Side 38

Blandt de ældste i branchen Aben har fået selskab af mange møbler på Brdr. Krüger Trædrejeri i Værløse. Møbler Af Ib Svend Hansen Det er en sjældenhed at møde danske virksomheder, der er mere end 100 år. Endnu sjældnere i træ- og møbelindustrien. Jeg har besøgt Brdr. Krüger Trædrejeri A/S, som er 131 år og vel nok den ældste i vor branche. Virksomheden blev grundlagt i 1886 af brødrene Theodor og Ferdinand Krüger og er siden gået fra generation til generation til nu, hvor ejerskabet ligger hos ægteparret Jyliane og Niels Krüger. Virksomheden lå i mange år i ældre bygninger på Frederiksberg, men flyttede i 2009 til adressen Walgerholm 9 i Værløse i dejlige lokaler med udsigt til grønne områder. Generationsskifte er undervejs Samtidig begyndte man at spekulere over fremtiden i forbindelse med generationsskifte. Det medførte, at man i dag ledelsesmæssigt har datteren Julie Krüger som produktionsdirektør og sønnen Jonas Krüger som kreativ direktør. Til at holde sammen på det hele har man så ansat Lasse Holm Clausen som administrerende direktør. Jeg spurgte Jonas, hvad forældre- Stolen Theodor fra OeO Design Studio med Hans Bøllings Triioline bord. Hans Bøllings bakke- og rulleborde er en stor artikel i produktionen. nes stilling var og fik at vide, at Niels var »jokeren« med talent og erfaringen, der kan være god at gæste! Jyliane Krüger deltager på kontoret og er bestyrelsesformand. Virksomheden er mest kendt for Kay Bojesens aber og Hans Bøllings bakkeborde. Tidligere har man lavet andre af Bojesens dyr. Rettighederne ligger hos Rosendahl Design Group, som har lagt noget af produktionen til andre lande, men bibeholder aben hos Brdr. Krüger på grund af sikker kvalitet og et godt samarbejde. Aben består jo af rigtig mange dele, inden den er samlet, hvorfor præcision og nøjagtighed er nødvendigt. På rundgangen i virksomheden ser man da også flere specialkonstruerede maskiner til de forskellige enkeltdele, således at flest operationer laves i en arbejdsgang, der øger lønsomheden og produktiviteten. En nødvendighed når der skal laves tusindvis af aber. Bakkebordet er populært Hans Bøllings rulleborde er den anden store artikel i produktionen, som man sælger direkte til møbelhandlen. I disse retrotider går salget rigtigt godt til trods for lignende og billigere produkter. Det er den ægte vare, der sælger, og man har også løbende forstået at komme med nye farver på bakker og stel. Yderligere har man lavet en større model, så sor- 38 Træ- & Møbelindustri | nr. 3 | maj 2017

Side 39

Loungestolen Ferdinand var blandt de nyheder, der tiltrak de besøgende på imm. Møbler timentet bliver bredere. I 2011 holdt virksomheden 125 års jubilæum, hvor vi var nogle stykker, der talte om, at pladsen i de forholdsvis nye lokaler var lidt trang. Sådan er det jo, når produktionen stiger. Med den unge generation inde i billedet sker der også en udvikling i at prøve nyt. Virksomheden har gennem årene haft samarbejde med f.eks. Nanna Dietzel, O&M Design med flere om babyvugger og gyngeheste og andre specielle ting, men nu står man med en ny strategi. Man vil selvfølgelig gøre alt for at fortsætte produktion og salg af aberne, hvor man har et godt samarbejde med Rosendahl Design Group og rullebordene til møbelhandlen. Men i perspektiv skal der flere ben at stå på. Nyt samarbejde med designere Virksomheden har indledt et samarbejde med OeO Design Studio, som har tegnet en loungestol og en spisebordsstol. Stole sælges normalt altid i »flertal« og giver derfor basis for en vis volumen. Stolene benævnes i øvrigt med stifternes navne Theodor og Ferdinand. Man manglede borde og gik i samarbejde med Hans Bølling om et rundt bord i tre størrelser - Triioline blev navnet. De nye produkter blev modtaget med interesse på blandt andet imm i Køln, hvor man indledte forhandlinger med agenter i flere lande for at få gang i eksporten og få øget salget af de nye produkter. Samtidig har man erkendt, at pladsen bliver for trang, men er så heldig, at der på Walgerholm 20 er ca. 4000 kvadratmeter, som virksomheden kan overtage og i samme handel komme af med nummer 9. Det er dejlige lokaler og på vor efterfølgende rundgang på fabrikken, får jeg da også det tydelige indtryk af, at satsningen over på møbler kræver andre maskiner og mere plads. Man er stadig under mit besøg ikke færdig med at indrette sig, idet der bliver plads til showroom, kantine og større kontorfaciliteter til den voksende medarbejderstab, der nu er op mod 30 personer - en stærk udvikling på så kort tid. Der er ikke mange træindustrielle arbejdspladser tilbage i Københavnsområdet og på mit spørgsmål om rekruttering, får jeg at vide, at det heller ikke er det nemmeste, men at man faktisk har fået gode medarbejdere fra Fritz Hansen og Rudolf Rasmussen, der har nedlagt produktionen - noget godt kan der komme ud af andre virksomheders ændringer. Altmuligmand på arbejdspladsen Jeg veksler et par ord på min rundgang med Niels Krüger, som i dag ser ud til at have altmuligmandens opgaver. I det hele taget har man en fornemmelse af en god arbejdsplads med en god stemning blandt medarbejderne. Den unge generation og le- delse overtager en velgående virksomhed, men sætter ny dynamik i gang til yderligere fremgang. Det bliver spændende at følge i årene fremover. Indtrykket af denne familieejede og -ledede virksomhed er, at det fungerer med de to generationer - noget som ellers andre steder har vist sig til tider at være uhensigtsmæssigt. Der skal man nok heller ikke underkende det forudseende faktum, at man ansætter en udenfor familien som administrerende direktør. Spændende bliver det, om jeg om nogle år igen kan besøge dem på Walgerholm 20 eller det bliver som en medarbejder sagde, da jeg tog afsked: »Nu må vi se, hvor længe vi bliver her, for det går godt og møbler fylder noget mere end aberne!« Det er i hvert fald en positiv udgang at få med. n DIN EKSPERT I PUDSELØSNINGER Med Flex Trim´s unikke børstepudsesystem får du: • Forbedret og ensartet overfladekvalitet - optimalt sliberesultat • Optimeret produktions og arbejdsmiljø • Længere standtid på pudsematerialer • Reduceret forbrug af lak eller lignende • Installation på håndholdte eller stationære maskiner (nye eller eksisterende) • Individuelle løsninger - rådgivning og service sMhtaaønldld1oC6s2p0å 2H2an-n2o6vemraj Med Flex Trim får du en hel løsning - og vi sørger for at I sparer penge og tid. Forhør nærmere, hvilken løsning vi kan tilbyde netop din produktion. Kontakt os på info@flex-trim.com eller læs mere på www.flex-trim.com. Quality doesn’t cost – it pays! FLEX TRIM A/S Hedelund 28, Glyngøre 7870 Roslev +45 96760128 www.flex-trim.com Træ- & Møbelindustri | nr. 3 | maj 2017 39

    ...