M Der kan ske meget på et år Opkøb og sammenlægning, nye produkter og discipliner, flere ansatte, en flytning samt ny landechef - alt sammen inden for ét år. Det har uden tvivl været 12 begivenhedsrige og til tider hektiske måneder for ventilvirksomheden Askalon i Søborg. Virksomheden er nu landet i den nye virkelighed, og med den omskiftelige periode i bagagen står man både stærkere og mere fokuseret end nogensinde Af Helle Friemann Nielsen Ventiler, ventiler og ventiler. Det er omdrejningspunktet for Askalon AB i Søborg. Men det sidste års tid har været præget af mangt og meget andet end blot ventiler. Det har været et begivenhedsrigt år med voldsom ekspansion - både i produktsortimentet og på personalefronten. Begge dele har afsæt i et opkøb og sammenlægning i 2017. Dette har også været en medvirkende faktor til både flytningen og ansættelsen af en ny landechef. Men lad os starte fra begyndelsen. Askalon - det tidligere Peab Process - har siden etableringen i 1973 levet en god stabil - men forholdsvis stille - eksistens med hovedfokus på Fisher-ventiler, som man fik repræsentationen for i 1974. Men i 2017 tog det fart. Emerson Automation Solutions overtager Pentair Valves & Controls i foråret 2017 og overfører i den forbindelse den fulde repræsentation til Askalon. Dette omfatter både medarbejdere i Pentair Danmark samt det komplette produktprogram. Med overtagelsen bliver Askalon Emersons Local Business Partner for ventiler i Danmark, Sverige, Finland samt Island. Askalons produktprogram udvides massivt, og man tilbyder nu totalløsninger som repræsentant for både Pentairs og Emersons brede produktprogram. Pentairs afspærrings- samt sikkerhedsventil-brands som Keystone, Vanessa, KTM, Crosby, Sempell, Vonk og Biffi bliver kombineret med reguleringsventiler og regulatorer som Fisher, Baumann, Tartarini, Francel og Topworx. I starten af 2018 køber Askalon ydermere ventilafdelingen af Erichs Armatur og får derved udvidet lagerog servicekapaciteten samt åbnet op for et tættere samarbejde med Auma Scandinavia. Stor omvæltning -Det har selvfølgelig været et år fyldt med mange store omvæltninger, fortæller sales manager Kim Larsen, der har været med siden 2004 og tilføjer: -Pludselig var vores produktsortiment udvidet med henved 30 nye brands, herunder ventiltyper, som vi -Med sammenlægning og opkøb i bagagen er vi i dag leverandør af et komplet ventilprogram, siger landechef Klaus Høi, der her ses med en del af ventilprogrammet.Klaus Høi startede i foråret 2018. Hans primære rolle er at sætte en ny strategi for Askalon Danmark. (Foto: Michael B. Boesen. Boesenfoto.dk). 32 teknisk nyt nr. 8 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her