Automatisering lade besparelserne på produktudviklingen gå videre til dem. I de knap så gode gamle dage var slutbrugere nødsaget til at købe produkter fra den samme forhandler, hvis de ville være sikre på, at det nye udstyr virkede med det, de allerede brugte. Problemet er velkendt og kendes som »teknisk gæld«. I en moderne industri, som understøtter hundredtusindvis af forbundne enheder, er der ikke plads til teknisk gæld. Ved at sikre at leverandører og producenter arbejder med åbne standarder, sikrer man også, at kunderne kan træffe beslutninger baseret på produktkvalitet, pris og leverandørservice. Det betyder, at forholdet mellem kunder og leverandør ændrer sig, fordi kunderne ikke længere er låst. Udrulning Et andet sted, hvor åbne standarder har stor betydning, er hos slutbrugerne. I IoT-miljøer er ydeevne essentielt. Udstyret kræver ofte svar med lav latenstid og tolererer ikke friktion i systemet. Hvis man eksempelvis samler realtidsinformationer om trafikstrømmen fra vejsensorer og bruger dem til at kontrollere smarte trafikskilte, så kan man ikke vente på data. Interoperable IoT-enheder, som er bygget til at kunne kommunikere med hinanden via standard brugergrænseflader, vil levere resultater langt hurtigere end dem, der skal oversætte anmodninger gennem middleware. Standardisering er altså yderst vigtig her. Det samme gælder for robusthed. Et af IoT’s store løfter er styrken ved at (Foto: www.pixabay.com). kunne kombinere mange endpoints. Hvis modtageren på toppen af en gadelygte svigter, så kan byens mesh-netværk fortsat fungere, fordi der er andre enheder i nærheden, som kan overtage den ødelagte enheds rolle. Dét giver robusthed. Men for at disse scenarier virker ordentligt, så skal enhederne kunne kommunikere på samme frekvens og med samme software-brugergrænseflade. Udvikling Det sidste scenarie, hvori interoperabilitet har stor betydning for IoTstrategien, har ikke udspillet sig endnu - men det er en fremtid, vi går i møde. IoT-infrastrukturer er ikke bare diskrete, projektbaserede implementeringer med et enkelt anvendelsesområde. De er platforme for fremtidig innovation. For virkelig at udnytte fordelene ved IoT skal man designe infrastrukturen, så den understøtter brugsscenarier, som man endnu ikke har tænkt på. Forestil dig din smart city fem år ude i fremtiden. De fugtighedssensorer, du fik installeret for at overvåge vejenes afledning af vand, blev skabt af et andet projekthold end det hold, der designede dit netværk til det smarte trafiklys. Men du sikrede dig, at den samme IoT-interoperabilitetsstandard blev brugt hos alle projekthold. Nu vil din byplanlægger gerne gøre fartgrænsen dynamisk - det vil sige, trafiklys og fartgrænse skal ændre sig baseret på vejret og vejtilstandene. Fordi når det er vådt, kan sænket fart reducere antallet af ulykker. Wi-Sun Alliance er et globalt nonprofit, medlemsbaseret samarbejde mellem førende virksomheder, der ønsker at fremme brugen af trådløse løsninger. Missionen er at drive den globale udbredelse af sammenhængende trådløse løsninger til smart cities, smart grids og andre Internet of Things (IoT)-applikationer ved at bruge globale standarder som IEEE802, IETF, TIA, TTC og ETSI. Med mere end 150 medlemmer på verdensplan er et medlemskab hos Wi-Sun Alliance åben for alle industrispecifikke interessenter, herunder siliciumleverandører, produktleverandører, serviceudbydere, forsyningsselskaber, universiteter, virksomheder og kommuner samt lokale myndigheder og deres organisationer. På nuværende tidspunkt har medlemmerne tilsammen installeret over 40 millioner knudepunkter. ● Wi-Sun står for Wireless Smart Ubiquitous Networks (ubiquitous betyder allestedsnærværende). ● Wi-Sun og deres logo er varemærker og tilhører begge WiSun Alliance. Og fordi du var fremadsynet, så kan dit projekthold nu skabe applikationer, der kombinerer de tidligere IoTprojekter. Dermed kan du imødekomme din byplanlægger og gøre trafikken mere sikker. Fremtidssikring af IoT-løsninger Vigtigheden af interoperabilitet kommer kun til at stige i de kommende år i takt med, at flere enheder kommer online. Analysevirksomheden Gartner forudser, at der vil være 7,5 milliarder IoT-endpoints installeret i 2020, hvilket svarer til en stigning på 140,8 procent fra 2017’s 3,2 milliarder. Det er vel at mærke uden at medregne forbruger-IoT-landskabet, som er endnu større. Det er mange enheder - og meget uforløst værdi - vi taler om her. Men hvordan kan man få værdien frem? Det kan man ved at sikre, at de mange enheder kan kommunikere med hinanden. Kort sagt: tænk alvorligt over interoperabilitet i din IoT-infrastruktur allerede nu, hvis du vil udnytte det fulde potentiale i fremtiden. n www.wi-sun.org www.gartner.com 6 teknisk nyt nr. 6 - 2018 G
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her