Robotter Syv akser i stilfuld sort Cobots er for alvor blevet det nye sort, og det understreges her helt bogstaveligt: En ny familie af industrielle letvægtscobotter med syv akser, lang rækkevidde, høj hastighed og payload i stilfuld sort er blevet lanceret i løbet af 2018. Bag robotterne står en ny dansk virksomhed med planer om at introducere en helt ny cobot-æra til det globale marked Af Helle Friemann Nielsen En ny cobotfamilie, der er sort som natten, har i løbet af 2018 set dagens lys. Virksomheden bag de nye cobotter er den fire år gamle Kassow Robots, der har brugt året på at introducere deres stilfulde sorte letvægtsrobotter til markedet via messer i både ind- og udland. Cobotterne tilbyder en syvende akse, har en lang rækkevidde, høj hastighed og payload - og sætter en ny standard for cobots udviklet i Danmark. De er udviklet til industriens SMV’er med det formål at yde en hjælpende hånd til øget produktivitet, effektivitet og konkurrencedygtighed. Idemanden bag robotterne er robotiværksætter Kristian Kassow, der var en af grundlæggerne af Universal Robots. Selv om han har været ude af branchen en årrække, havde han dog stadig passionen for robotter og iværksættertrangen i behold og startede Kassow Robots op i en kælder i København. Med sig har han to private investorer - og tilsammen har de tre herrer stor ekspertise inden for udvikling, robotteknologi, produktion og globalt salg. Kan gribe om hjørner Selv om letvægts-cobotfamilien adskiller sig markant på den sorte farve, så kan den minde om andre cobotter på markedet. Kassow Robots holder til i Kastrup og har ingen planer om at flytte. Forhåbentlig kan pladsen udvides, når produktionen for alvor går i gang. Al montage kommer til at foregå i Kastrup. -Men der er ikke tale om en kopi af allerede kendte robotarme, understreger salgschef Dieter Pletscher, der blev hentet til Kassow Robots i marts 2018. Med sig har han flere års erfaring i robotbranchen. Kassow-robotterne differentierer sig på flere punkter. For det første har de syv akser, hvor andre cobotter og robotarme typisk har seks. De har altså en frihedsgrad mere, hvilket klart øger fleksibiliteten. Den ekstra frihedsgrad sidder i albueleddet og betyder, at den kan gribe om hjørner; en stor fordel, hvis robotten eksempelvis skal »ind« i en maskine og hente emner. Faktisk kan robotgriberen/robottool stå helt stille, mens resten af robotarmen vrider rundt, hvilket er af stor betydning, hvor robotterne opererer på meget lidt plads. Lige p.t. har Kassow Robots præsenteret tre cobotter, og Dieter Pletscher afslører, at der kommer flere familiemedlemmer i nærmeste fremtid. Den største af de tre første robotter har en rækkevidde på imponerende 1.800 mm med en payload på 5 kg. De to andre robotter har en rækkevidde på henholdsvis 850 mm/ payload 10 kg og rækkevidde 1.200/ payload 5 kg. Foruden at have et ekstra led og 32 teknisk nyt nr. 12 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her