Side 2
Hvad er equin herpesvirus? Equin herpesvirus (EHV) eller hesteherpes er en gruppe smitsomme herpesvirus, som findes i forskellige undertyper. På verdensplan er EHV endemisk i de fleste domesticerede hestepopulationer, hvilket betyder, at det findes hyppigt og i stort set alle heste over 2 år. De forskellige typer af EHV er forskellige i deres forekomst, har forskellige egenskaber og dermed også kliniske manifestationer. De to typer af EHV, der har den største kliniske relevans, er EHV-1 og EHV-4, idet det oftest er dem, der giver anledning til klinisk sygdom hos heste. Både EHV-1 og EHV-4 kan give anledning til infektion i de øvre luftveje samt abort hos drægtige hopper. EHV-1 kan desuden forårsage en alvorlig infektion hos neonatale føl samt neurologisk sygdom hos heste i alle aldre og køn (Equin Herpes Myeloencephalopathy/EHM). Infektion med EHV begynder i hestens luftveje og spredes hurtigt via de hvide blodlegemer til hele kroppen (viræmi). Både abort og neurologisk sygdom som følge af EHV skyldes en inflammation i blodkarrene i henholdsvis centralnervesystemet og livmoderen i forbindelse med systemisk spredning af virusset (viræmi). EHV-1 og EHV-4 har særlig affinitet for hestens nervesystem. Ligesom forkølelsessår hos mennesker, der også skyldes et herpesvirus (herpes simplex type 1), medfører infektion med EHV latens. Latens betyder, at virus ligger i dvale i nervevævet (N. Trigeminus) og kan reaktiveres under særlige forhold, som f.eks. stress, anden sygdom eller immunsuppression. Langt de fleste heste er smittede med EHV (de fleste tidligt i livet) og huser derfor latent virus i deres nervevæv resten af livet. Mens virus er latent, har hesten ingen tegn på sygdom og udskiller heller ikke virus. Denne særlige egenskab medfører, at der til enhver tid findes et reservoir af EHV i hestebestanden, og at nye infektioner kan bryde ud, hvis virusset aktiveres. Den latente form af sygdommen gør det vanskeligt at udrydde EHV og har betydning for hvordan sygdommen kan spredes. EHV-1 er den potentielt mest alvorlige type EHV, hvorfor dens geografiske udbredelse på verdensplan følges nøje af World Organisation for Animal Health (OIE). EHV-2 og EHV-5 forekommer ligeledes i størsteparten af hestebestanden. EHV-2 og EHV-5 er associeret med milde luftvejsinfektioner hos føl og unge heste, mens EHV-5 associeres med en særlig sjælden tilstand af lungeinflammation med fibrøse forandringer, der giver lungerne et karakteristisk udseende (Equine Multinodular Pulmonary Fibrosis/EMPF). EHV-3 er en venerisk (seksuelt overført) kønssygdom, der giver læsioner på penis, vulva og perineum (mellemkødet). EHV med klinisk relevans hos hest • Alfaherpesvirus: º EHV-1 º EHV-3 º EHV-4 • Gammaherpesvirus: º EHV-2 º EHV-5 2
Side 3
Hvor alvorlig er herpes? EHV-1 og EHV-4 er smitsomme infektioner, men langt de fleste heste, der får luftvejssymptomer, kommer sig uden varige mén. Hopper, som inficeres, kan abortere, og dette sker typisk i den sidste del af drægtigheden (8+ mdr.). Aborter kan dog i enkelte tilfælde ses helt ned til 4. drægtighedsmåned. Man ser ind imellem deciderede abortstorme, hvor alle hopper i en besætning aborterer, og derfor kan sygdommen have alvorlige konsekvenser for større avlsbesætninger. Indimellem kan der forekomme udbrud af EHV-1, hvor den neurologiske form af sygdommen (EHM) ses, og det kan være potentielt livs- truende for de heste, det går ud over. Den neurologiske form kan forekomme sporadisk eller som deciderede udbrud, hvor 20-50 % af de udsatte heste bliver syge. Sygdom som følge af EHV er ikke anmeldepligtig i Danmark, og der findes derfor ingen officielle opgørelser over forekomsten af EHV. I 2019 så man dog udbrud af neurologisk EHV-1 med fatale følger i Danmark. Desuden rapporteres der jævnligt om hopper, som har aborteret som følge af sygdommen, samt om sporadisk forekomst af heste med luftvejssygdom forårsaget af EHV. Hvordan spredes herpes? Langt de fleste heste bærer EHV i den latente form i deres nervevæv, og de kan i situationer, hvor de stresses (transport, nyt opstaldningssted, nye foldkammerater, sygdom, fravænning mm.), begynde at udskille virus, uden de selv bliver syge af det. Her kan de smitte modtagelige heste, som så kan blive klinisk syge. EHV er ikke direkte luftbåren, men kan spredes over kortere afstande (< 50 meter) som luftbårne mikropartikler (aerosoler), hvis en hest fnyser eller hoster. EHV smitter hyppigst via direkte kontakt mellem 2 heste, men det kan overleve flere uger i miljøet, og derfor er indirekte smitte via menneskers hænder, tøj, fodtøj, udstyr og staldredskaber en vigtig faktor i spredningen af sygdommen. Aborterede fostre og efterbyrder fra disse indeholder store mængder virus og udgør derfor en vigtig kilde til smitte, hvorfor fokus på hygiejne omkring håndtering af disse er essentiel. 3
