DSB MIDT I MILJØET Otte sider om DSB’s indsats for miljøet. Tag gerne avisen med hjem – og del den med din nabo. Grøn strøm mindsker DSB’s aftryk på klimaet På et enkelt år har DSB reduceret sit CO2-udslip med cirka det samme som husstandene på Frederiksberg i København udleder på et år ved elforbrug Af Johannes P. Bøggild 105.000 ton kuldioxid. Det er rundt regnet, hvad 50.000 husstande udleder som følge af et års brug af elektricitet til alt fra Vind- og vandkraft Det er ikke nyt, at toget er mere miljøvenligt end flytransport eller bilismen. Toget kan transportere mange mennesker på samme tid på en energieffektiv facon og kan derfor bidrage til at løse Danmarks CO2-udfordringer. Men det er nyt, at DSB anvender grøn strøm. Den grønne strøm er købt i Norden. Halvdelen kommer fra vindkraft og den anden halvdel fra vandkraft. tørretumlere og computere til ovne og komfurer. Det er samtidig, hvad DSB har mindsket sin udledning af CO2 med i 2008. Med andre ord har DSB nedbragt sit udslip i et omfang, der svarer til, hvad husstandene på Frederiksberg i løbet af et år udleder af luftarten som følge af deres el-forbrug. »Vi er kommet langt i 2008 med vores klimatiltag, som er vigtige for, at vi kan mindske og til sidst fjerne vores aftryk på klimaet,« siger administrerende direktør Søren Eriksen. Den store forandring hos DSB er opnået ved en række målrettede klima-initiativer. Grøn strøm fra vedvarende energikilder er den vigtigste årsag til, at DSB på et enkelt år har formået at mindske sit udslip af CO2 med 38 procent per personkilometer. DSB vil være CO2-neutral Ambitionen er, at DSB i 2020 har reduceret sin udledning af CO2 til halvdelen i forhold til 2005. I 2030 skal DSB være helt CO2-neutral. DSB er således kommet langt i 2008. »Den første tredjedel har været den nemmeste at reducere. De næste 10-15 procent kræver en del ændringer af kørselsrutiner, teknologi og andet på tog, som kører med diesel. Det tager længere tid,« siger administrerende direktør Søren Eriksen. 56 procent af DSB's togproduktion er i dag eldrevet og der- med CO2-neutral. Men grøn strøm kan ikke anvendes på alle strækninger, da en stor del af jernbanen endnu ikke er elektrificeret. Her anvendes dieseldrevne tog, som er svære at gøre CO2-neutrale. »Selv om håndfaste mål er vigtige for DSB, så handler det også om et udbrede en klimabevidsthed hos både kunder og medarbejdere i DSB. Dermed er DSB's klimastrategi og indkøb af den grønne strøm både en målsætning og en proces,« siger Søren Eriksen. Nye og korte S-tog sparer strøm I godt to år har der kun kørt nye S-tog, og det kan ses på forbruget. Flere korte togsæt uden for myldretiden skal spare yderligere Af Maria Schouboe Johannessen Siden januar 2007 har der kun kørt nye S-tog på S-banen – og det kan ses på energiforbruget. De nye S-tog har sparet 18 procent kørestrøm pr. togsætkilometer, og hvis man skulle have kørt de samme kilometer pr. togsæt i 2008 med de gamle S-tog, ville der være brugt 26.000.000 kWh mere i alt. Det svarer til forbruget til 17.500 pc'er med skærm i ét år, der har været tændt 24 timer i døgnet. Flere korte tog De korte tog er først og fremmest blevet brugt på Ringbanen eller koblet sammen med de lange togsæt, men fra slutningen af maj vil man se flere af dem køre alene på alle S-togsstrækninger uden for myldretiden. Tællinger af passagererne med S-togs nye automatiske passagertællesystem viser nemlig, at antallet af kunder på de tidspunkter ikke altid kræver lange tog. »Vi sætter selvfølgelig flere korte tog ind uden for myldretiden for at bruge vores ressourcer mest fornuftigt både med hensyn til kørestrømsforbrug og med hensyn til økonomi, og når vi kan dokumentere, at vi på nogle tidspunkter kører med tomme eller halvtomme tog, så er det oplagt at sætte korte tog ind,« siger adm. direktør i DSB S-tog, Gert Frost. Siden den 6. april har der kørt flere korte tog uden for myldretiden på linje A som et forsøg, og det er gået godt. Eneste udfordring har været, at kunderne har skullet vænne sig til de Flere korte S-tog. De korte S-tog kører i dag primært på Ringbanen, men fra slutningen af maj vil de i højere grad køre på alle S-togsstrækninger uden for myldretiden. Foto: Martin Stampe korte tog, så de nogle steder har placeret sig forkert på perronen i forhold til det korte tog. »Ellers har kundereaktionerne været overvejende positive, og folk kan godt forstå, hvorfor vi gør det,« fortæller Ole Jerløw Stenberg, som er leder af den arbejdsgruppe, der arbejder med øget brug af de korte tog. Kunderne kan dog begynde at stille spørgsmål, når den øge- de brug af de korte togsæt breder sig til de andre strækninger, og det er adm. direktør, Gert Frost, helt klar over. »Sådan er det, når man prøver nogle ting af, og vi lytter selvfølgelig til kunderne. Men vi håber, at folk tager positivt imod det her, og vi er ikke ude på at skabe situationer, hvor folk skal stå som sild i en tønde. Det er ud fra tællinger af vores passagerer lagt an på, at der er pladser til alle,« fortæller Gert Frost.
Download PDF fil