AFFALD & RESSOURCER HVIS VI SKAL MÅLE GENBRUG, SKAL VI VÆRE ENIGE OM, HVAD DET ER Hvis vi vil måle klimaeffekten ved genbrug, kræver det en standard for, hvordan mængden af genbrug opgøres. Det giver Dansk Affaldsforening et bud på i ny rapport, som er første element i samarbejdet med tre velgørende organisationer om at fordoble genbrug TEKST / NIELS TOFTEGAARD Kommunikations- chef, Dansk Affaldsforening A ffaldssektoren måler traditionelt alt i tons – også genbrug. Velgørende organisatio- ner måler i salg og kroner og øre, der går til velgørende aktiviteter. Og alle har samtidig interesse i at måle klimaeffekten af genbrug – også set i relation til de midler, der afsættes til at få genbrugs- kredsløbet til at fungere. Det kræver en fælles defini- tion af, hvordan vi måler mængderne af genbrug, og hvordan genbruget omregnes til klimagevinster. Første skridt er en standardiseret varegruppeli- ste, der viser de typiske ting og sager, der kan gå til direkte genbrug fra genbrugspladser – og den kommer Dansk Affaldsforening med et bud på, på baggrund af en rapport, som COWI har udarbejdet. STANDARDER FOR STIKPRØVER OG VÆGTOMREGNING Rapporten belyser også de mest udbredte koncepter for genbrug, der findes på landets genbrugspladser, herunder fordele og ulemper ved de forskellige måder at opgøre mængder og omregne til tons. F.eks. kan det være en usikker metode at få borger- ne til at veje en sofa, inden den tages fra et bytteom- råde på en genbrugsplads. Her kan brugen af periode- vise stikprøveindsatser mindske usikkerheden. -Vi vil gerne fordoble genbruget og bringe klimaef- fekterne i spil, men det kræver, at vi systematisk i hele genbrugssektoren arbejder med en standardliste over genbrugs-varegrupper samt standarder for, hvordan vi opgør mængderne og f.eks. tager stikprøver på gen- brugspladserne. Varegrupperne har vi nu et konkret bud på, som vi nu forsøger at skabe opbakning til i hele genbrugssektoren, siger Nana Winkler, specialkonsu- lent i Dansk Affaldsforening. Det kan lyde upræcist at arbejde med stikprøver, hvis det komplette billede af genbrug skal tegnes, men at veje alt og opdele alt i mange kategorier for at kun- ne opgøre klimaeffekt og mængder meget detaljeret rummer en stor risiko for, at det hele bliver for dyrt og besværligt. Med en fornuftig kombination af stikprøvedata og løbende indkomne data kan man stadig få en fornuftig opgørelse. Et eksempel, som også nævnes i rapporten, er stikprøver på sammensætning af det, der afhen- tes af en organisation, kombineret med en simpel total-vejning ved hver afhentning. ALLEREDE TAGET I BRUG De standardiserede varekategorier er allerede taget i brug. I Aarhus Kommune har Kredsløb sat et mål om at tredoble genbrug inden 2026 – og det kræver tal og data, der kan vise udgangspunktet og udviklingen, fortæller projektleder Sofie Schousboe Laursen. -Vi skal være helt skarpe på, hvordan vi måler vores fremskridt – og over den næste periode er vi simpelt- hen i gang med at veje og registrere, hvor meget gen- brug, der går ud fra vores genbrugsstation, REUSE og Bytteboxen. Her bruger vi den nye fælles varegrup- peliste, så vi kan få en veldokumenteret og detaljeret baseline, vi kan måle på i fremtiden, siger hun. Også hos Vestforbrænding, der blandt andet står for driften af 24 genbrugsstationer i hovedstadsområdet, står mere genbrug højt på dagsordenen. Vestforbræn- ding har som mål, at der inden 2030 skal genbruges 64 TEKNIK & MILJØ DECEMBER 2022
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknik & Miljø her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her