Hovedresultater Omsætning og beskæftigelse i vindmøllebranchen Den samlede omsætning i vindmøllebranchen var i 2020 128,5 mia. kr. Dette svarer til et fald på 14,4 mia. kr. ift. 2019. Omsætningen i 2020 er fordelt med 13,4 mia. kr. hos energiselskaber med vindaktiviteter og 115 mia. kr. i den industrielle del af vindmøllebranchen. Med en omsætning på 115 mia. kr. i den industrielle del af vindmøllebranchen er der sket en stigning på ca. 3 mia. kr. i 2020 set ift. 2019. Omsætningen blandt energiselskaberne faldt 17 mia. kr. Omsætningen pr. årsværk i den industrielle del af vindmøllebranchen steg med omkring 5 pct. til 3,8 mio. kr. Vindmøllebranchen beskæftigede i 2020 32.721 års- værk. Antallet af fuldtidsbeskæftigede faldt med 2 pct. fra 2019 til 2020. Omsætningen og antallet af arbejdspladser er ikke jævnt fordelt over hele landet, hvilket betyder, at Vindmøllebranchen har stor betydning for enkelte regioner og kommuner. 81 pct. af branchens samlede beskæftigelse og 84 pct. af branchens industrielle omsætning ligger uden for Region Hovedstaden. Region Midtjylland havde igen i 2020 flest ansatte i den industrielle del af vindmøllebranchen, nemlig 11.590 ansatte. Det svarer til 38 pct. af branchens samlede beskæftigelse, mens hele 57 pct. af bran- chens industrielle omsætning ligger i Region Midtjyl- land. I alt skønnes ca. 2,3 pct. af de privatansatte i Danmark at arbejde i vindmøllebranchen (inkl. energiselskaber). Den industrielle del af vindmøllebranchen udgør alene ca. 2,1 pct. af de privatansatte i Danmark. Siden 2006 er beskæftigelsen i den industrielle del af vindmøllebranchen steget 10 pct. Samtidig er omsætnin- gen steget med 56 pct. (energiselskaber undtaget i begge beregninger), jf. figur 1. Siden 2013 har der været en po- sitiv tendens for både beskæftigelsen og omsætningen. Dog stopper den positive tendens med et fald fra 2017 til 2018, særligt i omsætningen, der dog fra 2018 atter stiger. En af årsagerne til variationer i omsætningen fra år til år i de seneste år kan fx være, at levering fra danske fabrikker til større havvindmølleparker falder forskelligt hen over årene. Figur 1: Udvikling i beskæftigelse og omsætning over tid 200 Omsætning 150 100 Beskæftigelse 50 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: DAMVAD Analytics pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Note: 2006 = Indeks 100 WIND DENMARK | BRANCHESTATISTIK 2020 3
Download PDF fil