Ny Viden i Resume Kalve har ondt lang tid efter afhorning Afhorning af kalve er rutine i de fleste besætninger. I forbindelse med selve afhorningen er kalvene lokalbedøvede. I mange tilfælde får de også smertestillende behandling, som virker den første tid efter afhor ningen. Men bliver det ved med at gøre ondt på kalven lang tid efter afhorningen? Det spørgsmål har forskere fra University of California forsøgt at besvare. Forsøget omfattede 24 kviekalve, som blev afhornet cirka en måned gamle. Kalvene fik lokalbedøvelse og smertestillende behandling i for bindelse med afhorningen. 11 dage senere blev halvdelen af kalvene igen lokalbedøvet, og den anden halvdel fungerede som kontrol. For skerne studerede kalvenes adfærd de første par timer efter lokalbedø velsen med særligt fokus på adfærd, som forbindes med smerte i ho vedet. Sammenlignet med kontrolkalvene udviste de lokalbedøvede kalve mindre smerteadfærd. Eksempelvis var forekomsten af rysten med hovedet 46 procent lavere hos de lokalbedøvede kalve sammen lignet med kontrolkalvene. Forskerne konkluderede, at kalvene 11 dage efter afhorningen sta dig havde ondt – og påpegede behovet for mere forskning i optimal smertelindring i forbindelse med afhorning. Kilde: S. J. J. Adcock et al., 2020. Behavioral changes in calves 11 days after cautery disbudding: Effect of local anesthesia. Journal of Dairy Science, doi. org/10.3168/jds.2020-18337. Resume: Peter T. Thomsen, Aarhus Universitet. Evaluering af en kombineret test til brug for test af PPID og insulin dysregulering Pituitary pars intermedia-dysfunktion (PPID) diagnosticeres normalt ved at udtage en blodprøve og måle baseline-niveau af ACTH. Tidlige/ subkliniske tilfælde af PPID kan imidlertid diagnosticeres ved at fore tage en thyrotropin-releasing hormone (TRH) stimulationstest. Denne test har en øget sensitivitet og kan udføres på bare 30 minutter, hvilket gør den anvendelig i praksis. Til insulin dysregulering (ID) anvendes ofte en oral dextrosetest, hvor insulinniveauet måles 2 timer efter indgivelse af dextrose per oralt. En 2-trins-insulintest, hvor en blodprøve til måling af glukose ud tages før og 30 minutter efter intravenøs indgivelse af 0,1 IU/kg insulin, kan også anvendes til test for ID. Dette studie tester, hvorvidt TRH-stimulationstesten og 2-trins-insu lintesten kan udføres samtidigt, uden at hesten på forhånd er fastet og med et tidsforbrug på kun 30 minutter. Der anvendes 4 grupper af he ste, en kontrolgruppe, en PPID-positiv gruppe, en ID-positiv gruppe og en gruppe med både PPID og ID-positive heste. Der udføres i til fældig rækkefølge en TRH-stimulationstest, en 2-trins-insulintest og en kombineret test. Resultaterne viser, at de 2 test ikke påvirker hinan den, og man kan derfor injicere både TRH og insulin samtidig og få ud taget blodprøve til test for begge metaboliske lidelser på 30 minutter. Begrænsningerne ved studiet er, at der er anvendt små grupper af heste, at der ikke er årstidsreferenceværdier for ACTH for TRH-testen, samt at der ikke testes for hyperinsulinemia i 2-trins-insulintesten. Den anbefalede test til brug for bestemmelse af ID er stadig den orale dextrosetest. Kilde: Bertin and Horn. Evaluation of combined testing to simultaneously diagnose pituitary pars intermedia dysfunction and insulin dysregulation in horses. Journal of veterinary Internal Medicine 2019, doi: 10.1111/jvim.15617. Resume: Sanni Hansen, Københavns Universitet. Parkinsons sygdom opstår i tarmene hos nogle patienter Parkinsons sygdom er en af de mest udbredte neurodegenerative lidelser hos mennesker. Siden 1912 har man vidst, at der i patienternes hjerneceller findes såkaldte Lewi bodies bestående af misfoldede proteiner, de såkaldte fibriller. Men fibrillerne og Parkinsons sygdom kan måske allerede spores til tar mene flere årtier, før patienterne udvikler neurologiske symptomer. Hypotesen blev fremsat i 2003, og siden da har forskere verden over forsøgt, om de eksperimentelt kun ne eftervise hypotesen hos for søgsdyr og mennesker. Det er netop lykkedes for to for skerhold, der uafhængigt af hinan den og ved hjælp af hvert sit for søgsdyr har vist, at fibriller placeret i tarmene hos forsøgsdyrene kan spredes via blandt andet vagus nerven til hjernen med de samme patologiske foranstaltninger, som kendes fra Parkinsons-patienter. Et amerikansk forskningsteam fra Johns Hopkins, der anvendte mus, og et dansk forskningsteam fra Aarhus Universitet, der anvendte rotter, kunne således sideløbende publicere deres resultater i hvert sit tidsskrift, hvorefter Nature Reviews Neurology gjorde opmærksom på gennembruddet, der styrkes af at være udført i hvert sit forsøgsdyr. Litteratur: Wood H: New models show gut-brain transmission of Parkinsons disease pathology. Nature Reviews Neurology 2019, 15, 491 Resume: Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitet. DVT 08 2020 | 37
Download PDF fil
Arkiv