Direktørens redegørelse Velkommen til vores CSR-rapport for 2019. Et år, der bød på mange spændende forandringer og resultater for VIKING Life-Saving Equipment A/S (VIKING). Vi opkøbte Drew Marines FSR-division (Fire Safety and Rescue), en af de tre største udbydere af Marine Fire Service i verden. Opkøbet styrker VIKINGs produktsortiment yderligere og forstærker vores profil som branchens førende end-to-endleverandør af helhedsløsninger inden for maritimt sikkerhedsudstyr og brandmateriel. Som den førende globale leverandør af maritimt sikkerhedsudstyr og brandmateriel ved vi, at vi også har et ansvar for at gå forrest, når det gælder CSR. Vores daglige arbejde understøttes af internationalt anerkendte standarder. Det er drevet af reglerne i SOLAS-konventionen (Safety Of Life At Sea), som hjælper os til at sikre vores absolutte CSRtopprioritet: at redde menneskeliv på havet. For at sikre, at vores handlinger reelt bidrager til en bedre verden for både mennesker og miljø, har vi tilpasset vores CSR-tiltag efter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Som følge af VIKINGs CSR-tiltag har vi i 2019 nedbragt antallet af ulykker med sygefravær med 2,5 pr. million arbejdstimer i forhold til året før, udviklet en ny procedure for risikovurdering af leverandører, som har fokus på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, sorteret og genanvendt materialer fra kasserede redningsflåder og arbejdet på at opnå energi- og miljøcertificeringer. På længere sigt vil vi indarbejde FN’s verdensmål strategisk i vores nye femårsforretningsplan. Vi vil desuden fortsat udvikle VIKINGs mål om at redde menneskeliv på havet, støtte lokalsamfund, drive en etisk forretning og respektere miljøet. Henrik Uhd Christensen Adm. direktør, VIKING Life-Saving Equipment A/S Mio. DKK Nettoomsætning Driftsoverskud Aktiver Egenkapital Gennemsnitligt antal medarbejdere Figur 1: Femårig forretningsoversigt 2015 1891 201 1630 802 1914 2016 1858 185 1660 923 2013 2017 1834 183 1555 971 1874 2018 2016 155 2311 1013 2212 2019 2767 205 2611 1113 2921
Download PDF fil