Hvad er kværke? Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vejret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I England ses årligt omkring 600 udbrud, mens der i Sverige ses mellem 50-100 udbrud på årsplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden. Hvor alvorlig er kværke? Kværke er en ekstremt smitsom sygdom, som vil medføre sygdom hos 100 % af de heste, som ikke har immunitet mod sygdommen, hvis de udsættes for bakterien. Derfor ses sygdommen typisk hos de yngre heste og kan opstå flere gange i samme stald, hvis populationen af heste ændrer sig. Langt de fleste heste kommer sig oven på sygdommen uden mén, men op til 20 % kan få potentielt livstruende komplikationer. Yngre heste bliver som regel hårdere angrebet og danner store bylder, mens de ældre heste får et mildere forløb, nogle gange uden bylder. Sygdomsforløbet er dog meget individuelt og afhænger af immunstatus hos den enkelte hest. Hvordan spredes kværke? Kværke kan spredes i hestebestanden via smitte hvis der blot er tale om en kort berøring eller via fra heste med kliniske symptomer, såsom indirekte kontakt. Indirekte kontakt kan være hævede lymfeknuder, næseflåd, feber og bylder. via menneskers hænder, beklædning og fodtøj, En anden vigtig smittekilde er heste med subkli- inficerede vandtrug, udstyr, staldredskaber, nisk sygdom (raske smittebærere), som bærer en læskure, folde osv. Bakterien overlever ganske kronisk infektion i deres luftposer. Infektionen længe i miljøet, hvis der ikke desinficeres grun- begynder i hestens mund- eller næseslimhinde, digt. I f.eks. vandtrug kan bakterien overleve i hvorfra bakterierne hurtigt optages og spredes op til 6 uger, mens den kun overlever 1-3 dage på til svælgets lymfeknuder. Hestene begynder hegn og i jorden. typisk først at udskille bakterier 2-3 dage efter de får feber, og det fortsætter i mindst 2-3 uger. Hos de raske smittebærere kan denne smitte Smittespredning fortsætte i flere måneder eller år. Infektion med kværke er ikke luftbåren, men kan smitte, hvis en hest hoster og pruster bakterier i større mængder gennem luften. Den kan spredes ved direkte kontakt mellem 2 heste, selv Karakteristika for smittespredning: • Heste udskiller oftest først bakterier (og hermed smitte) 1-2 dage efter de får feber • Heste udskiller smitte fra næsen i mindst 2-3 uger (kan smitte i op til 6 uger efter ophørt sygdom som næseflåd eller bylder) • Infektion af hestens luftposer kan medføre årelang intermitterende smitteudskillelse. 2
Kliniske tegn De kliniske tegn kan være et eller flere af disse: • Feber (> 38,5 grader celcius) • Nedstemthed • Nedsat appetit eller besvær med at æde • Tegn på ondt i halsen (holder hovedet fremstrakt, øm for berøring omkring svælget) • Hævelse af lymfeknuderne under kæben, bag kæben eller under ørerne • Nedsat drikkelyst • Hoste • Næseflåd (som regel gulligt). Hvad er de kliniske tegn på kværke? De typiske kliniske tegn på kværke er akut høj feber efterfulgt af inflammation i svælget og infektion af de tilhørende lymfeknuder (under kæben, ved svælget). Yngre heste har ofte ingen eller kun ringe immunitet mod infektionen og udviser oftest de mest alvorlige symptomer. Der ses oftest kliniske symptomer som feber og nedstemthed 3-14 dage efter smitte. Hesten udvikler de følgende dage inflammation i svælget og får hævede lymfeknuder. Der kan desuden dannes bylder i svælgets lymfeknuder, som oftest springer 1-4 uger, efter at hesten er smittet. Bylderne brister oftest gennem huden, men af og til sker der opbrud til luftposen (en udposning på hestens eustatiske rør), hvorved der kan opstå en vedvarende infektion. Mange heste udvikler desuden hoste og tykt gult næseflåd. Heste med luftposeinfektion kan udvikle tilbagevendende næseflåd. Langt de fleste heste kommer sig efter infektionen uden mén, dog er dødeligheden højere blandt heste med en atypisk præsentation af sygdommen og/eller komplikationer. Heste med immunitet fra tidligere infektion, kan enten være smitte- og sygdomfri, få et mildere sygdomsforløb eller være raske smittebærere. 3