Procesmåling Mejeri analyserer energiforbrug med flowsensor På et mejeri i Falkenberg i Sverige har man for første gang skabt transparens i energiforbruget i produktionen af hytteost på 76,9 tons dagligt. Gennembruddet er en flowsensor, der udover gennemstrømningen også kan måle medietemperaturen. Det har gjort det muligt for mejeriet at danne sig et tydeligt billede af energiforbruget Produktionssted for Arla Foods i Falkenberg (Sverige). Mejeriet Arla Foods producerer årligt 20.000 tons hytteost på anlægget i Falkenberg i Sverige - det svarer til 76,9 tons om dagen. En imponerende mængde hytteost, men Arla Foods dækker dermed også stort set hele behovet for hytteost på det svenske marked og eksporterer desuden til Finland, Danmark og Grækenland. Ved produktionsmængder af den størrelse er en ressourceeffektiv fremstillingsproces et must. Desuden vil Arla Foods være førende inden for bæredygtighed: Inden 2050 vil mejeriselskabet fremstille sine mælkeprodukter helt CO -neu- 2 tralt. En vigtig byggesten i den forbindelse er energieffektiviteten. -I de senere år har vi skærpet vores fokus på overvågningen af energiforbruget i vores anlæg. Men på nogle områder har vi ganske enkelt ikke vidst, hvor energien helt præcist blev brugt, fortæller Mattias Abrahamsson, der er manager for produktionssystemer hos Arla Falkenberg. Den kalorimetriske flowsensor FlexFlow fra de schweiziske sensoreksperter hos Baumer skabte gennembruddet: Arla installerede den på de følsomme steder i køle- og varmesystemet og kunne på grundlag af måleresultaterne for første gang danne sig et tydeligt billede af energiforbruget. Baumer Group er en internationalt førende producent af sensorer, drejegivere, måleinstrumenter og komponenter til automatisk billedforarbejdning til både fabriks- og procesautomatisering. Familievirksomheden har cirka 2.700 medarbejdere og produktionsfabrikker, salgsafdelinger og repræsentationer i 39 filialer og 19 lande. M Baumer strømningssensor FlexFlow PF20H. 32 teknisk nyt nr. 11 - 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her