Side 2
Hvad er equin influenza? Equin influenza (EIV) eller hesteinfluenza er en meget smitsom luftvejsinfektion, som skyldes et influenza A-virus. På verdensplan er det den luftvejsvirus, man oftest støder på hos heste, og derfor har man gennem tiden fulgt udviklingen af dette virus nøje. Sygdommen er endemisk i stort set alle lande, på nær Island, Australien og New Zealand og forefindes derfor jævnligt langt de fleste steder. Det betyder, at stort set alle heste i Danmark vil komme i kontakt med sygdommen på et tidspunkt i deres liv. I 1956 identificerede man den første type EIV (H7N7), som man dog mener, er uddød i dag. Nu er det i stedet EIV af typen H3N8, der er den mest udbredte stamme. EIV kan dog ændre struktur og egenskaber og herved opstår nye undertyper. Alt efter geografisk placering kan forskellige undertyper dominere, og derfor er typen af EIV ikke nødvendigvis den samme forskellige steder i verden. Sygdommen er sjældent dødelig, men da den er meget smitsom, kan et stort antal heste blive syge under et udbrud. I udlandet har man for nyligt set, at det kan sætte en stopper for rigtig mange store hestesportsbegivenheder, såsom trav og galopløb, stævner, kåringer, dyreskuer, ridekurser osv. Hvor alvorlig er influenza? EIV er en meget smitsom sygdom, som vil føre til sygdom i stort set alle modtagelige heste i en population. Det er alvorligt, idet det kan få store konsekvenser for hesteindustrien som helhed. Sygdommen er typisk selvbegrænsende, og det er kun få heste, som ikke overlever sygdommen. Hvis hesten er meget syg, øges risikoen for, at den får tilstødende infektioner med fx bakterier. Dette kan føre til komplikationer i form af lungebetændelse og i værste fald døden. I visse tilfælde kan også heste, der er blevet vaccineret mod sygdommen, blive syge, hvis ikke de er vaccineret med en opdateret vaccine, eller hvis anbefalingerne fra producenten omkring vaccineprotokollen ikke er fulgt. Sygdommen er ikke anmeldepligtig i Danmark, og derfor er der ikke officielle tal på, hvor ofte vi ser EIV her. I 2019 så man dog flere udbrud i landene omkring os, såsom England, Tyskland, Belgien, Frankrig og Sverige. I Danmark blev minimum ét tilfælde bekræftet. Hvordan spredes influenza? EIV er en luftbåren sygdom, som spredes med redskaber, udstyr og inficerede foder og vand- aerosoler (mikroskopiske dråber) fra heste, som trug m.m. Undersøgelser har vist, at EIV kan hoster. Dette betyder, at infektionen kan spre- overleve ca. 3 dage i miljøet. des over betydelige afstande i luften, hvis vind og vejrforholdene er ideelle. Heste inficeres ved inhalation af viruspartikler. Disse partikler kan Heste i risikogruppen overføres enten ved direkte kontakt mellem to heste, selv hvis der blot er tale om en kort berøring, eller via indirekte kontakt. Indirekte kontakt kan ske ved, at smitten overføres via fx. menneskers hænder, beklædning, fodtøj, stald- Øget risiko for infektion ses ved: • Unge heste i alderen 1-5 år • Vaccinebrist º Brug af ikke-opdateret vaccine º Ikke fulgt vaccineprotokol • Sammenblanding af heste med forskellig immunstatus (stævner, kurser, kåringer, auktioner osv.). 2
Side 3
Vær opmærksom på sygdomstegn De kliniske tegn kan være et eller flere af disse: • Feber (> 38,5ºC) • Hoste (tør, ru, hakkende) • Nedstemthed • Næseflåd (som regel lyst eller hvidligt) • Hævelse af lymfeknuderne under kæben • Øget respirationsfrekvens • Nedsat ædelyst. Hvad er de kliniske tegn på influenza? Inkubationstiden (tiden fra hesten er smittet, til den selv bliver syg) er kort. De kliniske tegn opstår som regel 1-5 dage efter smitten og kan vare i op til 6 uger. Virus spreder sig hurtigt i luftvejenes slimhinder, hvor det forårsager lokale skader. Samtidig ses de klassiske symptomer med feber, tør hakkende hoste, hævede lymfeknuder, ømme muskler, nedsat ædelyst og nedstemthed. Typisk udskilles viruspartikler fra de syge heste via sekreter fra næsen i op til 10 dage. Unge heste, heste med nedsat immunforsvar samt ikke-vaccinerede heste er oftere mere udsat for at få sygdommen. Det er dog den enkelte hests immunforsvar, der afgør, hvor syg hesten bliver. Der findes ikke raske smittebæ- rere, men nyligt vaccinerede heste, der endnu ikke har opnået fuld beskyttelse, kan have mildere sygdomsforløb, hvor ikke alle tegn på sygdommen er til stede. Disse heste kan herved smitte andre heste uden selv at have alle de klassiske symptomer på influenza. Heste, der ikke er regelmæssigt vaccinerede, eller hvor der ikke er anvendt en opdateret vaccinetype, kan ligeledes have mildere forløb af sygdommen og udvise uspecifikke luftvejssymptomer. 3






