Offshore og marine Innovationsprojekt har knækket kølekoden Nyt maritimt innovationsprojekt har knækket kølekoden til at fremstille forureningsfrit flydende skibsbrændstof i lokale LNG-fabrikker direkte på havnen. Gennembruddet for flydende gas til skibe forventes at åbne et milliardmarked Kosan Crisplant og DTU har i samfundspartnerskabet Blue INNOship knækket kølekoden til at fremstille flydende naturgas (LNG) ved brug af 40 procent mindre strøm. Det åbner et milliardmarked for skibsbrændsel på naturgas og biogas. Flydende gas kan fremover fremstilles på havnene ved siden af skibene i stedet for at blive nedkølet centralt og fragtet langvejs på lastbiler. Om få år kan danske færger og andre skibe sejle på biogas fra dansk svineproduktion eller naturgas fra Nordsøen, der er sendt frem gennem eksisterende rørledninger ud til de store havne og kølet ned til minus (Foto created by Welcomia - Freepik). 155 grader og dermed gjort flydende på en lokal LNG-fabrik. Flydende gas som skibsbrændstof udleder hverken CO , kvælstof eller 2 svovl til forskel fra de dieselolier, som de fleste færger og andre skibe anvender i dag. Det vil ikke alene fjerne luftforureningen fra skibe, nedkølingen i de lokale LNG-fabrikker vil endda flere steder i landet ske ved brug af dansk vindmøllestrøm, der er i overskud om natten, fordi den ikke kan lagres og ellers ville gå tabt. De første resultater De lokale, små kølefabrikker til skibsbrændstof er et af foreløbige resultater af Danmarks hidtil største maritime innovationsprojekt, der hedder Blue INNOship. Over fire år bliver 15 projekter gennemført i Blue INNOship, som nu er halvvejs og har nået de første milepæle. Projektets samlede budget er 120 millioner kroner. Heraf har staten via Innovationsfonden støttet med 50 millioner kroner. Den Danske Maritime Fond og Orients Fond støtter med samlet 20 millioner kroner, og resten kommer fra de i alt 36 projektpartnere. I LNG-projektet har forskere fra DTU Mekanik sammen med udviklere fra Kosan Crisplant søgt at finde nye veje til at gøre nedkølingen af gas som luftart på 15°C til flydende gas på minus 155°C mere effektiv. Det er lykkedes parterne at knække kølekoden så effektivt, at der kan bygges LNG-fabrikker, som anvender 40 procent mindre strøm, fylder mindre, er billigere at bygge og drive og som kan bygges i små moduler. Køler gassen lokalt -Vi vil revolutionere måden, vi i dag tænker gassen ind i transporten. Ved at nedkøle gassen lokalt muliggør vi, at helt nye segmenter åbner øjnene for miljørigtigt brændsel. Vi undgår altså store tanke og at køre LNG fra store terminaler i Europa, siger projektdirektør Anders Bjørn fra Kosan Crisplant i Aarhus. -Det er vores mål at bygge anlæg, som er modulbaserede, og som let kan skaleres op og ned i takt med behovet. Når kunder i dag ønsker LNG, skal de til en af de store terminaler i Europa for at hente den. Lokale liquefaction-anlæg i Danmark vil betyde, at man ikke er nødsaget til at etablere kæmpe lagertanke. Lagertanken skal grundlæggende være gasnettet, som kan benyttes efter behov, siger han videre og fortsætter: -Det er vores forventning, at der i Danmark vil være plads til tre af denne type anlæg samt adskillige på et europæisk niveau. Ligeledes ser vi et kæmpe marked i Amerika, der kan åbne op for en milliardforretning på sigt. Mindre energiforbrug med analyse og simulering Hos DTU Mekanik, Sektion for Termisk Energi, forklarer lektor Wiebke Brix Markussen, hvordan det er lykkedes at effektivisere fabrikationen med hele 40 procent: -Vi har i projektet udarbejdet simuleringsmodeller, der har gjort det muligt at foretage dybdegående analyser af den mest optimale kølemiddelblanding til et små-skala anlæg, der også tager hensyn til natur- 18 teknisk nyt nr. 10 - 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her