Robotter Cobot Lift blev etableret i foråret 2018 af iværksætter Flemming Bischoff Truelsen. Virksomheden, der i dag tæller fem ansatte, er UR+-certificeret og har forhandling af robotten i 16 lande. Virksomhedens første robot blev installeret hos Dana Lim i Køge i januar 2018. Den kombinerede robotvakuumteknologi rummer et stort potentiale og interessen fra industrien er stor, både i Danmark og internationalt. Cobot Lift har foretaget flere demonstrationer af løfterobotten for blandt andet Unilever, Danfoss, Rockwool og er i dyb dialog omkring specifikke projekter hos Nestle, BMW og Daimler. Spanden støder ind i en kraft- og trykmåler monteret på en Fanuc-robot. Her måles stødbelastningen. ste ende drejer det sig om at få brudt de sikkerhedsbarrierer, der er for implementering af kollaborative robotter og dermed få flere robotter ud i industrien. De praktiske tests De store, tunge traditionelle industrirobotter indhegnes normalt for at sikre, at ingen personer kommer til skade, når robotten bevæger sig og udfører sit arbejde. Det forholder sig lidt anderledes med de kollaborative robotter. Bliver de designet og implementeret efter gældende standarder, og foretages der en fyldestgørende risikovurdering, som sikrer, at alle potentielle farer er identificeret og nedbragt til et minimum - kræver de i de fleste tilfælde ingen afskærmning. -I vores tilfælde bærer robotten et emne på op til 30 kg. Og så er scenariet selvfølgelig et helt andet, end hvis robotarmen opererede uden vægt, fortæller Flemming Bischoff Truelsen videre. -Og det er præcis det, vi nu er ved at teste. -Vi har tidligere forsøgt selv at stå på mål for kollision med robotten. Altså vi lod robotten med last ramme mig for at få en ide om, hvornår det reelt gjorde ondt - og hvor høj hastighed man kan sætte robotten til. Men det er jo ikke holdbart i længden, fortsætter han. Derfor er denne testmulighed i COVR-regi en kærkommen lejlighed til at måle kollisionskraften nøjagtigt. Sikkerhedstesten drejer sig helt praktisk om løfterobotten, der håndterer en spand via vakuum. Spanden vejer i dette tilfælde 25 kg - og med løfteværktøj mv. beløber den ekstra vægt sig til 30 kg. Robotten løfter spanden fra gul- vet omkring en halv meter. Robotten svinger nu til siden og rammer en kraft- og trykmåler monteret på en stor Fanuc-industrirobot. -Vi foretager kollisionen med forskellige hastigheder og løfteteknikker for at få et varieret billede af situationen. Spanden udgør vores primære testemne, men vi tester også på andre emner som kasser og sække, fortæller Flemming Bischoff Truelsen. -Vi lærer en masse under de her tests; dagene på Teknologisk giver uvurderlig viden i sikkerhedsøjemed, som vi kan give videre til integrationspartnere. Viden der kan være til stor nytte ved installering af løfterobotten i industrien, fortæller han videre og fortsætter: -Desuden indhenter vi jo også ny viden om robotteknologien generelt. Robothallen er et inspirerende miljø, hvor man taler sammen på kryds og tværs over robotapplikationerne. -Sidst men ikke mindst bidrager vi til at øge sikkerheden mellem robotter og mennesker, slutter Flemming Bischoff Truelsen. I www.cobotlift.com www.teknologisk.dk www.safearoundrobots.com KIRKEBJERG PARKVEJ 47 2605 BRØNDBY TLF. 43 96 20 77 oj@osvald.dk GEAR –TANDHJUL www.osvald.dk teknisk nyt nr. 12 - 2019 39
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her