| S R t o a b t o u tt s er 2023 År 2023 – krig og klima Året har været præget af voldsom usikkerhed og urolighed. Den fortsatte krig i Ukraine og nu også mellem Israel og Hamas påvirker alle. Og så er der blevet talt usædvanligt meget om vejret i år. På den industrielle front meldes om et udfordrende år - og man forudser et 2024 med behersket vækst og stor rift om arbejdskraften Af Helle Friemann Nielsen Hvis man skal sætte et par over- ordnede temaer på 2023, bliver det krig og klima. Krigen i Ukraine har hele året igennem fyldt og påvirket dagsor- denen for både menigmand, rege- ringer og industrien; og den går snart ind i sit tredje år. I starten af oktober angreb Hamas Israel med det største angreb mod Israel fra palæstinensisk side nogensinde. Israel har efterfølgende erklæret krig og svaret hårdt igen med an- greb på Gaza. Det andet gennemgående tema for året er i en helt anden boldga- de; nemlig vejret. Der er blevet talt usædvanlig meget om vejr og kli- ma i 2023 - og med rette. For der er sat utallige rekorder. Vi startede med den vådeste ja- nuar nogensinde i Danmark, juni blev den mest solrige i dansk vejr- historie, juli blev den vådeste i Danmark siden 1931 - mens den på verdensplan skrev sig ind i hi- storiebøgerne som den varmeste måned nogensinde målt på klo- den. September tangerede og blev den varmeste september målt både i Danmark og globalt. Fortsætter vi med årets klima- hændelser, har det også været et heftigt år. I starten af februar ram- te et voldsomt jordskælv Tyrkiet og Syrien. Mere end 50.000 men- nesker omkom. I juni oplevede Haiti voldsomme oversvømmel- ser, og næsten 40.000 familier blev berørt. I september blev Græken- land og i særdeleshed Libyen ramt af oversvømmelser som resultat af en cyklon, og ligeledes i sep- tember blev Marokko ramt af jord- skælv. I oktober ramte en storm- flod det sydlige Danmark; den blev karakteriseret som en 100-års hændelse. Og her umiddelbart inden dead- line har tusindvis af mindre jord- skælv ramt Island, og man frygter for et større vulkanudbrud. Des- uden er 2023 godt på vej til at blive det vådeste år i dansk vejrhistorie. Kigger man udover krig og klima, har der naturligvis også været en række enkeltstående begivenhe- der, der har tegnet år 2023. I januar mistede Danmark to stær- ke kvinder. Lise Nørgaard, Mata- dors moder, dør 105 år gammel, og Ritt Bjerregaard, der har været foregangskvinde for kvinder i dansk politik, dør 81 år gammel. Håndboldherrerne vinder VM i håndbold for tredje gang i træk, hvilket er en historisk bedrift; et sandt VM-hattrick. I starten af februar skød USA flere formodede kinesiske »spion«-luft- balloner ned. Sommeren bød på mini-ubåden Titans forsvinden; den viste sig senere at være imploderet. Jonas Vingegaard vinder Tour de France for andet år i træk, og astronaut Andreas Mogensen blev opsendt til Den internationa- le Rumstation i august. I efteråret trak Jakob Ellemann- Jensen sig fra dansk politik; Troels Lund Poulsen overtager for- mandsposten i Venstre, og den omtalte FE-sag blev droppet. Lige- ledes på den politiske front blev der i efteråret lovet skattelettelser. I oktober blev HI-messen afholdt og fejrede i år 60-års jubilæum. Teknisk Nyt rundede ligeledes de 60 år i februar - og har som de eneste udstillet på samtlige HI-messer siden 1963. Dette markerede HI-teamet med kæmpe lagkage på vores stand, og ved jubilæumsmiddagen blev Teknisk Nyt igen hyldet. På den industrielle front De Økonomiske Råd - eller popu- lært kaldet vismændene - har i ef- teråret udgivet deres seneste rap- port om dansk økonomi. Rappor- ten slår fast, at dansk økonomi står med et solidt udgangspunkt med høj beskæftigelse og sunde offentlige finanser. Den økonomiske vækst i erhvervs- livet i de senere år er kommet fra nogle meget få superstjernevirk- somheder i blandt andet medici- nalindustrien, der har været et lo- komotiv i dansk økonomi. Resten af erhvervslivet har haft det noget sværere i en tid med krig, krise, inflation, stigende renter og en benhård konkurrence med ud- landet. Ifølge netop udgivne tal fra Danmarks Statistik skrumper øko- nomien for andet kvartal i træk; BNP-indikatoren peger på en ned- gang med minus 0,3 procent. Dansk økonomi er dermed i en teknisk recession. Ligeledes ifølge Danmarks Stati- stik rundede antallet af lønmodta- gere for første gang nogensinde tre millioner i august. Vismænde- ne forudser på den baggrund, at der også i de kommende år vil være stor rift om arbejdskraften. Der er således udsigt til relativt behersket vækst og en periode med fortsat faldende økonomisk aktivitet. Hvad siger virksomhederne? Traditionen tro har vi inviteret en række virksomheder til at bidrage til denne årsudgave. Trods den usikre og alvorlige verdenssitua- tion og den beherskede vækst vid- ner langt de fleste årskommenta- rer om et rigtig fint 2023. Der har været stor opmærksomhed om- kring kunstig intelligens - og så er bæredygtighed og den grønne omstilling stadig på dagsordenen hos mange. Læs de 18 årskommentarer på de følgende sider. Læsere, skribenter og annoncører ønskes en glædelig jul og et godt Teknisk Nyt-år. n 4 teknisk nyt nr. 10 | 2023 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her