Eksempler på multifunk tionelle arealprojekter Aalborg Kommune Aalborg Kommune har fået tilsagn om at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Arbej- det starter til foråret, og her tænkes multi- funktionalitet ind fra starten. ”Vi kommer til at lave noget skovrejsning og grundvandssikring, som også skal sik- re levesteder for strandtudsen (habitatart). Og da det er kommunen, der ejer områ- det, som ligger bynært, udvikles det også rekreativt og landskabeligt med stier og forbindelser,” siger Lars Delfs Mortensen. Jammerbugt Kommune Da kommunen fra 2016 til 2018 gennem- førte pilotprojektet med multifunktionel jordfordeling, fik både biodiversitet og borgernes mulighed for rekreative udfol- delser i naturen et løft, fortæller Marianne Fisker. ”Vi ryddede arealer for ikke-hjemme- hørende nåletræer og indhegnede områ- derne til ekstensiv afgræsning med kre- aturer, bl.a. for at forbedre levestedet for den sjældne sommerfugl hedepletvinge. Der blev også bygget shelterplads og en udsigtsplatform med formidling for at gøre området mere attraktivt for lokalbefolknin- gen,” siger hun. Assens Kommune I 2023 etablerede kommunen et nyt våd- område på ca. 30 ha. Ud over at fjerne omkring tre ton kvælstof til Helnæsbugten blev der fokuseret på at skabe natur, som er værdifuld for lokalområdet, fortæller Jannik Seslef. ”Vi øgede de rekreative muligheder i området ved at etablere stier og bygge nye sheltere. Potentialet for biodiversitet blev sikret via opsætning af hegn og hel- årsgræsning af galloway-kvæg. Og lige så vigtigt indgik vi et samarbejde med Moesgård og Odense Museum omkring formidlingen af nogle af de helt unikke arkæologiske fund, der er gjort i områ- det,” siger han. 30 DM BIO NR. 1 2024 ning bedst, men træarten er ikke god ift. grund- vandssikring og understøtter heller ikke en positiv naturudvikling eller spændende rekreative mulighe- der,” siger han og fortsætter: ”Derfor laver vi i Aalborg skovrejsninger med blandede bevoksninger på 50-70 pct. af arealet – resten står som åbne arealer til naturlig succession, overvejende løv, planlagt med god adgang, så det giver en række forskellige oplevelsesmuligheder for skovgæsten.” Der er både samfundsmæssig og økonomisk for- nuft i at indbygge flere funktionaliteter i arealerne, slår Lars Delfs Mortensen fast. ”Skal jeg købe en ha landbrugsjord til skovrejs- ning, koster det omkring 250.000 kr., før der står nogle træer. Men hvis jeg får grundvandssamar- bejdet med ind over, så løfter de måske halvde- len af den økonomiske byrde ift. et arealkøb (ved at lyse deklarationer), fx en NGO eller fond, der støt- ter skovrejsning, og herefter er den faktiske udgift så nærmere 70.000-100.000 kr. pr. ha, og vi opfylder flere formål samtidig,” siger han. Lars Delfs Mortensen kunne dog godt ønske sig, at den nuværende lovgivning og de gældende støt- teordningssystemer var mere tidssvarende, så det var lettere for kommunerne at finansiere multifunkti- onelle projekter frem for at bremse dem. ”En af de helt store udfordringer ved at løse are- alkabalen ude i kommunerne er, at lovgivning og praktik ikke spiller sammen, at støtteordninger er ufleksible og begge dele designet til specifikke res- sortområder,” siger han. Støtteordninger og lovgivning skal opdateres Den holdning deler Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune. ”Vi har brug for, at der ændres på den komplek- se lovgivning, så den arbejder med os og ikke imod os,” siger hun og opfordrer bl.a. til oprettelsen af en statslig jordfond, der opkøber bedrifter og dermed kan sikre, at der bliver arealer til rådighed for bytte- handler, så værdien af jorden for de berørte land- mænd og deres kreditorer opretholdes. Jannik Seslef sidder med i en taskforce for udtag- ning af kulstofrige lavbundsjorde. Taskforcens opga- ve er at finde løsninger på barrierer for en hurtig og effektiv udrulning af lavbundsindsatsen og de kol- lektive virkemidler bredt set. I en ny delrapport fra 1. februar 2024 anbefaler taskforcen bl.a., at rammerne for lavbundsprojekter- ne udvides, så støtteordningerne giver muligheder for at finansiere flere forskellige formål i samme pro- jekt. Der efterspørges også en national finansiering til mindre, rekreative elementer i udtagningsprojek- ter, så projekterne i højere grad forfølger det multi- funktionelle. ”Tiden må vise, om vores anbefalinger bliver til virkelighed. Jeg håber selvfølgelig på, at politikerne griber bolden og får de her ting implementeret, så vi lettere kan lave fede multifunktionelle projekter i fremtiden,” siger han. Andreas Ebbesen Jensen er journalist i DM BIO. DEN SVÆRE AREALKABALE
Download PDF fil
Arkiv