Anmeldelsesprojektet Måske den mest spændende opgave i Skattestyrelsen Af Tine Vestergaard Todsen, tine.todsen@sktst.dk Anmeldelser: Hvad sker der, når Skattestyrelsen får en anmeldelse om, at en borger eller virksomhed måske ikke har helt rent mel i skatteposen? Med sin baggrund i Anmeldelsespro- jektet giver Tine Vestergaard Todsen her et indblik i en meget afvekslende og spændende opgave. Og hvad laver du så? Hvem har ikke fået det spørgsmål, når man har siddet i et middagsselskab eller når, man møder nye kollegaer. Når man så fortæller, at man arbejder med anmeldelser, så er før- ste reaktion – ej, er det ikke spændende? Og jo, det er spændende. To dage er ikke ens. Og der er ikke to anmeldelser, som er ens. Vi ser lidt af hvert og får mulighed for at bruge vores kompetencer. Anmeldelsesprojektet håndteres hvert år næsten 6.500 anmeldelser og kontrolop- lysninger. Henvendelserne kommer typisk fra borgere og virksomheder. Men det kan også være henvendelser fra andre myndig- heder som f.eks. fra politiet og kommuner. Derudover behandler vi også kontroloplys- ninger, som kommer internt fra andre afde- linger. Hvad er en anmeldelse? En anmeldelse defineres som en henvendel- se om bl.a. muligt snyd med skat, moms og afgifter. Anmeldelserne handler f.eks. om virksom- heder, der ikke er registreret, udførelse af sort arbejde eller manglende eller ukorrekte oplysninger omkring moms Det ville være så oplagt at gøre fortællingen lidt mere spændende med en anmeldelse, men vi kender alle reglerne om vores ad- færdskodeks – og ikke mindst vores tavs- hedspligt – så det kommer ikke til at ske. Men det er næsten kun fantasien, som sæt- ter sine grænser. Det kan være alt fra nabo- en, der skriver eller ringer ind om, at der hol- der en gulpladebil ved naboens hus, eller at samme nabo får renoveret hus i weekenden. Men det kan også være ham eller hende, som har skulle stå for en nem aftensmad og har hentet mad ude i byen og ikke har kun- net få en kvittering – eller undrer sig over, at der er ansatte, som der måske også får over- førselsindkomst. Men det er også tungere og komplicerede forhold, der anmeldes. Når der har været udsendelser i tv, medierne og andre steder, som omhandler forhold, der også kan have skatte- og momsmæssig interesse, så kan det afspejle sig i anmeldel- serne, for ofte er der nogen, der har set eller har kendskab til forhold, som minder om det, de har set. Måske har du set Razzia. En udsendelses- række, som blev vist for den del år siden, hvor man fulgte det daværende SKAT og politiet på jagt. Der så man, hvordan der blev udført uanmeldte kontroller, hvor de ofte var ude efter arbejdsgivere, der ikke af- regnede korrekt A-skat, og hvor der måske heller ikke blev slået alt ind i kasseappara- tet. Det var ikke anmeldelsesprojektet, som tog ud på kontrollerne, men det kunne godt have været på baggrund af en anmeldelse, at der var grundlag for disse kontroller. Anmeldelserne kommer ind på mange for- skellige måder. De kan komme ind via et telefonopkald, via mail og post. Fælles for alle anmeldelser er at de kom- mer igennem en visitringsfase, hvor hver enkel henvendelse bliver gennemlæst, vur- deret og undersøgt om der er grundlag for at igangsætte en kontrol eller måske et uanmeldt besøg. ”Jeg er blevet anmeldt” Sådan starter mange af de opkald, som modtages i anmeldelsesprojektet. Mere eller mindre alle, der bliver anmeldt, skal vi nemlig give besked om, at vi har fået en anmeldelse om dem. Hvad mange sikkert ikke ved, så er vi forpligtiget – i henhold til GDPR – til at fortælle den anmeldte, at vi har fået oplysninger om dem. Ingen regel uden undtagelsen, så der er nogle, hvor vi kan undlade at underrettet om, at vi har fået en anmeldelse på dem. 16 D ansk T old & S kat 3/2024
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv