EN BÆREDYGTIG FREMTID I oktober 2020 holdt Teknisk Landsforbund kongres under temaet ”Fremtidens Fællesskab”. Da kongressen blev afholdt med Covid-19 restriktioner, blev der ikke mulighed for at drøfte og beslutte fremtidens politiske målsætninger – de blev i stedet besluttet af TL’s hovedbestyrelse på baggrund af input fra vores medlemmer. I TL tror vi på, at vækst skabes gennem viden. Vi tror på en vækst, der er skabt af dygtige og innovative medarbejdere. Det kræver, at vi som samfund både tør investere i uddannelse hele livet, i ny teknologi og i grøn omstilling. Og så skal vi investere i mennesker. Det skal vi ved at sikre det gode arbejdsliv og skabe et godt sikkerhedsnet for ledige. Som fagforening er vores primære fokus på medlemmernes uddannelse og arbejdsliv. Vi vil samtidig sikre gode rammer for medlemmernes arbejdsmiljø, ligestilling og lønvilkår. Men som fagforening har vi også et samfundsmæssigt og globalt fokus. Derfor har vi fokus på den grønne omstilling, og vi er fortalere for en bæredygtig vækst. En vækst, der ikke belaster vores klima, og en vækst, der skabes på arbejdspladser med gode forhold. Vi skal turde investere i mennesker! På vegne af Hovedbestyrelsen. Jannik Frank Petersen Forbundsformand 2
Download PDF fil