Citater om vindmøller på Aarhus Havn ”Det, borgerne har haft en forventning om skulle ske, bliver ikke det, der kommer til at ske. For eksempel omfatter oplæggets visualiseringer to møller med en højde på 150 meter. Men der bliver i virkeligheden tale om måske op mod seks møller med en højde på 200 meter. Vi synes ikke, at de positive aspekter ved møllerne står mål med deres påvirkning af naboerne, og det vil vi gerne have en samtale om”. Mette Skaustrup (C) i Aarhus Stiftstidende. ”Jeg er en af dem, der frygtede lavfrekvent støj, men man kan faktisk ikke høre møllerne. Hvis der kommer vindmøller på Aarhus Havn, kan jeg ikke se den store forskel på den, de store kraner og Maersk-terminalen”. Niels Erik Heede, der er bosiddende i Risskov i Aarhus, men har sommerhus ved Hirtshals. Citatet er fra Aarhus Stiftstidende. ”Skyggestop er indskrevet som et krav i temaplanen. Det betyder, at vindmøllerne programmeres til at stoppe, så skyggekast hos naboboliger minimeres, og så skyggekast ikke sker i mere end 10 timer om året. Det betyder også, at man kan klage, hvis der er skyggekast i mere end 10 timer om året”. Christina Friis Haché, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, til Jyllands-Posten. ”I Aarhus er der rigtig meget uro i forvejen, det ved man. Natten er dér, hvor man restituerer. Støj fra vindmøllerne kan betyde, at man ikke får en ordentlig søvn. Og det kan altså gå ud over ens helbred”. Formand for landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Henriette Vendelbo. Citater er fra TV2 ØSTJYLLAND. NATURLIG ENERGI 10/20 POWER-TO-X Eurowind Energy planlægger verdens største brintfabrik Projektet ”Green Hydrogen Hub Denmark” skal undersøge muligheden for at bygge verdens største brintproduktionsanlæg kombineret med et underjordisk brintlager placeret ved Hobro. Brintlageret skal kunne lagre grøn energi svarende til det, der kan lagres i to millioner elbiler. Af Thomas Kjærulff Torp Projektet er et samarbejde mellem Eurowind Energy, danske Energinet og det hollandske selskab Corre Energy. Ambitionen er at etablere et 350 MW elektrolyseanlæg, er 200.000 MWh brintlager og et 320 MW CAES-anlæg (Compressed Air Energy Storage, CAES), der som sidste led i værdikæden skal omdanne de grønne brint tilbage til elektricitet. Eurowind Energy håber, at projektet kan være klar i 2025. ”Som lokal virksomhed i Mariagerfjord Kommune, betyder det meget for os, at vi kan bidrage til at gøre en forskel og sætte sådan et projekt på verdenskortet. Vi har arbejdet på det her projekt i flere år, så vi glæder os over at være nået så langt, at vi nu kan fortælle mere om det, og vi ser frem til det fremadrettede samarbejde,” siger Jens Rasmussen, CEO for Eurowind Energy, i en pressemeddelelse 280.000 husstandes elforbrug Projektet vil kombinere et sæsonlager af brint med et korttidslager i form af et trykluftslager (CAES-anlæg), der betyder, at forbrugere kan forsynes med 100 procent grøn strøm i alle timer året rundt. Med andre ord vil projektet, baseret på elproduktion fra sol og vind, balancere et strømforbrug som svarer til 280.000 husstandes elforbrug. Corre Energy, som har hollandsk hovedkvarter, vil være den førende udvikler af det brintdrevne CAES-anlæg Hub Denmark er et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger Jens Rasmussen. Også Gas Storage Denmark (GSD), der er en del af Energinet og har mere end 30 års erfaring med at lagre storskala energi i undergrunden, er med i projektet. De vil etablere et undergrundslager med brint, der i første omgang kan lagre op til 200 GWh grøn energi. Det svarer til en batterikapacitet i op til to millioner elbiler. Efterfølgende er ambitionen, at det underjordiske brintlager opskaleres til at lagre grøn energi i TWh klasse. Wind Denmark: Et vigtigt skridt Projektet Green Hydrogen Hub Denmark kan blive den tredje erhvervsklynge, der beskæftiger sig med brintproduktion i det midtjyske. Den første erhvervsklynge, Hydrogen Valley, er beliggende i Hobro og har siden 2002 opbygget viden inden for grøn brint. Det samme gælder i GreenLab Skive, hvor man arbejder på udvikling af brint fra vedvarende energikilder. ”Green Hydrogen Hub Denmark er det vigtigste og mest ambitiøse PTX-projekt til dato. Det er et helt nødvendigt skridt, hvis Danmark også i fremtiden ønsker at en førende nation på det grønne område. Projektet viser med alt tydelighed, hvor kæmpestort et potentiale, som PTX har i Danmark, hvis kræfterne samles om at løfte opgaven,” siger Thomas Hwan Jensen, chefkonsulent i Wind Denmark, med henvisning til, at også hollandske Corre Energy og danske Energinet er med ombord på projektet. EU-kommissionen vedtog tidligere på året, at der skal opsættes 6.000 MW elektrolysekapacitet i EU i 2024 og 40.000 MW i 2030. ”Med cementeringen af Green Hydrogen Hub Denmark er vi et skridt tættere på udviklingen af en brintinfrastruktur med et internationalt perspektiv, der kan løse en væsentlig del af udfordringen, når det gælder lagringen af vedvarende energi. PtX-tankegangen udgør en central del af den grønne omstilling, og brinten er selve fundamentet for PtX. Det er blot én af de mange årsager til, at Green Hydrogen 7
Download PDF fil