Side 2
Anbefalinger vedrørende forebyggelse af smittespredning (biosecurity) Hesteverdenen ser jævnligt udbrud af smit- somme luftvejssygdomme. Både ved et stort aggressivt udbrud med mange involverede heste og ved smitte i mindre lokale hestemiljøer er det vigtigt at gøre sig klart, at sygdommene kan have betydelige konsekvenser ikke kun for det enkelte dyr og hesteejer. Smitsomme luftvejs- sygdomme kan potentielt også medføre betyde- lige økonomiske tab for alle dele af hesteindu- strien. Forebyggelse af smittespredning og opretholdelse af gode hygiejnestandarder er essentielle for at undgå dette. I princippet er alle heste udsatte, og det er derfor en god ide at blive klar over, hvordan man bedst forebygger smitte. Ligeledes er det også vigtigt at vide, hvordan man skal agere for at undgå smitte, hvis uheldet er ude. Generelle anbefalinger ved mistanke/bekræftet udbrud af en smitsom luftvejssygdom 1. Udpeg om muligt én dyrlæge, som varetager udbruddet og leder arbejdet med at udføre en plan for håndtering af sygdommen. På den måde udgås miskommunikation, og at der opstår forvirring omkring de tiltag, der igangsættes for at undgå, at smitten spredes i – og udenfor besætningen. Flere dyrlæger kan godt behandle hestene, men én person bør have det overordnede ansvar, således at den overordnede plan accepteres og følges af alle involverede. 2. Gå besætningens plan for smittebekæm- pelse/biosecurity igennem med dyrlægen, og sørg for, at alle på området kender og føl- ger planen. 3. Sørg for at informere smede, dyrlæger og andre, som har deres gang i besætningen om mistanken/sygdommen, så de kan tage de rette hensyn ved tilkald til besætningen. 4. Indkøb nødvendigt udstyr til overholdelse af hygiejneforanstaltninger. Udstyr, der er relevant ved udbrud af smitsom luftvejssygdom Spande, skraldespande, rengøringsud- styr, udmugningsudstyr, engangshand- sker, håndsæbe, håndsprit, termometre, Virkon S, baljer til fodbad, overtrækstøj. 2
Side 3
Symptomer, der eventuelt kan udløse isolation • Feber • Luftvejssymptomer (næseflåd, hævede lymfeknuder, hoste) • Neurologiske symptomer (slingerhed, ændret adfærd, nedstemthed, mv.) Praktiske ting, der bør igangsættes ved mistanke om smitsom luftvejssygdom 1. Reager med det samme! 2. Ring til din dyrlæge, isolér heste med symp- tomer, og stop al trafik af heste til og fra besætningen. Isolation af heste med kliniske symptomer indebærer: º Forsøg at isolere med afstand, fysisk bar- riere og undgå så vidt muligt fælles luft- rum (ventilerede stalde). º Undgå fysisk næse/næse kontakt med andre heste. º Bokse med vinduer/åbninger til stald- gang mm. blændes af med fast barriere- materiale (ikke net). Vær opmærksom på, at der ikke bliver for varmt i boksen i sommerperioder. º Opdeling af udstyr til udmugning (koste, greb, skovl, trillebør mm.), strigler, tæp- per, dækkener og rideudstyr, så det ikke deles med raske heste. Separate foder- spande og drikketrug. º Opdel personale/personer, der håndterer hestene, således at samme person ikke håndterer både syge og raske heste. Kan dette ikke lade sig gøre, bør beklædning/ fodtøj skiftes undervejs, inden man går fra et afsnit til et andet. Som alternativ kan overtrækstøj anvendes. Overtræk- støj skal forblive i det afsnit, hvor det er anvendt, og må ikke benyttes i forskellige afsnit. Især det tøj/overtrækstøj, som er anvendt hos de syge heste, betragtes som urent/smitsomt og må ikke anven- des i det rene afsnit, før det er vasket og evt. desinficeret. º Rengør og desinficer fodtøj (gerne vand- fast fodtøj/gummistøvler) mellem afsnit med raske og syge heste. º Håndhygiejne mellem håndtering af heste er vigtigt (brug evt. engangshand- sker, når hesten håndteres, vask hænder med sæbe og sprit derefter hænder). º Rengør udstyr og faciliteter, hesten har været i kontakt med. º Rengør boks og udstyr jævnligt under isolationsperioden for at holde smitte- trykket nede. º Tag hestens temperatur 2 x dagligt, og noter dette i et skema, der hænger på hestens boks. 3. Indfør trafiklyssystemet (se separat afsnit i denne vejledning) 4. Ophævelse af isolation – se afsnittet: ”Hvor- når er hesten rask efter en smitsom luftvejs- sygdom?”. 5. Der kommunikeres løbende med alle involve- rede på stedet, således at planen overholdes, og eventuelle ændringer meddeles. Findes der mulige ”kontaktheste” udenfor besæt- ningen (kontakt indenfor inkubationstiden) kontaktes disse i samråd med den ansvarsha- vende dyrlæge. 3
