Teknisk Landsforbund fylder 100 år. I en serie på seks artikler fortæller Teknikeren historien om forbundet, slår ned på historiske temaer og giver indblik i den tekniske faglighed og de specialiserede mennesker, der har været TL’s fundament i 100 år. Denne artikel er baseret på interview med fremtidsforsker Simon Fuglsang Østergaard og publikationen ‘Industri 4.0 i praksis’, der er udarbejdet af TL og Mandag Morgen. Desuden refereres der fra ‘Teknikere i bevægelse’ af Kenn Schoop, som blev udgivet i forbindelse med forbundets 70-års jubilæum i 1989. FREMTIDEN HAR BRUG FOR KREATIVE SPECIALISTER Kalder fremtiden på højt specialiseret arbejdskraft? Er faggrænser udvisket af kunstig intelligens? Er der overhovedet brug for menneskelige kompetencer på fremtidens arbejdsmarkedet? Her er et par kvalificerede bud på fremtidens arbejdsliv for TL’s medlemmer. TEKST: KRISTIAN WESTFALL Den tid, hvor faderen oplærte sønnen, og gav sin tekniske viden videre, sluttede for mange år siden. Den tekniske udvikling er kommet med stormskridt de sidste 100 år, og verden står nu midt i den fjerde industrielle revolution. Ingen ved, hvad der ligger på den anden side, men sandsynligvis får få sønner eller døtre et arbejdsliv, der ligner deres forældres i fremtiden. De fleste tør nok godt spå at teknik, digitalisering, kunstig intelligens og automatisering vil være en stor del af det 21. århundrede. Og i særdeleshed en del af hverdagen for Teknisk Landsforbunds medlemmer. Det store spørgsmål er så: Hvad skal teknikere, designere og konstruktører kunne i fremtiden? Et kvalificeret bud på det har Simon Fuglsang Østergaard, fremtidsforsker og seniorrådgiver i Copenhagen Institute for Futures Studies. “I mange år har der været fokus på hyperspecialisering, hvilket har været garant for høj jobsikkerhed i Danmark – men i og med at automatiseringen i højere grad bevæger sig ind i erhverv, hvor specialisterne før har været enerådende, er vi begyndt at snakke om begrebet neo-generalist – specialist i at være en omstillingsparat generalist,” siger han. Han medgiver at definitionen er en smule kontraintuitiv og forklarer: “Det handler om at kunne se sammenhænge og styre kompleksitet, og der vil komme et skifte fra det, vi kalder ’just in case-learning’ til ’just in time-learning’. Det betyder, at vi går væk fra at lære viden, som vi kun måske kommer til at bruge, til at blive specialister i at optage og indlære viden, præcis når vi skal bruge den.” Den anskuelse er World Economic Forum enige i. Den schweiziske fond, der forsker i verdens økonomiske problemstillinger, spår, at en tredjedel af de kompetencer, vi får brug for inden for de nærmeste år er uvisse, og – så at sige – må læres just-in-time. Kreativ og kritisk tænkning stadig vigtigt World Economic Forum lister de ti vigtigste kompetencer på arbejdsmarkedet op i rapporten ‘The future of jobs’. Top tre er: Problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet. Set i lyset af at hyperkomplekse digitale løsninger ofte skrives ind i fortællingen om fremtidens teknikere, er det måske overraskende, at det netop er de tre kvalifikationer, der nævnes. Bjarke Wiegand er chefkonsulent i Akademiet for Tekniske Videnskaber, og for ham giver de tre fremtidskvalifikationer fuldstændig mening. Ifølge ham skal fremtidens teknikere i særdeles- Teknikeren 6·2019 39 Foto: Kåre Viemose, Thomas Steen Sørensen og Rambøll
Download PDF fil