50 år med unikke bordplader Bordplader I denne sommer kan Spekva fejre sin 50 års fødselsdag med produktion af køkkenbordplader og borde med håndværk og kvalitet i fokus. Af Lars Rygaard, Design Business Group I 1968 grundlagde Johannes Spek en virksomhed i Vamdrup, der fik navnet Spekva. Han var drevet af masser af gode idéer, stor kærlighed til træ og fine visioner, og forretningstalentet betød, at den lille virksomhed hurtigt fik vokseværk. I starten med et bredt udsnit af produkter i træ, men hurtigt blev der fokus på bordplader. Først til hjemmemarkedet, men op gennem 90’erne blev der større og større fokus på eksportmarkedet, og i dag udgør eksporten tæt på 99 procent af omsætningen. - Vi arbejder meget bevidst på at skabe afsætning på eksportmarkederne og har blandt andet øget deltagelsen på de internationale messer, fortæller administrerende direktør Lars Mellgaard, der er relativt ny i jobbet, men har sin force indenfor strategi og afsætning. Lars Mellgaard er ny administrerende direktør hos Spekva. Medarbejderne skal forkæles I 2009 blev Aalborg Træindustri fusioneret ind i virksomheden, og med ét slag blev der lagt yderligere 22 års erfaring og knowhow til historien. Der er i dag produktion på 9.000 kvadratmeter i Vamdrup, og der er rigelig plads til at udvide på den 35.000 kvadratmeter store grund. Lars Mellgaard pointerer, at man gør meget ud af at gøre virksomheden attraktiv for medarbejderne. - Vi skal sikre dygtige medarbejdere for at kunne levere kvalitetshåndværk på højt niveau og være innovative. Virksomheden har indtil nu da også kunnet få kvalificeret arbejdskraft, og Noble Round viser med al tydelighed, at det handler om andet end køkkenbordplader. der er flere, som er vendt »hjem« efter at have prøvet noget andet. Det, man møder, er da også en kombination af dygtige håndværkere, som brænder for virksomheden og for at kunne levere et kvalitetsprodukt. Mange har været ansat i mere end 25 år. Der er i dag 50 ansatte med 35 i produktionen, og virksomheden er ejet af familien Grunnet. Vil være den foretrukne leverandør Spekva ønsker at være den foretrukne leverandør af træbordplader i høj kvalitet, og det kræver selvfølgelig, at man gør noget særligt. - Udover at være innovative og levere klassisk kvalitet leverer vi en unik bordplade. En bordplade, hvor stavene er håndsorteret, udvalgt og lagt, så de passer sammen, fortæller Lars Mellgaard. - Vi fræser tunger og fuger i staverne, så der bliver en meget større flade at lime på for at imødegå, at pladen slår sig. På baggrund af den høje kvalitetsstandard giver Spekva 30 års garanti på sine produkter. - Det er også unikt, og derudover forsøger vi at forpligte os personligt til vores service over for kunderne, så vi får opbygget nogle tætte relationer. De mange muligheder Der tilbydes produkter i en lang række forskellige træsorter i talrige størrelser og overfladebehandlinger. - Vi tilbyder 20 forskellige træsorter og tilhørende syv forskellige olier samt bordplader i forskellige tykkelser, forklarer Lars Mellgaard. - Vi er drevet af vores kærlighed til træ, passionen for godt håndværk og vores stolthed over at gøre vores kunders drømme til virkelighed. Alt træ indkøbes klassificeret som AB og sorteres op til AA. Undervejs i arbejdet med at sortere og samle træet sorteres fejlbehæftet træ fra, inden den videre behandling fremhæver fej- 20 Træ- & Møbelindustri | nr. 4 | juni 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her