Procesmåling Alt-i-en fugtmåler Elma Instruments præsenterer det nyeste inden for professionel fugtmåling: Tramex CMEX5, der er en ny smart og robust multifugtmåler. Instrumentet er designet for brug til mange forskellige opgaver inden for blandt andet gulvbranchen, byggeri, bygningsinspektion, skadeservice og indeklima. CMEX5 er forsynet med Tramexs ikke-destruktive målesystem, som med et lavfrekvenssignal og uden huller og beskadigelse måler fugt i beton og andre byggematerialer. Resultatet vises i det store belyste dis- play, og instrumentet er kalibreret, så det stemmer overens med »tørre- og veje-metoden«. Med forskellige eksterne prober kan der også måles fugt i byggematerialer, både med indstiksmåling eller ved boring af huller i for eksempel betongulve. Instrumentet måler efter gængse internationale standarder som for eksempel ASTM F2170, NS3511 og BS 8201, 8203, 5325. Med indstiks-, nåle- og hammerprober kan der ligeledes også måles fugt i træ og andre materialer. For optimal nøjagtighed kan der i Instrumentet vælges mere end 500 forskellige træsorter. Tramex CMEX5 er desuden forsynet med indbygget hygrometersensor, som blandt andet måler temperatur, relativ luftfugtighed, dugpunkt samt vandindhold (g/kg luft). Instrumentet kan også forsynes med en række eksterne fugtprober for blandt andet indstik i materialer, måling i hulrum, bagved paneler osv. Den kun fire millimeter tykke RH-probe er velegnet ved måling igennem fuger, bagved paneler eller ved rørgennemføringer. Instrumentet kan via Bluetooth kommunikere med den smarte Tramex App for både iOS og Android, hvor alle målinger kan vises i tal og grafer, ligesom der kan tages fotos og sendes dokumentation. I kombination med teleskophåndtaget og appen er det særdeles nemt at måle og aflæse fugt på loft eller gulv uden at skulle bruge stige eller kravle på knæ. Tramex CMEX5 leveres i taske inklusive RH-sensor samt den indbyggede ikke-destruktive overfladesensor. Øvrige prober bestilles separat. www.elma.dk LØSNINGER DER HOLDER Mekaniske akseltætninger Spændeelementer rustfrie Magnetiske koblinger Filtrering & separation Pulver tætninger teknisk nyt nr. 11 - 2020 Solution.com Tag en snak med vores konsulenter Tlf: 4390 4720 · sales@hentechsolution.com · www.hentechsolution.com 37
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her