Offshore og marine gassens sammensætning. Dette har resulteret i, at projektgruppen kunne designe et fuldt optimeret anlæg, som har et energiforbrug, der er tæt på 40 procent lavere end de småskala anlæg, der er i drift i dag. Energiforbruget til produktionen af LNG’en er en vigtig parameter for den fremtidige udbredelse af småskala LNG-produktionsfaciliteter og dermed afgørende for udbredelsen af LNG-drevne skibe, siger Wiebke Brix Markussen. Et marked på 15 milliarder kroner i USA En del af arbejdet i projektet har været at afklare, hvor stort markedspotentialet i USA er. Her har Klaus Rasmussen fra konsulentvirksomheden MovingEnergy fundet frem til, at der er over 60 anlæg, som er mere end 40 år gamle og derfor står foran udskiftning i de kommende år. -Værdien af de 60 anlæg udgør godt 15 milliarder kroner, og hvis de amerikanske gasselskaber får øjnene op for dansk miljøteknologi, vil de nyudviklede fordråbningsanlæg fra Kosan Crisplant kunne halvere de amerikanske gasselskabers ikke uvæsentlige energiomkostninger, siger Klaus Rasmussen. Miljøvenlig skibsfart og flere jobs Hos Innovationsfonden er der stor tilfredshed med, at projekterne i Blue INNOship udmønter sig i resultater. -Det er et eksempel på, at det er god forretning for samfundet at investere i maritim forskning. Konkret kan vi nu se frem til mere miljøvenlig skibsfart, nye globale markedsmuligheder for virksomhederne og potentielt flere jobs til danskerne. Det er ikke den værste kombination, siger Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden. Hønen-og-æggetproblematikken Samarbejdet mellem parterne og de opnåede resultater undervejs har medført, at Kosan Crisplant har øget fokuseringen på udviklingen af anlægget, fortæller Programme Manager i Blue INNOship, Magnus Gary. -Undervejs i projektet stod det klart for Kosan Crisplant, at de kunne opnå nogle særdeles gode resultater, der kunne være med til at åbne nye markeder for dem. Set i et mere overordnet perspektiv er resultatet af projektet også meget relevant, da det er med til at løse en hønen-og-æggetproblematik omkring udbredelsen af LNG som fremdrivningsmiddel til skibe. Der er heftige infrastrukturomkostninger forbundet med at skabe den infrastruktur, der er afgørende for, at skibene kan sejle på LNG. Men gennem udviklingen af anlæg, der kan producere LNG lokalt i havnene løses der op for problemstillingen, siger Magnus Gary. n www.blaainno.dk www.innovationsfonden.dk www.kosancrisplant.com www.mek.dtu.dk Fartregulator og software giver brændstofbesparelse Stena Lines færge Stena Scotia har fået en væsentlig opgradering af ABB’s kontrolsystemsoftware - og derved en operationel og målbar gevinst på driften, allerede i løbet af den første måned. Den avancerede fartregulator Dego IV og styresystemet om bord på færgen er blevet forbedret, så kontrollen over fartøjets fremdrivningssystem minimerer rulninger og rorbevægelser. Dette resulterer i nye og yderligere besparelser på brandstofforbruget, samtidig med at besætningens forhold forbedres. Den fjerde generation af Dego IV software indsamler data fra sensorer, der overvåger 60 parametre om bord i realtid - herunder motorydelse (RPMS, skyllelufttryk, brændstofforbrug, mv.), skruens ydeevne (stigning, forskydning, drejningsmoment og kraft), ror/fartøjets tyngdepunkt for torque samt informationer fra navigationssystemet. I den forbedrede version udnytter Dego IV en datamodel, der gennem simulering forudsiger de næste to rulleperioder i søen, for derigennem at minimere rulninger og dermed reducere brændstofforbruget. -For os er det vigtigt at minimere det daglige brændstofforbrug og de tilhørende udledninger. ABB garanterede os en minimum besparelsesmulighed på tre procent ved brug af den seneste generation af Dego IVsystemet, siger Dick van der Ent, Energy Efficiency Manager hos Stena Line BV. Lægger kræfter i grøn skibsfart Dego IV udgør en vigtig del af ABB’s sortiment af energieffektiviseringsværktøjer til søfartsindustrien. Graden af effektivitetsforbedring afhænger af skibstype, havforhold og type af autopilot. De første installationer af systemet på 10 fartøjer viser et brændstofbesparelsespoten- Stena Scotia, der har kapacitet til 120 vogne/containere og dobbeltpropeller, er indsat i daglig Ro-Ro service mellem Rotterdam og Killingholme, England. Hvert år rejser mere end 14 millioner personer til deres destination med Stena Line. Selskabet driver Europas mest omfattende rutenet med 35 fartøjer på 22 strategisk placerede ruter i Skandinavien og England, herunder seks ruter fra England til Irland og kontinentet. tiale i området på fem til syv procent baseret på en reduktion af rulninger på 20-40 procent og en reduktion af rorudslag på 15-60 procent. -Den nyeste generation af vores Dego-system er et fremragende eksempel på, hvordan vores integrerede løsninger hjælper til optimering af energiforbrug på alle typer skibe - fra nybygninger til eksisterende fartøjer som eksempelvis Stena Scotia, siger Juha Koskela, der er direktør for ABB’s marine og havne forretning. -I et samfund, der kræver, at skibsfart skal være mere bæredygtig og med regler og forskrifter om grøn skibsfart, lægger ABB sine kræfter i at hjælpe sine kunder til at leve op til disse krav, fortæller han videre. ABB’s marinesoftwareportefølje er designet til at give redere og rederier muligheden for at visualisere data til brug for fartøjets mandskab om bord og med rederiets afdelinger på land. www.abb.com www.stenaline.dk teknisk nyt nr. 10 - 2017 19
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her