Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
Dansk savteknik løfter bundlinjen Save Ny teknologi til savværker revolutionerer måden at styre savbladet på og giver mærkbare resultater på produktion og bundlinje, lyder det fra Luja Sawtech. Et er at finde på noget nyt på tegnebrættet. Noget helt andet er, om det fungerer i praksis. Det ved både Søren Luja, Luja Sawtech, og Anders Eriksson, Vida Urshult AB. Så da der skulle udvikles et nyt bladstyringssystem, var Søren Luja ikke i tvivl om, at det skulle færdigudvikles på savværket. Vida AB er Sveriges største privatejede savværk med 1100 ansatte på 17 produktionsanlæg. Vida Urshult er et af syv savværker i koncernen, og her produceres 160 tusinde kubikmeter træ om året på 10 save, som er i drift ugentligt i omkring 76 timer. I den første periode havde en af savene i gruppe 1 det nye system monteret. Men hurtigt blev det monteret på yderligere en sav, og det har kørt i nu fem måneder med gode resultater. Produktionschef Anders Eriksson fra Vida Urshult har været helt tæt på processen: - Vi oplever et rigtigt godt resultat med det nye system. Vi ser en forbedret stabilitet i skæringen, da savbladet ligger mere stabilt på hjulene og kører bedre. Det har stor betydning for vores kapacitet, da vi ikke skal lave så mange målinger og tilretninger undervejs, siger Anders Eriksson og tilføjer, at det nye system er todelt med styrestrimmel, som giver stabilitet og minimal varmeudvikling. - Stabiliteten betyder, at savbladet kun bevæger sig ganske lidt. Bladet ligger bare mere stabilt under savningen, hvilket sparer os mange mandetimer, for det tager tid, hver gang vi skal skifte og slibe klodserne på det gamle system. Vi har regnet os frem til, at vi sparer 75 procent tid på det, fortæller han. Sundere for operatøren Samtidig undgår operatøren de sundhedsskadelige påvirkninger ved den traditionelle fræsning i fiberklodsen. Det nye system er blevet patentanmeldt, og på Vida Urshult er der ikke tvivl om, at man fortsætter med systemet, der altså giver forbedret stabilitet i skæringen pga. en blødere passage over styrestrimlerne, mindre friktion på savbladet og dermed en mere stabil drift og en øget kapacitet - og altså også et bedre arbejdsmiljø. - Det har været meget interessant at være med i processen, og vi beholder helt sikkert det nye system. Det kan være svært at vænne sig til nye metoder for både os og vores operatører, men vi er meget tilfredse med resultatet, fortsætter Anders Eriksson. Måtte tænke nye tanker Om baggrunden for udviklingen af det nye bladstyringssystem forklarer indehaver af Luja Sawtech, Søren Luja: - Vi har i mange år justeret bladstyringen anderledes end branchens andre aktører, fordi vi har haft styr på smøring og rengøring af hjul og blad. Men det har været vanskeligt at skalere op. Så for at løse de problemer, som vi igen og igen oplevede hos vores kunder, måtte vi tænke helt nyt. Fælles for mange andre bladstyringssystemer til savværker er, at man oplever et dilemma mellem stor friktion og varmeudvikling overfor stabilitet. Der- for benyttes typisk en ca. 50 mm høj styreklods, som er et kompromis i forhold til varme og stabilitet. - Det ville vi undgå, så vores nye system består af to styrestrimler på ca. 20 mm med en luftspalte mellem. På den måde bliver savbladet hverken udsat for øget friktion eller det stressende »knæk« det får med traditionelle styresystemer. Udviklingen af systemet begyndte i 2016, og det har været testet i nu fem måneder hos Vida Urshult. - Jeg ser det som en stor styrke, at det er færdigudviklet ude på savværket, siger Søren Luja. Todelt system med styrestrimmel Resultatet af udvikling og tests er blevet døbt Luja® Blade Guide System. Det er et todelt system med styrestrimmel. Udskiftningen af styrestrimlerne foregår hurtigt og uden brug af større værktøj - og operatøren undgår de sundhedsskadelige påvirkninger ved traditionel fræsning i fibermaterialet. Resultaterne er øget kapacitet, øget præcision samt et bedre arbejdsmiljø og sparet tid. - Med den nye bladstyring vil vi kunne udbrede vores metode yderligere. Løsningen vil gennem test på de enkelte savværker meget hurtigt vise resultat med få og enkelte resurser - også uden vi behøver være på plads under testen, forklarer Søren Luja, der har søgt patent på Luja Blade Guide System og kan glæde sig over stor forhåndsinteresse for løsningen i branchen. pf 32 Træ- & Møbelindustri | nr. 3 | maj 2017
Lagerreol H2000 × L3900 × D800 mm Prod.nr. 22200018500800 25 år -25% 2.853,- Omklædningsbokse Helsvejst Mange varianter Prod.nr. 653240 25 år -25% 1.290,- 25 år -25% Reol med blå plastkasser Prod.nr. 281004-D 3.723,- Pallereol - 600 kg pr. palle H2500 × L5660 × D1100 mm Prod.nr. 11250027000600 25 år -25% 2.913,- Evt. rabatter er fratrukket. Ekskl. moms og levering. Plastkasse. Blå. 17 l 1/4 pallekasse, Blå Prod.nr. 510306 68,- Prod.nr. 142106 95,- Reol HI280 H2100 × L2050 × D400/D600 mm Prod.nr. 3321001000400/600 Træ og Møbel Industrien HHL001_2017 175x257.indd 1 Gitterramme H800 mm. Passer til EUR-palle Prod.nr. 080117 790,- D400 mm 25 år -35% 1.823,- D600 mm 25 år -35% 2.249,- Bundramme med hjul. Træ Prod.nr. 694001-B 690,- - Det meste på lager Tlf. 70 27 35 00 www.hhl.dk 02-03-2017 14:59:52