Kort nyt God hjælp til ledige Fra den 1. oktober 2019 er ledige medlemmer af Akademikernes A-kasse dækket af en ny sundhedsforsikring ved navn AKA Sundhed. Ordningen betyder, at ledige medlemmer af a-kassen hurtigere vil kunne komme til undersøgelse og i behandling på samme måde, som mange beskæftigede kan via de sundhedsforsikringer, de har gennem deres job. - Det er et rigtig godt initiativ og tilbud. Det er stressfyldt i sig selv at være ledig. At ledige kolleger fremover får denne mulighed for hjælp, vil forhåbentlig fjerne nogle af de barrierer, der kan være for nogle og gøre vejen tilbage til et aktivt arbejdsliv hurtigere, siger Ida Tingman Møller, formand for Ansatte Dyrlægers Organisation. - Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det er »vores A-kasse«, der har dette tilbud. Det er helt på linje med ADOs ønske om, at alle skal have et godt arbejdsliv. Ledige medlemmer af Akademikernes A-kasse kan gøre brug af forsikringen via Dansk Sundheds- sikring i det første år af ledighedsperioden. I en introduktionsperiode på tre måneder, fra 1. oktober 2019 og året ud, er sundhedsforsikringen gratis at benytte, hvorefter der opkræves et gebyr. Således vil der fra 1. januar 2020 opkræves 20 kroner i kvartalet eller 6,66 kroner om måneden for ordningen. Ordningen dækker undersøgelser og behandling, og gebyret bliver opkrævet sammen med kontingentet. Man kan til enhver tid afmelde sig sundhedsforsikringen. BOAS-undersøgelse: Syn for sagen på årsmøde I næste uge på DDDs årsmøde præsenterer BOAS-gruppen resultatet af DDDs undersøgelse af omfanget af hunde med Brachycephalt Syndrom (BOAS). BOAS-gruppen er en ad hoc-gruppe, der er nedsat af Faggruppe Familiedyr i kølvandet på verdenskongressen for smådyrsdyrlæger i 2017, hvor diskussionen om de danske brachycephale hundes sundhed og velfærd blussede op. Det er et emne, der længe har været årsag til en meget følelsesladet debat, ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande. Der synes at være delte meninger mellem dyrlæger, opdrættere og ejere om, hvorvidt problemet er overdrevet fra dyrlægernes side. Der er ingen tvivl om, at der er stor frustration blandt dyrlæger, både i Danmark og udlandet, over, at vi på trods af ihærdig oplysning til vores hundeejere stadig ser mange brachycephale hunde med sundhedsproblemer; først og fremmest vejrtrækningsbesvær, men også hudproblemer og ledproblemer. For at afklare, om sundheds og vel- færdsstatus er så ringe, som dyrlægerne er bekymret for, besluttede BOAS-gruppen at undersøge sagen og med hjælp fra praktiserende dyrlæger fra hele landet at skaffe data på forskellige anatomiske træk og generel sundhedsstatus – bl.a. hundens vejrtrækning, næsebor, kropsbygning og helbredsproblemer. Undersøgelsen inkluderer racerne engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. FF har modtaget 130 datasæt med billeder af mange forskellige snuder og deres hunde, som nu er indtastet og skal diskuteres i ad hoc-gruppen inden præsentation ved årsmødet 26.-28. september, hvor den videre proces skal drøftes. Det er allerede besluttet, at undersøgelsens resultaterne skal formidles via forskellige medier direkte til både dyrlæger, opdrættere, hundeejere og den almene befolkning, der hver især kan medvirke til at forbedre sundhed og velfærd hos de brachycephale dyr. Christine Fossing, Faggruppe Familiedyr 6 | DVT 10 2019 PRODUKTINFORMATION Apoquel® oclacitinib - filmovertrukne tabletter til hunde. Egenskaber: Oclacitinib er en Janus kinase (JAK)-hæmmer, som kan hæmme virkningen af forskellige cytokiner afhængigt af JAK-enzymaktivitet. Målcytokiner for oclacitinib er de cytokiner, der er proinflammatoriske og som spiller en rolle ved allergisk respons/pruritus. Hos hunde absorberes oclacitinib hurtigt og godt med en tid til maksimal plasmakoncentration (Tmax) på mindre end 1 time. Biotilgængeligheden for oclacitinib er 89%. Indikationer: Behandling af pruritus i forbindelse med allergisk dermatitis hos hunde. Behandling af kliniske manifestationer på atopisk dermatitis hos hunde. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til hunde, der er yngre end 12 måneder eller som vejer mindre end 3 kg. Bør ikke anvendes til hunde med tegn på immunsuppression såsom hyperadrenocorticisme eller med tegn på progressiv, malign neoplasme, da det aktive stof ikke er undersøgt i disse tilfælde. Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen: Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr: Oclacitinib modulerer immunsystemet og kan øge følsomheden for infektion og forværre neoplastiske tilstande. Hunde, der får Apoquel®, bør derfor monitoreres for udvikling af infektioner og neoplasmer. Ved behandling af pruritus med oclacitinib i forbindelse med allergisk dermatitis skal alle tilgrundliggende årsager (f.eks. loppebetinget allergisk dermatitis, kontaktdermatitis og fødemiddelallergi) undersøges og behandles. I tilfælde af allergisk dermatitis og atopisk dermatitis anbefales det endvidere at undersøge og behandle komplicerende faktorer såsom bakterie-, svampe- eller parasitære infektioner/infestationer (f.eks. lopper og skab). Som følge af mulige virkninger på visse klinisk-patologiske parametre anbefales det regelmæssigt at monitorere med komplet blodtælling og biokemiske parametre i serum ved langtidsbehandling af hunde. Særlige forsigtighedsregler for personer, som indgiver lægemidlet til dyr: Vask hænder efter administration. I tilfælde af indgift skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten bør vises til lægen. Bivirkninger: De almindelige bivirkninger, der er set frem til dag 16 i feltstudier, er anført i følgende tabel: Bivirkninger observeret Bivirkninger observeret i studier af atopisk i studier af pruritus dermatitis frem frem til dag 7 til dag 16 Diarré Opkastning Anorexi Nye kutane eller subkutane knuder Letargi Polydipsi Apoquel® (n=152) 4,6% 3,9% 2,6% Placebo (n=147) 3,4% 4,1% 0,0% Apoquel® (n=216) 2,3% 2,3% 1,4% Placebo (n=220) 0,9% 1,8% 0,0% 2,6% 2,0% 0,7% 2,7% 1,4% 1,4% 1,0% 1,8% 1,4% 0,0% 1,4% 0,0% Efter dag 16 er følgende blevet observeret: pyoderma og ikke-specificerede dermale knuder er blevet observeret som meget almindeligt. Otitis, opkastning, diarré, histiocytom, cystitis, hudinfektioner med gærsvamp, pododermatitis, lipom, polydipsi, lymfadenopati, kvalme, øget appetit og aggression er blevet observeret som almindeligt. Behandlingsrelaterede, klinisk patologiske ændringer var begrænset til stigning i gennemsnitlig serum cholesterol og et fald i gennemsnitlig leukocyttal. Alle middelværdier forblev dog inden for det laboratoriske referenceområde. Faldet i gennemsnitligt leukocyttal, der blev observeret hos de behandlede hunde, var ikke progressivt og påvirkede tælling af alle hvide blodlegemer (neutrofil-, eosinofil- og monocyttal) undtagen lymfocyttal. Ingen af disse klinisk patologiske ændringer var klinisk signifikante. I en laboratorieundersøgelse sås udvikling af papillomer hos nogle hunde. Anæmi og lymfom er meget sjældent rapporteret i spontane rapporter. Drægtighed og laktation: Sikkerheden under drægtighed og laktation samt hos han hunde til avl er ikke fastlagt, hvorfor brug i disse tilfælde frarådes. Interaktioner: Ingen lægemiddelinteraktioner blev observeret i feltstudier, hvor oclacitinib blev administreret samtidig med veterinærlægemidler såsom endo- og ektoparasiticider, antimikrobielle lægemidler og antiinflammatoriske lægemidler. Påvirkningen af oclacitinibadministrationen på vaccination med modificerede, levende vacciner, hundeparvovirus (CPV), hundedistempervirus (CDV) og hunde parainfluenza (CPI) samt inakti veret rabiesvaccine (RV) hos 16-uger gamle vaccine-naive hvalpe er blevet under søgt. Der blev opnået et tilstrækkeligt immunrespons (serologi) over for CDV- og CPV-vaccination, når hvalpe fik oclacitinib (1,8 mg/kg kropsvægt) to gange dagligt i 84 dage. Resultaterne af dette studie indikerer dog en reduktion i serologisk respons over for vaccination med CPI og RV hos hvalpe, der var i behandling med oclacitinib sammenlignet med den ikke-behandlede kontrolgruppe. Den kliniske relevans af de observerede virkninger er uklar. Dosering: Gives peroralt. Den anbefalede startdosis er 0,4 - 0,6 mg/kg kropsvægt to gange dagligt i op til 14 dage. Herefter gives den samme dosis én gang dagligt. Nødvendigheden af langtidsbehandling bør baseres på individuel vurdering af fordele og risici. Tabletterne kan administreres med eller uden foder og er forsynet med delekærv. Overdosering: Oclacitinib blev administreret til raske, et år gamle beaglehunde to gange dagligt i 6 uger, efterfulgt af én gang dagligt i 20 uger, med 0,6 mg/kg, 1,8 mg/kg og 3,0 mg/kg i 26 uger i alt. Kliniske observationer, der anses for at være relateret til oclacitinibbehandling, omfatter: alopeci (lokalt), papillom, dermatitis, erythema, afskrabninger og sår/sårskorper, interdigitale ”cyster” og ødem af poter ne. Dermatitislæsioner var hovedsageligt sekundære til udvikling af interdigital furunkolose på en eller flere poter i studieforløbet, med stigende antal og hyppighed af observationer med stigende dosis og var hyppigt forbundet med interdigital furunkolose. Papillom blev anset for at være behandlingsrelateret men ikke dosisrelateret. Der findes ingen specifik antidot og ved tegn på overdosis bør hunden behandles symptomatisk. Pakninger & priser: Apoquel® 3,6 mg 20 og 100 tabl. Apoquel® 5,4 mg 20 og 100 tabl. Apoquel® 16 mg 20 og 100 tabl. Se aktuel dagspris på: www.medicinpriser.dk Udleveringsgruppe: B. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der kan rekvireres hos Orion Pharma Animal Health. Markedsføringstilladelsen indehaves af Zoetis. SPC 08/19 FOTO PIA RINDOM
Download PDF fil
Arkiv