LEDER Klimaafgiftens dilemmaer Gertrud Knudsen Forperson for DM Bio-udvalget DM Bio har med dette temamagasin valgt at sætte fokus på en mulig klimaafgift for landbruget. Udgangspunktet og anledningen er Svarer-udval- gets rapport fra sidst i februar i år. Heri fremlægger udvalget tre modeller, der er tænkt som et beslut- ningsgrundlag for ’den grønne trepart’, som efter interne drøftelser vil indstille en af de tre modeller – eller måske en fjerde model – til politisk beslutning. Ud over regeringen består den grønne trepart af Landbrug & Føde- varer, Danmarks Naturfrednings- forening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Her- udover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. De danske politikere har stillet sig selv en svær opgave: at finde en ’rimelig’ eller ’retfærdig’ CO 2 e-afgift for landbruget. Den grønne trepart skal desuden forholde sig til løsnin- ger ift. biodiversitet og vandmiljø. Det bliver meget tydeligt for mig, når jeg gennemlæser magasinets artikler, hvor komplekst og mangesidigt problem- stillingerne fremstår. Nok ikke forbavsende – det er naturlige processer, der skal håndteres og helst uden alt for stort bureaukrati. Det kræver faglig indsigt, men også politisk mod. Enkelhed og gen- nemskuelighed i regulering og retfærdighed for den enkelte landmand samt afvejning af nationa- le og globale hensyn vil udfordre beslutningsta- gerne. Du kan vælge den idealistisk betonede vinkel: Danmark skal være forbillede, gå foran og vise, at et land kan blive klimaneutralt inden 2050 – det vil kræve, at landbruget så må give sin del. Du kan vælge den mere kynisk realistiske vin- kel: Markedet bestemmer, hvad der skal produce- res hvor. En national CO 2 e-afgift vil flytte produk- tionen. Måske med en global forværring af klima- et som resultat. Mellem disse to yderpunkter kan du finde flere økonomiske eller naturvidenskabelige argumenter og fagligheder, som hver især er troværdige og hviler på fakta. Men hvilke fakta tager vi med i ligningen? Klimaafgiftens dilemmaer bli- ver kun tydeligere, hvis vi ser til vores nabolande. Mens land- bruget dækker ca. 60 pct. are- al herhjemme og dermed lig- ger i toppen globalt set, er tal- let under 10 pct. for vores nor- diske naboers vedkommende, og ca. 25 pct. hollandsk areal er opdyrket landbrugsjord. Der- for må det få forholdsmæssigt større effekt, hvad vi i Danmark beslutter og fører ud i livet. På den ene side er Danmark et ’smørhul’ for landbrugspro- duktion globalt set, og på den anden side vil vi godt være frontløbere i kampen for et kli- maneutralt samfund. Der bliver brug for afvejninger og balan- cegang, når der skal træffes politisk beslutning. Jeg tror, der bliver brug for en blandet buket bestående af forskning, innovation, teknolo- gisk udvikling, realisme, loka- le og globale hensyn samt ikke mindst politiske initiativer og økonomisk vilje til at gøre en forskel. En ting er dog sikkert, og det er, at både vandmiljø, biodiversitet og klima kalder på handling. 2 DM BIO NR. 2 2024 KLIMAAFGIFTENS DILEMMAER
Download PDF fil
Arkiv