Side 2
TRELLEBORG I 1963 startede civilingeniør Mogens Clorius byggefirmaet Trelleborg Typehuse, og frem til 2011 har Trelleborgs daglige drift været varetaget af brødrene Mogens og Per Clorius. I 2011 blev der foretaget et generationsskifte, og Trelleborg drives i dag af de oprindelige indehaveres sønner, Casper Clorius og Christian Clorius, der begge er civilingeniører med specialer i hhv. lavenergihuse, bygningsfysik og bærende trækonstruktioner. Danmarks første typehuse blev opført i vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse for 1.000 år siden. Vor virksomhed er opkaldt efter denne ringborg, fordi de huskonstruktioner, som blev opført her, var typehuslignende byggerier med faste hustyper og konsekvent overholdelse af konstruktive hovedprincipper. Trelleborgs moderne trækonstruktioner nyder gavn af 1.000 års udvikling i byggeriet og vore egne erfaringer gennem mere end 60 år – og havde Svend Tveskæg valgt et moderne Trelleborghus i sine vikingeborge, ville de måske have stået endnu. Gennem de sidste 62 år har Trelleborg bygget omkring 7.000 huse til familier overalt i Danmark, og vi har derved opnået en betydelig erfaring med byggeri og alle dets faser. Trelleborg er desuden et af de mest solvente firmaer i typehusbranchen, derfor kan vi ikke alene tilbyde huse af høj kvalitet, der bygges med kundskab og erfaring, men også en høj grad af økonomisk tryghed under byggeriet.
Side 3
Gotlandshus med gavlkvist og palævinduer 3



