Der er allerede mange der nyder Trelde Næs. Står det til Fredericia kommune, så anlægges der en stor cykelsti gennem området i forbindelse med den foreslåede fredning. Flemming Bo Petersen Fredning i Treldeskovene? BENYTTELSE OG BESKYTTELSE Ekskursion med debat om benyttelse og beskyttelse af de danske skove og den danske natur med udgangspunkt i en konkret sag. Ekskursionsleder bliver skovfoged Jesper Nørgaard Petersen fra Skovdyrkerforeningen Syd. Fredag den 24. september (del af arrange- mentet omkring generalforsamlingen 2021). Husk tilmelding, hvis du ønsker at deltage. D er vil være en skovvandring i Treldesko- vene, der kan give deltagerne en fornem- melse af skoven, driften, kulturhistorien og fredningsforslaget for området. Ejerne er oprørte over kommu- nens ønske om at presse store mængder turister gennem sko- ven. Ikke bare fordi det fjerner den nuværende ro og ødelæg- ger områdets karakter, men også fordi det påvirker mulig- heden for jagt, som ejerne har et ønske om at kunne fortsætte med på deres ejendom. Man vil komme til at tale om interessekonflik- ter, som er meget konkrete i Treldeskoven, og samtidig en række problemstillinger, der er me- get universelle for mange skove og skovområ- der i Danmark. Man kan lidt firkantet liste interessemodsætningerne sådan: 1) Ønske om fredning Der er rejst en fredningssag for Treldeskovene med ønske om arealer med urørt skov (hvor træ- erne er gamle og typisk værdifulde for både ejer og den biologiske mangfoldighed). Derudover er der ønske om krav om begrænsninger for driften i resten af skovene. Begge dele ud fra en tanke om, at så længe der ikke er en garanti for, at sko- vene er beskyttet gennem en fredning, er der en risiko for, at den værdifulde natur forsvinder eller minimeres ved et kommende ejerskifte, eller hvis de nuværende ejere skulle skifte mening. Især er der fokus på de gamle træer, og det hø- rer med til historien, at der ikke er tradition for at yde en kompensation, der svarer til værditabet. 2) Ønske om uforandret drift og pleje af arealerne Lodsejerne ser ikke behovet for en fredning. De ønsker at kunne fortsætte som hidtil og beskyt- te den eksisterende natur, som man har gjort i generationer (i flere hundrede år). Med argu- mentet om, at man selv har skabt rammerne for den natur, der nu er så værdifuld, og at man har tænkt sig at fortsætte ad den vej. Ikke fordi man skal, men fordi man har lyst til det. Frivil- ligheden er en drivkraft, og tvang opfattes ikke motiverende. 12 Bladet • Nr. 7 • 2021
Download PDF fil
Arkiv