3 Direktørens redegørelse VIKINGs årlige CSR-rapport evaluerer vores mål og udvikling inden for dette vigtige område. I 2014 har vi igangsat en række nye initiativer, som understøtter og videreudvikler vores eksisterende politikker og processer, så vi kan blive endnu bedre til at beskytte både menneskeliv og forretning. VIKING er privilegeret med at have en CSR dagsorden naturligt bygget ind i sit fundament: En mission om at beskytte og redde liv i hele verden. Derudover har vi den fordel at være velkonsoliderede, hvilket giver os mulighed for at lægge langsigtede strategier, ligesom vi har lange traditioner for at understøtte lokalsamfundene, hvor vi driver virksomhed. Takket være virksomhedens stabile fundament, har vi en solid platform, hvorfra vi kan løfte vores CSR-ansvar. I 2014 har vi fortsat vores bestræbelser på at bringe alle dele af VIKING endnu tættere på hinanden. Dette er en forudsætning for at kunne arbejde ambitiøst med ansvarlighed og etik i et globalt og meget konkurrencepræget marked. Vi har set forskellige muligheder for at løfte vores CSR-opgave, blandt andet i vores måder at håndtere affald, genbrug, transport og papirforbrug, og vi afsætter de nødvendige ressourcer til at gennemføre forandringerne. Denne rapport udgør den del af VIKINGs årsregnskab for finansåret 2014, der relaterer sig til social ansvarlighed. Henrik Uhd Christensen CEO, VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S
Download PDF fil