Vinduer Millionoverskud og store investeringer i produktionen STM Vinduer har investeret mange penge i at sikre kvaliteten og ikke mindst bevare arbejdspladserne på Langeland. STM Vinduer præsenterer et resultat, der er markant bedre end sidste år. De massive investeringer, virksomheden har foretaget de seneste år, begynder nu at give afkast. Vinduesproducentens satsning på kvalitet og bæredygtig produktion samt bevarelse af arbejdspladserne på Langeland kræver investeringer i automatisering, robotteknologi og digitale kundeløsninger. Og det viser heldigvis nu, at vi er på vej i den rigtige retning, fortæller administrerende direktør Finn Methmann. Opfylder ikke helt forventningerne Overskuddet før skat blev på 2,8 millioner kroner, og det indfrier ikke ledelsens forventninger. - Men det skal ses i sammenhæng med, at vi gennem de seneste år har foretaget massive investeringer i produktionen. Vi kan allerede nu mærke effekten i forhold til ensartet kvalitet og større konkurrencekraft. Vi er derfor tilfredse med udviklingen, og vi arbejder fortsat på at høste yderligere rationaliseringsgevinster, siger administrerende direktør Finn Methmann. Han lægger ikke skjul på, at produktion af døre og vinduer er i et benhårdt marked med stor konkurrence om kunderne både nationalt og internationalt. STM Vinduer har de senere år også satset på det engelske marked, og det må nu vise sig, hvilke konsekvenser brexit får på det marked. Finn Methmann har dog stadig for- håbninger til det engelske marked gennem en forhandlerstruktur, der skal varetage afsætning og service. Investeringerne er nødvendige Direktøren slår fast, at når varemærket er kvalitet, så kræver det store investeringer for at være konkurrencedygtig. - Vores slutbruger skal opleve et kvalitetsprodukt, som er til at betale, og som giver ekstra værdi, siger han og beklager, at byggebranchen i Danmark ofte er præget af, at den laveste kvalitet sætter overliggeren. Finn Methmann tror fortsat på, at kvalitet betaler sig, og hele virksomheden arbejder benhårdt på at hæve overliggeren. - Vi har derfor store forventninger til igangsætning af nye produkter med fokus på design, sikkerhed, støjreduk- - Vores slutbruger skal opleve et kvalitetsprodukt, som er til at betale, og som giver ekstra værdi, siger administrerende direktør Finn Methmann. tion og så selvfølgelig energi, forklarer Finn Methmann. Han tilføjer, at man på det kommercielle område arbejder med helt nye digitale løsninger, som gør det langt nemmere for håndværkere og entreprenører, via en digital salgsplatform, at få udarbejdet tilbud 24/7 året rundt. Bæredygtighed er i fokus Bæredygtig produktion er en vigtig parameter, og vinduesproducenten arbejder derfor konstant på at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen. For eksempel bruges grøn energi fra Langelands Elforsyning, affaldsprodukterne genanvendes, og der er installeret LED-belysning overalt i produktionen. - Det er store og små tiltag, som giver stor miljøbevidsthed blandt alle medarbejdere, og som derfor samlet har en stor effekt, påpeger Finn Methmann. Han understreger, at den nye bæredygtighedsdagsorden øger fokus på bæredygtige materialer, klimavenlig produktion og produkternes levetid. - Her har STM Vinduer en særlig styrke, og vi har derfor positive forventninger til fremtiden. De rigtige medarbejdere er altafgørende Finn Methmann lægger ikke skjul på, at STM Vinduer fortsat har en ambition om at være blandt de førende i Danmark, hvorfor det er en forudsætning, at der er fokus på teknologisk udvikling og anlægsinvesteringer. Derudover kræver det kompetente og trofaste medarbejdere. - Vi sætter stor pris på vores dygtige og loyale medarbejdere, understreger Finn Methmann og tilføjer, at rekruttering af nye kompetencer til specifikke opgaver sikrer en fortsat udvikling af virksomheden. pf 16 Træ- & Møbelindustri | nr. 7 | oktober 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her