Rabarbersaft fra Skive vinder Årets Lokale Vare 2015 Coops og Madkulturens jagt på Danmarks bedste lokale vare i kategorien tørvare er nu kulmineret med kåringen af den nationale vinder. Staarup Haandbryg fra Skive løber med titlen Årets Lokale Vare 2015 for sin drikkeklare saft af rabarber til 52 specialbutikker og restauranter og kigger nu på mulighederne for at etablere et samarbejde med Coop. - Smag, oprindelse og sporbarhed er tre vigtige nøgleord i arbejdet med udviklingen af lokale fødevarer, uanset hvor stor produktionskapacitet en virksomhed har. Staarup Haandbrygs arbejde er et lysende eksempel på en producent, der har ramt plet med smagen, og som praktiserer og formår at kommunikere råvareoprindelse og sporbarhed til kunderne, siger Judith Kyst, direktør for Madkulturen. Lokale ildsjæle får plads på hylderne Foruden en kontantpræmie får Staarup Haandbryg og alle lokalvinderne tilbudt rådgivning og mulighed for at få solgt og markedsført deres varer i Coops butikker og få personlig rådgivning til forretningsudvikling. - Konkurrencen har vist os, at der er en frodig underskov af små producenter, der brænder for bedre mad. Meget er i sin spæde start, men vi ønsker med denne konkurrence at bakke op om den positive udvikling, for det vil være med til at give vores kunder nye og bedre madoplevelser i de kommende år, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop. Coop har generelt fået øjnene op for flere lokale varer i bedømmelsesarbejdet. Ud over at sætte spot på de gode, lokale produkter har arbejdet med Årets Lokale Vare allerede ført til konkrete samarbejder. John og Karen Smith fra Staarup Haandbryg i Skive vinder Coops og Madkulturens Årets Lokale Vare 2015 med en saft på rabarber fra lokale avlere. Her er de flankeret af direktør Judith Kyst, Madkulturen, og koncerndirektør Jens Visholm, Coop. Foto: Signe Fiig, Årets Lokale Vare. 123 tilmeldte produkter, 24 produkter nomineret af lokale dommerpaneler i otte landsdele, otte lokale vindere og nu én national vinder. Årets Lokale Vare går til ét af Danmarks mindste bryggerier, Staarup Haandbryg, fra Højslev tæt på Skive. Her produceres vindervaren, Rabarbersaft, presset på lokalt dyrkede jordbærrabarber og hældt drikkeklar på flaske. - Rabarber er blevet til, fordi vi har gode forhandlere, der involverer sig, har hjulpet os fra starten og hænger ved endnu. Rabarber er blevet til, fordi vi har dygtige avlere, som ser, når der er stigende efterspørgsel og planter nyt for at sikre, at vi har råvarer blot fem kilometer fra bryggeriet. Rabar- Vinder af Årets Lokale Vare 2015 Rabarbersaft, drikkeklar, fra Staarup Haandbryg i Højslev ved Skive, Midtjylland. - Sommer på flaske. Et ærligt produkt, med stor sporbarhed. Smuk farve, som var den hjemmelavet. Den lyse farve overrasker positivt, når man smager på varen. Lige tilpas sød og frisk smag i god balance. Etiketten signalerer naivitet og renhed fra en lille producent. Man fornemmer, at der er rigtige mennesker bag og bliver bekræftet, når man på bagsiden kan se, at det er Citta og John, der har fremstillet saften af lokale rabarber. Smager af barndom hos mormor, fremhævede det nationale dommerpanel. ber er blevet til, fordi vi har gode kunder, som nyder saften og siger det højt, sagde vinder John Smith fra Staarup Haandbryg i sin takketale. Virksomheden leverer i dag Staarup Haandbryg vinder 50.000 kroner og retten til at mærke vinderproduktet med ”Årets Lokale Vare 2015”. · December 2015 24
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her