Leder Fra rekruttering til fastholdelse Skatteforvaltningen har igennem de seneste år været igennem en omfattende rekrutteringsøvelse. De forskellige politiske aftaler om styrkelse af ressourcerne til området er én af årsagerne – med- arbejdernes alderssammensætning, hvor mange nærmer sig pen- sionsalderen, en anden. Men en stigende personaleomsætning udgør også en del af grundlaget – eller problemet vil vi hellere sige, for nu at kalde det det, det er. En stigende procentdel af de nye medarbejdere vælger ganske en- kelt at forlade Skatteforvaltningen igen alt for hurtigt. Årsagerne kan være mange. Jobindholdet matchede måske ikke forventningerne – eller der bød sig måske en mulighed for et mere attraktivt job et andet sted. Uanset årsagen, så er konsekvensen, at de ressourcer, der er brugt på oplæring af de nye kolleger, mere eller mindre er spildt – især hvis tiden i Skatteforvaltningen er så kort, at den pågældende ikke er nået til faglighed, der understøtter en fuld produktion på egen hånd. Et ressourcespild Skatteforvaltningen ikke har råd til på den lidt længere bane – og som betyder opslidning af medar- bejdere, der hjælper med oplæringen. I Dansk Told & Skatteforbund har vi mange medlemmer med en del år på bagen i Skatteforvaltningen – medlemmer, som derfor besidder en dyb faglighed og erfaring, der bevirker, at der helt na- turligt bliver trukket på dem, når de nye medarbejdere skal have en god introduktion til at løse opgaverne. Det har de gjort – og gør det fortsat gerne. Men budskabet fra medlemmerne bliver mere og mere tydeligt: Det er tungt at lære nye op. Det tager tid og kræfter – og det gør det svært at nå den produktion, som der forventes af dem. Fagligt bliver deres egen udvikling måske sat på hold, fordi der ikke er luft til det. For nogle af de ældre medlemmer betyder det, at de vælger at for- lade Skatteforvaltningen for at gå på pension, fordi incitamen- terne til at blive i jobbet er for få. Muligheden for at få en senior- ordning, der kan fastholde dem længere på jobbet, er for usikker, og for flere og flere bliver det bare for meget, så de vælger at sige farvel. Nogle få er så efter pensioneringen blevet “kaldt tilbage” og har i en periode fået en genansættelse for at hjælpe med til at løse opgaverne. Men det er kun en dråbe i det store hav. Derfor er det nødvendigt, at der ud over fokus på rekruttering til Skatteforvaltningen også rettes fokus mod fastholdelse. Ikke blot af de nye medarbejdere, så de når at “betale tilbage” gennem produktion – men i høj grad også af de erfarne seniorer med en skattefaglig ballast, som ikke bør kastes overbord. Mulighederne er der med rammer for etablering af seniorordnin- ger – de bliver bare ikke anvendt i det omfang, det efter Dansk Told & Skatteforbunds opfattelse er behov for i lyset af de udfor- dringer omkring fagligheden blandt medarbejderne, som Skatte- forvaltningen står midt i. De seneste skatteministre har også haft fokus på at fastholde erfarne medarbejdere – også i forbindelse med kontrolpakkerne – men vi savner konkrete initiativer og kontant udmøntning, og der er alt for lidt fokus på problemstillingen hos mange af Skatte- forvaltningens ledere. Det vil Dansk Told & Skatteforbund gerne gå i dialog med skatteministeren omkring. Vi deltager gerne i en snak om at få optimeret fagligheden i Skatteforvaltningen også gennem attraktive seniorordninger for at undgå et dræn af senio- rer, som fortsat har meget at bidrage med. Og når vi nu er inde på medarbejdere, der har skattefagligheden som ballast, så undrer det os såre, at vi kan konstatere, at man- ge af stillingsopslagene i Skatteforvaltningen stadig ikke nævner professionsbachelorer i skat. Også til stillinger, hvor de helt åben- lyst ville passe ind med deres kompetencer. Og vi undrer os over, at det er os – og ikke ledelsen – der skal holde øje med det … Sekretariat Gl. Kongevej 60, 10. 1850 Frederiksberg C Tlf. 35 26 34 60 Fax 35 26 34 66 www.dts.dk E-mail: dts@dts.dk Forbundsformand Jørn Rise – rise@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 91 – Mobil 40 26 44 91 Privat: Mosevang 14, 4690 Haslev Næstformand Allan Christensen – avc@dts.dk – Mobil 60 88 07 72 Privat: Drosselvænget 17, 6760 Ribe Chefrådgiver, redaktør, Dansk Told & Skat Ole Pedersen – op@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 93 – Mobil: 20 11 36 33 2 D ansk T old & S kat 3/2022
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv