[ LEDER ] Den danske model - i konfliktens skygge Du sidder - igen - med et spændende nummer af Jord & Viden i hånden. Et medlemsblad med en række facetter af JA-faglighed, men også flere facetter på »Den danske model«, som i den skrivende stund står over for en afgørende test. Bo Fritzbøgers artikel om uddannelserne fra KVL og de foreninger, der opstod, og som blev grundlaget for nutidens JA, tegner billedet af vejen fra uddannelse over faglig forening til fagforening med forhandlingsret fra 1935. TR-træffet, som er fælles med Den Danske Dyrlægeforening og DSL, understreger vigtigheden af det arbejde, der på frivillig basis udføres af vores tillidsrepræsentanter (TR) på de offentlige arbejdspladser, og som er et afgørende omdrejningspunkt i den danske model. Samtidig har temaet netop været, hvordan TR kan placere sig i en mere offensiv position i forhold til ledelsen - og dermed øge sin indflydelse på medlemmernes vegne. Artiklen »Gør din leder bedre« peger på konflikten mellem en ledelsesstil, som kommer fra udlandet, og en »dansk model«, der baserer sig på medarbejderens medspil og medansvar som en afgørende motivationsfaktor. Når den danske ledelsesmodel kører godt, bringer den virksomhederne helt i front; banalt fordi flere hoveder, som tænker sammen, tænker bedre end et. Omvendt virker en kommandoledelse demotiverende - i alt fald på en del danskere. Kernen i forhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i 2018 er i sin grundsubstans en mangel på respekt for de offentligt ansatte - snarere end et spørgsmål om penge. Det kan forklare den forbitrede stemning ved forhandlingsbordet. Når den danske model misbruges til at lamme samfundet i et historisk uset omfang, som det vil ske ved den varslede lockout for stat, regioner og kommuner, er manglen på proportioner let at få øje på. Danske skatteborgere, som arbejdsgiversiden angiver at forsvare, kommer til at betale prisen for, at man ikke vil bekræfte en betalt spisepause, som har været en del af aftalekomplekset siden 1921, eller lade lærernes arbejdstid fastlægge ved forhandling. To af tre krav, som reelt ikke koster penge i forhold til nu-situationen, men som de offentlige arbejdsgivere af principielle eller ideologiske grunde ikke vil gå ind på. Moderniseringsstyrelsens logik, knæsat af Bjarne Corydon, og gentaget på lederplads i Børsen i foråret 2018, er, at der er en modsætning mellem fair ansættelsesvilkår for offentligt ansatte og skatteydernes interesse, som udelukkende er lavest mulige offentlige udgifter og dermed skat. Jeg minder om, at alle JAere har fået en gratis statsbetalt uddannelse - og en del oven i købet et pænt SU-beløb. Hvis man skal se en lockout-logik i forhold til det altomfattende varsel, er det vel ikke at tømme strejkekasserne, som ved lærerkonflikten, men at forårsage en nedlukning af samfundet, der udløser et regeringsindgreb i løbet af få dage. Spørgsmålet bliver, hvilke partier, der har lyst til at stemme for et indgreb, og hvad et sådant indgreb vil indeholde, såfremt det ikke lykkes Mette Christensen at fremlægge en forligsskitse. Den ægte forhåbning for den danske model ligger dog i, at parterne kommer til fornuft og indgår en aftale, i gensidig respekt. I skrivende stund er der stadig håb, idet forligsmanden netop har udsat konflikten i yderligere 14 dage. 2 [ JORD & VIDEN • april 2018 ] Hans-Henrik Jørgensen Formand for JA
Download PDF fil
Arkiv