nnyylliiggtt hhaarr vvæærreett eekkssppoonneerreett mmeedd aaggeennss. DDoogg sskkaall mmaann hhuusskkee ppåå, aatt ppaarrrreeddee bbllooddpprrøøvveerr iikkkkee kkaann aannvveennddeess ttiill ddiiaaggnnoossttiikk aaff iinnffeekkttiioonn hhooss kkaallvvee mmeedd hhøøjjtt nniivveeaauu aaff mmaatteerrnneellllee aannttiissttooffffeerr. DDiissssee mmaatteerrnneellllee aannttiissttooffffeerr hhaarr eenn hhaallvveerriinnggssttiidd ppåå 2200--3300 ddaaggee, hhvviillkkeett bbeettyyddeerr, aatt ddeett ffaalldd, ddeerr sskkeerr ii ddeenn mmaatteerrnneellllee ttiitteerr mmeelllleemm ttoo pprrøøvveerr, kkaann mmaasskkeerree eenn ssttiiggnniinngg ii ddee iinndduucceerreeddee aannttiissttooffffeerr. ## FFiigguurreerr:: AADDD1D01000pperer( (11000kkalalvvee**ddaagge)e) MMaallkkeekkvvææggbbeessæættnniinnggeerr ((kkaallvvee<<11 åårr)) 22 11 00 11 22 33 44 LLeemmmmeerr, CCNNSS, hhuudd 55 66 77 LLuu77vveejjee 88 99 1100 1111 1122 MMaavvee--ttaammkkaannaall SSllaaggtteekkaallvveebbeessæættnniinnggeerr ((kkaallvvee<<11 åårr)) 22 AADDD1D01000pperer( (11000kkalalvvee**ddaagge)e) 11 00 11 22 33 44 LLeemmmmeerr, CCNNSS, hhuudd 55 66 77 LLuu77vveejjee 88 99 1100 1111 1122 MMaavvee--ttaammkkaannaall Figur 1. Årstidsvariation og indikationer for ordination af antibiotika til kalve under 1 år I slagtekalvebesætninger blev anvendt i alt 1,6 ADD100/(100 kalve*dage) til kalve under 1 år, hvoraf 82 % (1,4 ADD ) blev 100 ordineret til behandling af luftvejsvejsli- delser i 2015. Der sås en lille årstidsvaria- tion med lavest ordination til luftvejslidel- ser i april–juli (1,22 ADD100/(100 kalve*dage)) og højest i vintermånederne (december–februar) (1,47 ADD100/(100 kalve*dage)). Malkekvægbesætningerne modtog 0,65 ADD100/(100 kalve*dage) til kalve under 1 år, hvoraf 51 % blev ordineret til luftvejs- vejslidelser (0,33 ADD100), og 35 % blev ordineret til mave-tarmlidelser (diarré) i 2015. I ordination til luftvejslidelser sås en stor årstidsvariation fra 0,21 ADD100/ (100 kalve*dage) i april–juli og op til 0,55 ADD /(100 kalve*dage) i vintermåne- 100 derne. Antibiotikaforbruget er her opgjort i antal standarddoser til 100 kg legemsvægt, divideret med antallet af kalve i besætningen (registreret i CHR), ganget med 100 dage. Dette giver et groft estimat for andel af kalve (procent) under behandling på en given dag. Da gennemsnitsvægten formentlig oftest er lavere, når kalvene behandles, vil tallene ovenfor underestimere omfanget af behandlinger. Særligt for malkekvægbesætningerne vil tallene underestimere antal behandlinger, idet en betydelig andel går til behandling af mavetarmlidelser, som vedrører små kalve i den første levemåned. Imidlertid viser tallene tydeligt et højere forbrug i slagtekalvebesætninger med markant flere behandlinger af luftvejslidelser. Figur 2a og 2b viser fordelingen af antibiotikaforbrug på besætningsniveau, opgjort i antal ADD100 per kalve-år. Dette mål giver et groft estimat for antal standard-dagsdoser per produceret kalv i besætninger, hvor kalvene opdrættes til slagtning omkring 1-årsalderen. Figur 2 viser, at en langt større andel af malkemalkekvægsbesætningerne har intet eller meget lavt forbrug af antibiotika til kalve sammenlignet med slagtekalvebesætningerne. Således har 40 % af malkekvægbesætningerne et forbrug på 0-1 ADD100 per kalv, mod tilsvarende 27 % af slagtekalvebesætningerne. Ved denne sammenligning skal dog erindres, at gennemsnitsalderen af kalvene er lavere i malkekvægbesætningerne, og særligt diarrébehandlingerne foregår ved en lavere kropsvægt, hvorfor antal behandlinger er underestimeret i malkekvægbesætningerne. Mere end halvdelen af slagtekalvebesætningerne modtager mere end 3 ADD100 per kalve-år, svarende til 3 dages kur af alle kalve ved 100 kg, eller 5 dages kur ved 60 kg. For malkekvægbesætninger er det tilsvarende 25 % af besætningerne, der modtager mere end 3 ADD100 per kalve-år. Laboratorieundersøgelser ved luftvejslidelser På DTU-Vet og SEGES-laboratoriet fore- tages en række diagnostiske undersøgel- ser for bovine respirationsvejs-patogener, da de causale bakterier og virus ikke kan påvises i almindelig dyrlægepraksis. Siden slutningen af 2015 har det været muligt at få foretaget diagnostiske undersøgelser af materiale fra kvæg på SEGES-laboratoriet i Kjellerup, hvilket næsten udelukkende har omfattet diagnostik af luftvejspatogener (luftvejspakke). Bakterieisolater herfra sendes oftest til verifikation på DTU-Vet, og materialet er undersøgt for virus eller M. bovis på DTU-Vet. Omvendt er der i en periode fra 2015 sendt bovine bakterieiso- later fra luftveje isoleret på DTU-Vet til resistensbestemmelse på SEGES-laborato- riet. Som noget helt nyt har DTU-Vet i > DVT 06 2018 29
Download PDF fil
Arkiv