TEKNIKEREN [ Leder ] Modet til at handle [ 05/2023 ] [ Foto ] Kennet Havgaard S Kan stress føre noget godt med sig? Ja, vil du måske sige, når du har læst interviewet med Ida Simoni i dette nummer af Teknikeren. På bagkant af et stressforløb, udløst af en al for travl hverdag, tog den 38-årige produk tionsteknolog en modig beslutning. Hun skiftede spor i arbejdslivet. Et sporskifte, som i dag har givet hende ro og en fornemmelse af at være på rette hylde. Og et familieliv med tid til nærhed med ungerne og mand. Mon ikke de fleste af os har været der, hvor vi har længtes efter at komme væk fra stress og jag? Specielt i de år, hvor vi bliver forældre, skal gøre karriere og leve op til egne og andres forventninger til det rigtige liv? Men hvor mange af os har handlet på det? For hvor finder man lige modet til at gå fra tanke til handling? Hvordan finder man den alternative vej, hvor man trives og samtidig er i stand til at forsørge familien? Jeg håber, denne måneds Interview kan være en inspiration til dig, som føler hamsterhjulet spinne lidt for hurtigt. Det handler ikke om, at vi alle skal åbne en café. Men i Danmark har vi 1. million sygedage om året pga. stress. Og det kal- der på handling. At interessen for at nytænke arbejdslivet er stor, viser TL’s nye undersø- gelse. 4 ud af 5 er interesse- ret i en 4-dages arbejdsuge, og flere medlemmer løber videre med ideen på deres arbejdsplads. Læs mere om det i temaet side 16. Venlig hilsen Susanne Bruun, [ Redaktør ] Nørre Voldgade 12 · 1358 København K Tlf. 3343 6500 · tl@tl.dk · tl.dk 2 [ Udgives af ] Teknisk Landsforbund [ Ansvarshavende ] Jannik Frank Petersen, Forbundsformand [ Redaktion ] Susanne Bruun, redaktør, sbr@tl.dk Kasper Schultz Lund, journalist, ksl@tl.dk Ulrik Norup Jørgensen, journalist, uno@tl.dk teknikeren@tl.dk [ Forsidefoto ] Kåre Viemose [ Annoncer ] Teknikeren@tl.dk Tlf. 3343 6500 [ Næste nummer ] Uge 51, 2023 [ Deadline næste nummer ] 20. november 2023 [ Design og tryk ] Creative ZOO [ Oplag ] 22.000 i følge [ Medlem ] VANEMÆRKE Tryksag 5041 0004 T
Download PDF fil