[ LANDDISTRIKTSUDVIKLING ] Foto: Ulla Skovsbøl Foto: Egon Noe På jagt efter en bedre fortælling De sørgelige historier om armod og forfald i Udkantsdanmark skal erstattes af bedre og mere reelle fortællinger om udvikling og nye muligheder på landet, mener Egon Noe, der i 2017 blev professor i landdistriktsudvikling ved SDU TEKST: ULLA SKOVSBØL, FREELANCE-JOURNALIST Halmballerne var tunge at bakse ned fra loftet og kalvetungerne ru mod bløde barnehænder. Men på gården i Vandborg ved Vesterhavet, hvor Egon Noe voksede op, var det en selvfølge, at både store og små tog del i arbejdet. Arbejdsomhed og forpligtelse over for familiefællesskabet var grundlæggende værdier i det indre missionske hjem, og den næsten blinde far var helt afhængig af, at børnene hjalp til. Der var ti af dem. Syv brødre og tre søstre, og Egon var den yngste. - Der er nok nogle af de andre, der vil sige, at jeg var ekstremt forkælet i forhold til dem, men det var på den anden side heller ikke altid let at navigere i en stor søskendeflok som den mindste, husker han. Alligevel tænker han tilbage på barndommen som et godt liv på landet. Han begyndte sin landbrugskarriere med at hente halm og vande kalve i en alder af bare fem år, og det foreløbige højdepunkt nåede han, da han i 2017 tiltrådte som professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og leder af Center for Landdistriktsforskning. Centeret arbejder i øjeblikket med så mangfoldige emner som fællesskabsøkonomi og alternative forretningsmodeller for virksomheder i landdistrikterne, multifunktionel jordfordeling, bæredygtig finansiering og kirkens mulige rolle som katalysator for det sociale liv i landsbysamfund. Overordnet handler det hele om at finde nye udviklingsveje til det gode liv på landet for de ca. 1,1 millioner mennesker, som bor dér. Gode historier fra udkanten Men ordene »udvikling« og »landdistrikt« hænger i manges ører slet ikke sammen. I medierne bliver store dele af Danmark ofte til »udkant«, og for nogle år siden fik den egn, hvor Egon Noe selv er vokset op, det ucharmerende tilnavn »den rådne banan«. Hver gang landdistrikterne og livet på landet får den slags prædikater, understøtter det efter Egon Noes mening en alt for ensidig historie, som trænger til modvægt. - Der er en tendens til, at man taler om landdistriktsudvikling, som om det var en form for ulandsbistand, og at man fokuserer på mangler og svagheder i stedet for på de ressourcer og værdier, som findes på landet. Den store fortælling er jo, at det er København og måske Aarhus og E45, der driver udviklingen i Danmark. Resten af landet er egentlig bare et økonomisk problem. Men man kan med lige så god ret vælge at fortælle nogle helt andre historier om landdistrikterne, påpeger han. 14 [ JORD & VIDEN • Januar 2018 ]
Download PDF fil
Arkiv