Savværker Små ændringer i produktionen på savværkerne Opgørelse af savværkernes produktion viser et mindre fald i produktionen af savskåret nåletræ og en mindre stigning i produktionen af savskåret løvtræ. Af Kjell Suadicani, Københavns Universitet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sidste år udsendtes 98 spørgeskemaer, og tilbagemeldingerne viser, at der er godt 50 savværker med produktion i Danmark. De fire største savværker skærer alle mere end 50.000 kubikmeter savskåret træ pr. år, og de skærer tilsammen ca. 85 procent af den samlede produktion af savskåret træ i Danmark. Ca. 10 middelstore savværker producerer hver ca. 4500 kubikmeter savskåret træ årligt, og disse savværker producerer tilsammen ca. 12 procent af den samlede produktion af savskåret træ. Det betyder, at de øvrige ca. 40 små savværker tilsammen kun producerer tre procent af den samlede produktion af savskåret træ. Næsten uændret produktion hos de store De tre helt store nåletræssavværker er Dansk Træemballage A/S, Norlund A/S og Rold Skov Savværk A/S, mens de store løvtræssavværker er Junckers Industrier A/S, Herskind Savværk ApS, Davinde Savværk A/S, PA Savværk Korinth A/S, Danish Hardwood A/S og Hvalsø Savværk A/S. Løvtræssavværkerne er generelt mindre end nåletræssavværkerne. PA Savværk skiller sig lidt ud. De er et traditionelt løvtræssavværk, men de har en ikke ubetydelig produktion af savskåret nåletræ. Den samlede produktion af savskåret nåletræ er gået lidt ned, men dog ikke mere end at den samlede produktion er på niveau med, hvad den var i 2011-2013. Nedgangen skyldes, at produktionen er reduceret på et af de store savværker, men det ser også ud til, at produktionen er reduceret på de små savværker. Produktionen af savskåret løvtræ er derimod gået lidt op. Det er især Junckers Industrier A/S og Herskind Savværk ApS, der har øget produktionen. Øget import af nåletræ Andelen af importeret råtræ i nål er steget, men andelen af importeret råtræ i nål er stadig ret lav, under 10 procent. Andelen af importeret råtræ i løv er faldet lidt, men importen af løvtræ er fortsat betydelig. Det ser ud til, at eksporten fra de danske savværker er faldet. Dette skyldes formentlig, at der med de højere konjunkturer i Danmark har været bedre afsætningsmuligheder på hjemmemarkedet. n Nåletræer 2011-2013 2014 2015 Samlet produktion på de danske savværker 1000 m3 295 343 352 Eksportandel % 9% 17% 22% De største savværkers andel % 94% 97% 96% Samlet råtræforbrug 1000 m3 678 832 728 Andel importeret råtræ % 6% 5% 6% De største savværkers andel % 95% 97% 92% Kalkuleret skæreudbytte % 44% 41% 48% De største savværker dominerer i høj grad den samlede produktion. 2016 311 12% 96% 704 9% 97% 44% Løvtræer 2011-2013 2014 2015 66 11% 96% 149 54% 96% 45% 72 76 14% 12% 92% 95% 154 160 57% 54% 94% 92% 47% 47% 2016 82 9% 97% 186 51% 98% 44% Træ- & Møbelindustri | nr. 2 | marts 2018 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her