Lønforhandling gumenter og derefter - vent og se, hvad der sker! Vær ikke for ivrig. Det er meget typisk, at man reagerer ved at tale det ned, man lige har sagt, hvis man møder tavshed, fortæller hun. - Du skal turde vente på den anden her. Brug en pause i samtalen til din psykologiske fordel. Det vil ret hurtigt vise sig, om der er noget at komme efter i lønningsposen, og det kan være chefen siger, »jeg er bundet på hænder og fødder«. Det er her, hvor mange medarbejdere går i stå og ikke ved, hvordan de skal komme videre i samtalen. Det er vigtigt at blive proaktivt i situationen, mener Kirsten Andersen. - Inden du forlader emnet om en lønforhøjelse, så spil den en tur over på den anden side af bordet. Hvordan kommer du frem til den løn? Her skal du igen tage det roligt. Spørg fx efterfølgende: Er der nogle muligheder her, vi ikke har fået øje på? Kan chefen hjælpe dig med at påvirke øverste ledelse? Hvis den ønskede lønforhøjelse ikke kan komme på tale, hvad kan så lade sig gøre i stedet? Et midlertidigt engangstillæg, mere fleksibilitet, noget betalt efteruddannelse eller andre former for pakkeløsninger? Hvad skal der til? Enhver lønforhandling, som ikke har ført til det ønskede resultat, bør slutte af med følgende spørgsmål, mener Kirsten Andersen: - Hvad skal der til for, at jeg næste gang vi diskuterer løn kan opnå et resultat, der stemmer bedre overens med mine forventninger? Hvad skal ændre sig i forhold til omstændigheder, der ligger uden for mit ansvarsområde. Hvad kan jeg selv ændre på af ting, der ligger inden for mit ansvarsområde? - Det er vigtigt, at konklusionerne bliver skrevet ned. Især i den akademiske verden bør det være naturligt, at medarbejderen ser sig som ligestillet med lederen hele vejen rundt om en lønforhandling. Så tilbyd meget gerne at lave en kort skriftlig opsum- mering af mødet, siger Kirsten Andersen, som påpeger, at selve lønforhandlingen mange steder ikke finder sted pr. automatik. - Her bliver man nødt til at udvise initiativrighed for overhovedet at få diskuteret en lønforhøjelse. Det er der mange, som afholder sig fra at gøre. Det kan virke grådigt, og tænk, hvis jeg bliver vejet og fundet for let? Nogle undersøgelser viser, at kvinder har en del vanskeligere ved de momenter i lønforhandling end mænd. De kan være fremragende forhandlere, når de forhandler på andres vegne, men knap så skarpe, når det er på egne vegne, siger Kirsten Andersen. ♦ Jeg lytter til vandrørene Det er langt fra på alle arbejdspladser, at der finder lønforhandlinger sted. På fx Agrovi Planteavl er afdelingsleder Hans Henrik Fredsted, hverken ledertypen der tror på formelle MUS-samtaler eller egentlige lønforhandlinger. Han tror derimod på at være helt tæt på medarbejderne i det daglige. - Hvis vi havde været 50 medarbejdere, havde situa tionen været en anden. Så havde der været brug for en mere formel struktur. Men vi er 14 medarbejdere, de fleste har været her i rigtig mange år, og jeg kender dem indgående. Så det jeg går op i som leder er at vide, hvad mine medarbejdere foretager sig, og hvordan de har det med det, de foretager sig. Uden at ånde dem i nakken vil jeg gerne være så tæt på dem, at hvis der skulle være en utilfredshed, så opfanger jeg signalet i det daglige ved at lytte til vandrørene. Det er min stil, siger han. I en mindre virksomhed som Agrovi Planteavl er det ikke særlig svært at fastsætte lønnen, mener han. - De fleste medarbejdere er overenskomstansatte, resten er så at sige deres egen lykkes smed og har et meget klart aflæseligt resultat. Hvis individuelle lønforhøjelser skal kunne komme på tale, må det være på baggrund af et allerede opnået resultat, siger Hans Henrik Fredsted, som aldrig udelukker, at der kan have været noget, han har overset. - Der kan godt være en medarbejder, som går rundt med en frustration over en manglende lønforhøjelse, der kan være berettiget. Det hænder en gang imellem, at der er én, som kommer til mig med det ønske, og så snakker vi jo bare om det. Tilsvarende sker det også, at jeg selv synes, at der på baggrund af en enkelt medarbejders performance er grund til at hæve lønnen. Men de ting foregår midt i arbejdssituationerne. Det kan være, jeg prikker én på skulderen og siger, »kan vi lige tale sammen to minutter«. Sådan klarer vi lønforhandlingerne, siger Hans Henrik Fredsted. ♦ 40 | DVT 01 2020
Download PDF fil
Arkiv