RUNDT OM SOLEN GØR DIN INDFLYDELSE GÆLDENDE. Som professionel fagmand har du i mange tilfælde en naturlig autoritet over for den private husejer. Kombinationen af din faglige kompetence, erfaring og din uvildighed placerer dig i en position over for private husejere som én, de gerne rådfører sig med, når beslutningen skal tages, når løsningen skal vælges og når opgaven skal udføres. Det gælder selvfølgelig også, når det drejer sig om boligens lysforhold. PÅVIRKNINGER FRA MEDIER Tidens store interesse for boligindretning med massive artikler og fotoreportager fra såvel nye som renoverede huse, øver stor indflydelse på, hvad vi oplever som gode boligrum. Og taget i betragtning, at vi lever på den nordlige halvkugle, hvor der en tredjedel af året er meget lidt tilførsel af dagslys, handler det om at få så meget lys ind som muligt. Men ikke alle boligejere ser selv muligheden for at få mere dagslys ind i deres bolig. Her kommer du, som tømrermester og fagmand, ind i billedet. FÅ DET SIDSTE MED Større boligrenoveringer omfatter mange og ofte komplicerede detaljer i forhold til at bygge nyt. I sådanne sammenhænge vil private husejere ofte påskønne, at du, som fagmand, foreslår at ”tage det sidste med”. Forstået sådan, at når du nu alligevel er i gang med et renoveringsprojekt, så vil det være temmelig naturligt også at forbedre f.eks. boligens naturlige lysforhold. Et af de områder, som husejere ikke selv får øje på, er større lysindfald i den udnyttede tagetage. Eller det kan være mere ovenlys ned i 1-planshuset. I begge tilfælde er det oplagt, at du stiller din viden til rådighed og placerer dig centralt i bygherrens beslutningsproces. Mere lys i boligen øger boligens brugsværdi betragtelig og det øger også boligens økonomiske værdi. Ovenlysvinduer er ikke altid den umiddelbare og mest oplagte løsning for husejere. I 1-planshuset med lavt loft kan det være vanskeligt at forestille sig, hvor effektfuldt det kan blive med ovenlys ned gennem FØR EFTER en skakt. For mange husejere kan det også være svært at få øje på mulighederne i at lægge flere ovenlysvinduer i tagfladen, så lyset strømmer ind på husets 1. sal. I begge tilfælde har du forudsætningerne for at vurdere, at det kan lade sig gøre rent byggeteknisk – samtidig med at boligens lysforhold forbedres væsentligt. VÆRKTØJER, DER FORKLARER Det mest oplagte er selvfølgelig at fortælle og forklare husejeren, hvordan det kan blive. Men du kan også bruge nogle af de værktøjer, som VELUX stiller til din rådighed. Brochuremateriale, hjemmeside og udstillinger hos Byggecentrum i Ballerup og Middelfart er værdifulde værktøjer, der får boligejere til at forstå, hvor godt det kan blive. Hvis du mangler konkret viden om emnet er VELUX selvfølgelig klar med personlig opbakning – både i forbindelse med inspirationen over for husejeren og i forbindelse med selve udførelsen, så det foregår rationelt og økonomisk fordelagtigt. Via SOLSIDEN, som du læser i nu, kan du løbende få mere viden fra VELUX og du kan deltage i vores Dagslyskurser, der gennemføres både øst og vest for Storebælt. 12
Download PDF fil