Bestem om du vil lære arabisk Tillidsmand Allan Thomsen fra Semco Maritime i Esbjerg arbejder hårdt for at få sine kolleger til at benytte sig af retten til selvvalgt uddannelse. Ifølge tillidsmanden skal efteruddannelse sikre, at teknikere ikke ender i karrieremæssige blindgyder. Tekst: Jesper Krusell Foto: Alex Tran Infomøder, opfølgende mails og en temmelig insisterende tilgang til tingene. Allan Thomsen, tillidsrepræsentant for Teknisk Landsforbunds medlemmer på Esbjerg-virksomheden Semco Maritime, har siden 2008 lagt stor energi i at få sine kolleger til at gøre brug af retten til selvvalgt uddannelse. En ret, som er en del af den overenskomst, der trådte i kraft 1. januar 2009. ”Tidligere har det været sådan, at vi kunne søge om at komme på kursus, og så var det op til chefen at vurdere, om det lige passede ind i virksomhedens planer. Nu er det medarbejderen selv, der inden for nogle rammer vurderer, om et kursus er relevant, og så tager han eller hun af sted, hvis ikke virksomheden af tvingende årsager har problemer med tidspunktet for kurset. Medarbejderen bliver klogere, og virksomheden betaler ikke en øre. Alle vinder,” siger Allan Thomsen, som hidtil har kunnet se to af Semco Maritimes omkring 65 TL-medlemmer samle handsken op. Medlemmerne er for pæne Når virksomhederne ikke skal have pungen op af lommen, hænger det sammen med, at udgifterne dækkes af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Der er årligt omkring 50 millioner kroner til uddeling blandt teknikere i industrien, men når der fortsat kun er få, der benytter sig af muligheden, skyldes det ifølge Allan Thomsen blandt andet, at kendskabsgraden stadig er for lille. ”Der er stadig mange medlemmer, som ikke har den fjerneste anelse om, at det her tilbud findes. Jeg synes faktisk, at både TL og vi tillidsfolk gør, hvad vi kan for at udbrede kendskabet, men medlemmerne er måske for pæne. Nogle har svært ved at være væk, hvis de ved, at virksomheden har brug for dem, men vi bliver nødt til at tænke på os selv. Vi skal udvikle os og blive dygtigere, så vi ikke ender som de sidste karetmagere, som pludselig kunne se bilerne drøne forbi og tænke: ”Det nymodens stads slår aldrig an,” siger Allan Thomsen. Uddannelse sikrer fremtiden Formanden for Teknisk Landsforbund Gita Grüning er glad for at høre om de positive erfaringer fra Esbjerg. ”Det er særdeles vigtigt at fastholde indsatsen for at få alle teknikere til at efteruddanne sig. Både for at sikre deres egen fremtid og for at fastholde de gode intentioner, der er i, at den enkelte i overenskomsten har retten til selv at planlægge egen udvikling,” siger Gita Grüning. selv [EFTERUDDANNELSE] 20 IKUF DÆKKER 250.000 e • Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til selvvalgte uddannelser for de ca. 250.000 medarbejdere under Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Uddannelsesstøtten fra IKUF finansieres af virksomhederne, som indbetaler 520 kroner/året per medarbejder. FAKTA • Teknikeren #03 2010 ikuf.dk
Del
Print
Download PDF fil