Side 2

Dug og kondens – et naturligt fænomen i boliger Kondens Dug Kondens dannes, når fugtig og varm luft kommer i kontakt med en kold overflade, fx en rude. Der vil det nedkøles, og det overflødige vand i luften kondenserer på genstanden. Vinduer er normalt de koldeste flader i et rum, og derfor det sted der typisk dannes kondens først. Selvom VELUX ovenlysvinduer er af høj kvalitet, kan der forekomme kondens på den indvendige side. Ovenlysvinduernes placering gør, at de er mere udsatte for afkøling udefra. Samtidig er de ofte placeret øverst i bygningen, og er derfor tit udsatte for varm og fugtig luft indefra. Denne kombination gør, at der oftere end på andre vinduer vil være mulighed for, at der dannes kondens. Hvis der er kondensdannelse på ovenlysvinduer, er det et tegn på, at udluftning bør ske oftere. Dug på ydersiden af energiruder kan opstå i kortere perioder, specielt i forårs- og efterårsmånederne, hvor temperaturen ude svinger meget i overgang fra nat til dag, og luftfugtigheden er relativt høj. Fænomenet skyldes ikke defekte ruder - tværtimod, det er den naturlige konsekvens af rudens høje isoleringsevne. Dug dannes oftere på ovenlysvinduer end på facadevinduer. Det skyldes at taget afkøles hurtigere end en lodret flade. På grund af rudens gode isoleringsevne, kan bygningens varme ikke passere gennem ruden, og på skyfrie nætter bliver ydersiden af glasset nemt afkølet til under dugpunktet.

Side 3

Korrekt og aktiv udluftning sikrer et sundt indeklima Forkerte udluftningsvaner kan skabe store kondensproblemer om vinteren. Hvis udluftningen derimod sker på en aktiv og hensigtsmæssig måde, så opnår du et sundt og behageligt indeklima – hele året. Forkert Når der udluftes ved at åbne ventilationsklappen på klem i måneder med store temperaturudsving mellem kulde og varme (typisk om vinteren) dannes der kondens på metaldelene i vinduet. Derefter vil kondens finde vej til bundkarmen og løbe ned og gøre lysningen fugtig. Korrekt Især i vinterperioden bør udluftningen foretages ofte. Foretag udluftningen tværgående i huset ved at åbne flere tag- og facadevinduer 5-10 min. fire gange dagligt. Åbn vinduerne fuldt op, så luften kan cirkulere og fornyes, ved at den fugtige indeluft bliver erstattet af frisk udeluft.

    ...