43 KLIMASTATUS TRE MÅNEDER FØR COP26 Tre måneder før COP26-topmødet i Storbritannien har klimakaos fået verdens fulde opmærksomhed. Det er ifølge videnskaben blot en forsmag på, hvad der venter i fremtiden. Torgny Møller har taget temperaturen på klimasituationen netop nu. AF TORGNY MØLLER ENER K G O I R K T L N IM YT A D ødbringende hedebølger og skovbrande i USA, Canada, Sibirien, Australien, Indien og Sydeuropa. Smeltende per- mafrost i Nordamerika og Sibirien og ekstreme temperaturer i Arktis og Antarktis. Hidtil usete regnmængder og oversvøm- melser i Indien, Afrika, Kina og Europa, voldsommere cykloner i Indien og Bangladesh, ekstreme tørker i Sydamerika og Amazonas som netto-udleder af CO2 efter massiv skovrydning. Tre måneder før COP26-topmøde i Storbritannien viser klimakaos sig allerede i store dele af verden. Ifølge videnskaben er det blot en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden, hvis ikke vi lever op til de kli- maløfter, som næsten alle verdens lande forpligtede sig på i Paris i 2015. VARMESTE PERIODE SIDEN ROMERTIDEN Ny analyse viser, at tørke- og varmebølgepe- rioder i Europa fra 2015-2018 er de mest eks- treme i de sidste 2000 år. Denne konse- kvens af klimaændringerne har medført for tidlige dødsfald og ødelagte landbrugsafgrø- der, men har også standset skibstrafik på floderne, når vandstanden er sunket. Det har igen givet kølingsproblemer og nedsat produktion på Europas atomkraftværker. Alt det vil blive værre i fremtiden, advarer en række forskere, der har offentliggjort analysen i Nature Geoscience. Deres arbejde hviler på isotop-analyser fra 27.080 årringe i egetræer eller egetræ anvendt i byggeri fra perioden 75 år før vor tidsregning og op til 2018. Årringene viser, at der er forekommet markante tørkeperio- der omkring årene 40, 590, 950 og 1510. Forskerne fastslår, at vi i dag befinder os på en tydelig trend mod ekstrem tørke, og at Europas tørkeperioder i 2015-2018 er uden fortilfælde siden romertiden. FORSIKRINGSSELSKABERNE SER ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forsikringsselskaberne er blandt de første til at mærke konsekvenserne af de højere temperaturer, og deres prognose er klar: Ekstreme klimabegivenheder kan koste ver- densøkonomien dobbelt så meget som Covid 19-pandemien, hvis kampen mod kli- maændringer følger det nuværende tempo. Det viser analysen ”The Economics of Climate Change: No Action Is Not An Option” fra Swiss Re Institute. Hårdest ram- mes udviklingslandene, hvor klimaændrin- gernes pris kan blive op til 25 procent af bruttonationalproduktet, mens de rigeste lande, G7-landene, ”kun” mister 8,5 procent af BNP. Vestens industrilande vil være mindst sårbare, mens Sydøstasien og Kina er mest udsat. Rapporten konstaterer, at den aktuelle udvikling gør en temperaturstigning på 2-2,6 grader midt i århundredet sandsynlig. Hvis det bliver virkelighed, vil det globale BNP blive 11-14 procent mindre end i en verden uden temperaturstigning. Hvis Paris- aftalens 1,5 grader stigning overholdes, ven- tes tabet i den globale økonomi at blive 4,2 procent. Swiss Re Institute advarer om, at hvis verdens lande intet effektivt gør for at imødegå klimatruslen, risikerer en global temperaturstigning på 3,2 grader midt i århundredet at koste cirka 18 procent af verdensøkonomien. Tænketanken tilføjer, at den nuværende situation frembyder en unik mulighed for via koordineret internationalt samarbejde at skifte til en grøn verdens økonomi. INGEN ÆNDRINGER HOS BANKER OG OLIESELSKABER Der er dog ikke meget, der tyder på, det er på vej. En aktuel opgørelse viser, at verdens 60 største banker, hvoraf 17 offentligt har erklæret deres opbakning til Paris-aftalen, siden 2015 har øget finansiering af fossil energi og fortsat gør det. Det gælder også bankernes investering i nye olie- og kulre- server, som de fleste klimaforskere er enige om skal blive i jorden, hvis klimamålet skal nås. I alt har bankerne investeret 3.800 milli- arder dollar i fossil industri, siden Paris- aftalen blev indgået. Selvom Covid-19 har begrænset bankernes investeringer i 2020, steg de med 10 procent i forhold til året før. Denne stigende tendens er tydelig set over de sidste fem år, konstaterer gruppen af NGO-organisationer, der står bag kortlæg- ningen. Den tilsvarende afstand mellem ord og handling finder man hos verdens olieselska- ber, hvor Royal Dutch Shell i en rapport har føjet løfter om store investeringer i vedva- rende energi-infrastruktur i sin støtte til Parisaftalen. Samtidig offentliggjorde Shell dog en anden rapport, hvori olieselskabet oplyste, at det året før donerede over 10 millioner dollar til American Petroleum Institute. API er den internationale olieindustris fælles talerør og den mest magtfulde lobbyorgani- sation i USA. Organisationen arbejder for at hindre lovgivning om overgang til el i trans- portsektoren med begrundelsen, at det begrænser folks frie valg af transportmid- ler.
Download PDF fil