til Europetnet, som er det europæi- ske register, hvor nationale registre kan indberette til. Til forskel fra Danmark har mange andre lande langt flere nationale registre, der gør det vanskeligt at sikre ensartet og valide data om dyrenes identifikation, og hvor indberetningen og dermed sporbarheden halter gevaldigt efter. Politisk vilje Der er ingen tvivl om, at det kræver både politisk vilje og handlekraft at kæmpe mod den organiserede kri- minalitet, der styrer markedet for illegal transport af hvalpe. Den fælles europæiske indsats er et første skridt, men der skal også sikres de nødvendige res- sourcer både til fx politi og toldmyndigheder og ikke mindst oplysning, for at indsatsen kan nå helt ud til de yderste led i kæden, og effekten slår igennem. For så længe der er købere, er der hundehandlere, der vil udnytte det og ethvert smuthul i lovgivningen – uden hensyn til dyrene. ♦ Kilder 1.Illegal movement of pets (europa.eu) 2.12195_-_EU_Pet_sales_report_spreads.pdf (bluec- ross.org.uk) 3.https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/hoejest- eret-afsiger-dom-i-dag-dyrenes-beskyttelse-savner- politisk-fokus-paa-dyrevelfaerden 4.https://www.eurogroupforanimals.org/files/eu- rogroupforanimals/2020-09/Eurogroup%20Ille- gal%20pet%20trade%20report_v7_0.pdf Henvisninger •Vejledning til dyrlæger Ulovlig omsætning af hunde | Den Danske Dyrlægeforening (ddd.dk) •Dyrenes Beskyttelses whistleblowerordning hun- dehandel-whistleblower-d21-426618-1-0.pdf (ddd. dk) •Klar til hund Klar til hund (foedevarestyrelsen.dk) •Referat fra FFs medlemsmøde: Store udfordringer med dyrevelfærd og kontrollen af hundeopdræt i Storbritannien | Dansk Veterinærtidsskrift (ddd.dk) 34 | DVT 06 2023
Download PDF fil
Arkiv