Omrøring, blanding, vejning og dosering Pålidelige vejesystemer på Valby Bakke På Valby Bakke har man siden 1847 brygget øl i verdensklasse. Bryggeriet har til huse i historisk fredede bygninger, hvilket giver udfordringer i forhold til at sikre en effektiv produktion. Denne opgave løses blandt andet af vejesystemer, der overvåger og registrerer indholdet i bryggeriets lager- og gæringstanke. Vejesystemerne består både af topmoderne digitale løsninger samt ældre versioner fra 1980’erne Af Frederik Juul Eilersen I de historiske bygninger på Valby Bakke ligger Husbryggeriet Jacobsen. Her har man siden 1847 brygget øl i verdensklasse til danskerne. Bygningens fredede status giver en udfordring i forhold til at sikre en effektiv produktion, så bryggeriets medarbejdere med de veltrænede smagsløg kan brygge øl i døgndrift. Det er en opgave, som Jacobsen løser på bedste vis - i tæt samarbejde med Eilersen Electric A/S; et samarbejde, der går mange år tilbage, hvilket de mange ældre vejesystemer fra Eilersen samt nye digitale vejesystemer er et tydeligt bevis på. Fælles for vejesystemerne er, at de benyttes til at overvåge og registrere indholdet i bryggeriets lager- og gæringstanke. En del af vejesystemerne har både lokal visning ved 5024G vejeterminaler, som også overfører vejedata til PLC - mens andre vejesystemer sender vejesignalet direkte til PLC via et digitalt interface. Pålidelige vejeløsninger Alle vejeceller fra Eilersen er baseret på en patenteret kapacitiv teknologi og er fuldsvejst i rustfrit stål, hvilket gør dem nøjagtige, robuste og modtagelige for stor overlast. På trods af fordelene ved at opgradere til en nyere digital vejeløsning benytter Jacobsen fortsat et antal Eilersen vejeceller, der blev installeret i begyndelsen af 1980’erne. Det skyldes den simple årsag, at vejeceller fra Eilersen er meget pålidelige og derfor stadig fungerer upåklageligt. Bryggeriet hos Jacobsens Husbryggeri. 24 teknisk nyt nr. 1 - 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her