Hvad er en varmepumpe? Der findes tre forskellige typer varmepumper. Alle tre omdanner den energi, der er i luften eller jorden til boligopvarmning og varmt vand, og kan erstatte fx et gas-, oliefyr eller elvarme. Varmepumpen giver store energibesparelser, og der kan derfor være mange penge at spare ved at vælge en varmepumpe. Beregn din besparelse Luft/luft varmepumpen En luft/luft varmepumpe er det ideelle valg til opvarmning af sommerhuset eller som supplerende opvarmning af større rum. En luft/luft varmepumpe er ideel til opvarmning af sommerhuse eller fx større rum, kælderrum mv. Men den kan ikke bruges til opvarmning af varmt vand. Varmepumpen består af en udedel, som sættes op ad huset og en indedel, som monteres på væggen. Udedelen omdanner luften til energi, så indedelen kan opvarme boligen ved at blæse varm luft ud i rummene. Luft/luft varmepumper giver en stor energibesparelse og er både billige og relativt nemme at installere. Vælg altid en varmepumpe, der er godkendt af Energistyrelsen, så sikrer du dig, at den er godkendt og testet. Inden du vælger en luft/luft varmepumpe, er det vigtigt at tage en grundig samtale med din installatør omkring placering af udedelen i forhold til støj og placering af indedelen i forhold til fordeling af varme. Men også i forhold til, hvis varmepumpen skal køle boligen ned om sommeren. Der er mulighed for at opnå tilskud ved installation af varmepumpen samt håndværkerfradrag.
Download PDF fil