Bare i min levetid er der sket ufatteligt store forandringer i landbruget. Jeg er ikke nostalgisk i forhold til de mange små landbrug og livet på landet, da jeg selv var barn. På den anden side mener jeg, der er mange andre måder at bruge jorden på end den, som dominerer i dag, fastslår Egon Noe. Han ser det derfor som en vigtig del af sit og centerets arbejde at få modhistorierne fortalt. - Den alternative fortælling, vi har brug for, handler om, at vækst og nye ideer lige så vel kan spire i periferien som i centrum. - Det er sandt, at det gode liv på landet er under pres, men mange steder fungerer det rigtig godt, og der foregår masser af spændende ting i landdistrikterne, som aldrig bliver fortalt, fordi det ikke passer ind i det stereotype billede af udkanten. Har man en stereotyp forståelse af områderne og de mennesker, der bor der, så får man også nogle stereotype forestillinger om løsningerne på deres problemer, siger han. Voldsom strukturudvikling Hvis man ikke selv har oplevet det, kan det være svært at forstå, hvor meget livet på landet i Danmark har forandret sig i løbet af få årtier. Da Egon Noe blev født i 1961, var landbruget stadig det altdominerende erhverv i landdistrikterne. Dengang var der 196.000 landbrug i Danmark og 420.000 beskæftigede i det primære landbrug. Nu er der ikke engang 10.000 heltidsbedrifter tilbage og kun omkring 50.000 fuldtidsbeskæftigede. Da han var lille, havde familiens gård en helt gennemsnitlig størrelse med 16 køer og lige så mange hektar. I dag har gennemsnitsbedriften 180 køer, og mange er langt større. - Bare i min levetid er der sket ufatteligt store forandringer i landbruget. Jeg er ikke nostalgisk i forhold til de mange små landbrug og livet på landet, da jeg selv var barn. På den anden side mener jeg, der er mange andre måder at bruge jorden på end den, som dominerer i dag, fortæller Egon Noe. - Den måde, landbruget har udviklet sig på, har ikke alene ført erhvervet ud i en gældskrise, men også i en alvorlig indtjeningskrise, og rent logisk kan man ikke regne med bare at producere basisråvarer på længere sigt. Han peger på, at en tredjedel af fuldtidslandbrugene nu er teknisk insolvente, og at erhvervet derfor kan stå over for en ny bølge af konkurser. - Den situation bør give anledning til refleksion. Jeg ser det som udtryk for en logik, der ikke hænger sammen. Fremfor at gå videre ad samme spor, opfordrer han derfor til at tænke i nye baner: - Det centrale er at forstå behovet for større diversitet og værdiskabelse i primærproduktionen. Som det ser ud i dag, ligger den største værditilvækst i forarbejdnings-, detail- og afsætningsleddet, og hvis landbruget skal have en bedre økonomi, kræver det, at man gentænker selve den måde, værdikæden er organiseret på. Gram Slot - som er delvist ejet af supermarkedskæden Rema1000 og Hestbjerg Økologi - der har et tæt samarbejde med COOP om udvikling og afsætning af de såkaldte Poppelgrise, er eksempler på den type samarbejder og partnerskaber, han tror på som en mulig vej til flere attraktive job og vækst i landdistrikterne. Andre former for vækst Egon Noes bror Arne er også et eksempel på, at der findes alternativer til evig ekspansion og deraf følgende gældsætning i ’ Det er ikke fordi, jeg har glemt hverken den landbrugsfaglige eller den økonomiske viden, men med sociologien har jeg fået andre vinkler på landbruget. landbruget. Broderen driver familiens gård videre og har udviklet den uden det vokseværk, som har ført til, at de fleste nabogårde i Vandborg nu er nedlagt, at jorden er samlet på få hænder, og at familien Noes gård nu hører til de mindste heltidslandbrug. Arne Noe er blevet økolog og har været formand for Thise Mejeri, der placerer sig sikkert på det økologiske marked med mange nyskabelser. På gården er besætningsudvidelsen stoppet ved 64 køer, men til gengæld har han investeret i mekanisk fodring og i en malkerobot, som letter arbejdet. - Jeg er stolt af min bror og det landbrug, han driver. Han er en klog landmand, som har forstået at få tingene til at hænge sammen, så bedriften er i balance, og familien har et godt liv på gården. - Man behøver hverken at blive økolog eller at tænke som Arne, men hans måde at drive landbrug på er ét eksempel på, at der er andre udviklingsmuligheder, hvis man kan gøre op med vanvaneforestillingerne om økonomisk rationalitet, siger Egon Noe. Sociologisk perspektiv Selv blev Egon Noe en af de tusindvis af unge, der forlod landbruget. Efter realek- samen arbejdede han på den fædrene gård i nogle år, men højskole og HF fik ham ind på et bogligt spor. I 1992 blev han færdig som agronom og hurtigt deref- ter ansat i Foulum ved husdyrbrugsforsk- ningen, som med tiden er blevet til Natio- nalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet. Ligesom sin arbejdsplads gennem mere end 23 år har han gennemgået en mar- kant udvikling i sin tilgang til landbrugs- forskningen. I begyndelsen var han mest optaget af agronomiske og tekniske pro- blemstillinger, men med årene er sociolo- giens forståelse af den menneskelige fak- tors betydning for udviklingen kommet til at spille en stadig større rolle for ham. Han er inspireret af den tyske sociolog Niklas Luhmann og hans systemteori, som han bl.a. brugte i sin ph.d.afhandling »Værdier, rationalitet og landbrugspro- duktion« og i al sin forskning siden. [ JORD & VIDEN • Januar 2018 ] 15
Download PDF fil
Arkiv