Side 30
Eksempler på multifunk tionelle arealprojekter Aalborg Kommune Aalborg Kommune har fået tilsagn om at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Arbej- det starter til foråret, og her tænkes multi- funktionalitet ind fra starten. ”Vi kommer til at lave noget skovrejsning og grundvandssikring, som også skal sik- re levesteder for strandtudsen (habitatart). Og da det er kommunen, der ejer områ- det, som ligger bynært, udvikles det også rekreativt og landskabeligt med stier og forbindelser,” siger Lars Delfs Mortensen. Jammerbugt Kommune Da kommunen fra 2016 til 2018 gennem- førte pilotprojektet med multifunktionel jordfordeling, fik både biodiversitet og borgernes mulighed for rekreative udfol- delser i naturen et løft, fortæller Marianne Fisker. ”Vi ryddede arealer for ikke-hjemme- hørende nåletræer og indhegnede områ- derne til ekstensiv afgræsning med kre- aturer, bl.a. for at forbedre levestedet for den sjældne sommerfugl hedepletvinge. Der blev også bygget shelterplads og en udsigtsplatform med formidling for at gøre området mere attraktivt for lokalbefolknin- gen,” siger hun. Assens Kommune I 2023 etablerede kommunen et nyt våd- område på ca. 30 ha. Ud over at fjerne omkring tre ton kvælstof til Helnæsbugten blev der fokuseret på at skabe natur, som er værdifuld for lokalområdet, fortæller Jannik Seslef. ”Vi øgede de rekreative muligheder i området ved at etablere stier og bygge nye sheltere. Potentialet for biodiversitet blev sikret via opsætning af hegn og hel- årsgræsning af galloway-kvæg. Og lige så vigtigt indgik vi et samarbejde med Moesgård og Odense Museum omkring formidlingen af nogle af de helt unikke arkæologiske fund, der er gjort i områ- det,” siger han. 30 DM BIO NR. 1 2024 ning bedst, men træarten er ikke god ift. grund- vandssikring og understøtter heller ikke en positiv naturudvikling eller spændende rekreative mulighe- der,” siger han og fortsætter: ”Derfor laver vi i Aalborg skovrejsninger med blandede bevoksninger på 50-70 pct. af arealet – resten står som åbne arealer til naturlig succession, overvejende løv, planlagt med god adgang, så det giver en række forskellige oplevelsesmuligheder for skovgæsten.” Der er både samfundsmæssig og økonomisk for- nuft i at indbygge flere funktionaliteter i arealerne, slår Lars Delfs Mortensen fast. ”Skal jeg købe en ha landbrugsjord til skovrejs- ning, koster det omkring 250.000 kr., før der står nogle træer. Men hvis jeg får grundvandssamar- bejdet med ind over, så løfter de måske halvde- len af den økonomiske byrde ift. et arealkøb (ved at lyse deklarationer), fx en NGO eller fond, der støt- ter skovrejsning, og herefter er den faktiske udgift så nærmere 70.000-100.000 kr. pr. ha, og vi opfylder flere formål samtidig,” siger han. Lars Delfs Mortensen kunne dog godt ønske sig, at den nuværende lovgivning og de gældende støt- teordningssystemer var mere tidssvarende, så det var lettere for kommunerne at finansiere multifunkti- onelle projekter frem for at bremse dem. ”En af de helt store udfordringer ved at løse are- alkabalen ude i kommunerne er, at lovgivning og praktik ikke spiller sammen, at støtteordninger er ufleksible og begge dele designet til specifikke res- sortområder,” siger han. Støtteordninger og lovgivning skal opdateres Den holdning deler Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune. ”Vi har brug for, at der ændres på den komplek- se lovgivning, så den arbejder med os og ikke imod os,” siger hun og opfordrer bl.a. til oprettelsen af en statslig jordfond, der opkøber bedrifter og dermed kan sikre, at der bliver arealer til rådighed for bytte- handler, så værdien af jorden for de berørte land- mænd og deres kreditorer opretholdes. Jannik Seslef sidder med i en taskforce for udtag- ning af kulstofrige lavbundsjorde. Taskforcens opga- ve er at finde løsninger på barrierer for en hurtig og effektiv udrulning af lavbundsindsatsen og de kol- lektive virkemidler bredt set. I en ny delrapport fra 1. februar 2024 anbefaler taskforcen bl.a., at rammerne for lavbundsprojekter- ne udvides, så støtteordningerne giver muligheder for at finansiere flere forskellige formål i samme pro- jekt. Der efterspørges også en national finansiering til mindre, rekreative elementer i udtagningsprojek- ter, så projekterne i højere grad forfølger det multi- funktionelle. ”Tiden må vise, om vores anbefalinger bliver til virkelighed. Jeg håber selvfølgelig på, at politikerne griber bolden og får de her ting implementeret, så vi lettere kan lave fede multifunktionelle projekter i fremtiden,” siger han. Andreas Ebbesen Jensen er journalist i DM BIO. DEN SVÆRE AREALKABALE
Side 31
AF REGNER HANSEN Lokale fortællinger kan forme fremtidens landskab Hvis værdier og holdninger hos landmænd, borgere og lokale aktører indgår i forvandlingen af et landskab til mere natur, øges chancen for et tilfredsstillende resultat for alle parter Det er en bunden opgave, at landskaber i Danmark skal omlægges for bl.a. at reducere klimabelastnin- gen, forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten. Det kan samtidig opfylde andre ønsker om fx flere friluftsoplevelser. I en sådan proces er kommuner og styrelser dygti- ge til at danne et overblik over landskabernes fysiske forhold lokalt gennem kort, data og analyser. Men det kan give mere tilfredsstillende resultater, hvis også sociale, kulturelle og historiske aspekter inkluderes i processen og lokale aktører engageres. Dette ræsonnement førte til, at indsamling af loka- le fortællinger indgår i et igangværende forsknings- projekt på KU. Projektet har titlen ’Lokale Landvindin- ger’, og det handler om samskabelse af landskaber og landskabers udvikling gennem naturprocesser og menneskelige handlinger. ”Det er ofte en meget bred vifte af holdnin- ger, værdier, livshistorier og lokalhistorier, der lig- ger indlejret i vores landskaber,” siger Inge-Merete Hougaard, som er postdoc på Institut for Antropo- logi på KU. Hendes speciale er politisk økologi og ressour- cerettigheder. Hun er initiativtager til projektet sam- men med tre kolleger. De har koblet sig på indsatser i de tre kommuner Viborg, Randers og Mariagerfjord sammen med Naturstyrelsen. Blandt landskaberne er Nørreådalen, der løber som et grønt bånd mellem Viborg og Randers. Mange stemmer med forskellige tilgange ”Fortællingerne kan forhåbentlig give en større for- ståelse for, at der er mange stemmer i et landskab med forskellige tilgange og interesser. Idéen er at bringe alle i spil,” siger Inge-Merete Hougaard. ”Når man fortæller noget om landskabet, er man også med til at forme det. De fleste er engageret i deres lokalsamfund og går op i at bidrage til at gøre noget godt,” understreger hun. Som eksempler på fortællinger nævner hun, at en landmand fremhæver, at hans farfar drænede enge- " ne, men nu skal drænene måske sløjfes. Borgere efterlyser ruter af stier i naturen. En familie støder på trædesten fra stenalderen på en mark. Jægere vil gerne dyrke deres hobby uforstyrret. Samskabelse frem for kon- frontation Forskerne har systematiseret udsagnene for at fastslå, hvilke steder og historier der dominerer. ”Fortællingerne kan afdække specifikke problemer i forbindel- se med landskabsomdannelsen og måske rydde uoverensstem- melser af vejen,” siger Inge-Mere- te Hougaard. Fortællingerne kan afdække specifikke problemer og måske rydde uoverensstemmelser af vejen ”Når det gælder fx forskellige forståelser af jord, kan der dog være konflikter, som det er umu- ligt at løse, men det kan øge for- ståelsen mellem aktørerne, at værdier og holdninger kommer frem.” Overordnet er målet at fremme udvikling af åbne danske landska- ber gennem samarbejde og sam- skabelse frem for konfrontation. Fortællingerne fra projektet Loka- › le Landvindinger indgår sammen med andre initiativer i omdannel- DEN SVÆRE AREALKABALE DM BIO NR. 1 2024 31
