Side 12

Aktuelt Ny teknologi tager koen ud af ligningen Plantebaserede fødevarer er i vækst og mikrobielt producerede proteiner, fedtstoffer og smagsstoffer ruller allerede på flere markeder i udlandet. Et nyt GUDP- netværksprojekt vil sikre danske fødevareproducenters placering i kapløbet om at fremstille fremtidens proteiner - og det ved at tage koen ud af ligningen Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 70 procent inden 2030, og der skal være balance i regn- skabet i 2050. For at nå det mål, er det afgørende, at der sker ændringer inden for fødevareområdet. Det gælder ikke kun i danskernes kostsammensætning - men også i måden vi producerer føde- varerne. I den første grønne bølge er danskernes madvaner ved at blive taget op til grun- dig revision. Vi er nødt til at reducere antallet af røde bøffer, og kostsammen- sætningen skal generelt være langt mere plantebaseret, end de fleste af os har været vant til. Mens bølgen ruller, og danskerne i sti- gende grad omstiller sig til en mere plantebaseret kost, så arbejder forskere og fødevareproducenter ihærdigt på at sætte skub på den næste bølge, hvor mikrobielt fremstillede proteiner skal supplere den animalske produktion. Flere af dem er derfor gået sammen i et GUDP-støttet netværk, hvor de drøfter udfordringer og barrierer for produktion af ”Animal Free Protein”. Animal Free Protein To af drivkræfterne inden for mikrobielt fremstillede proteiner i Danmark er Niels Kristian Sørensen og Lasse Sol- heim, der står bag det GUDP-støttede netværksprojekt ”Animal Free Protein - fermentation produced milk protein”. Ambitionerne for netværket er at skabe et dansk knudepunkt for cellulær og cir- kulær fødevareproduktion, hvor forske- re, virksomheder, forbrugere og myn- digheder sammen kan drøfte de tvær- gående udfordringer, der kan være for- bundet med mikrobielt fremstillede proteiner. -Som et førende biotek-land og tonean- givende landbrugsland er det vigtigt, at Danmark kan være med helt fremme i feltet, når det gælder om at vinde kaplø- bet om patenter på det globale marked for mikrobielt fremstillede proteiner, fortæller Niels Kristian Sørensen, der suppleres af Lasse Solheim: -Men der er mange barrierer, som står i vejen for, at denne type fødevare kom- mer ind på hylderne - både lovgivnings- mæssigt, etisk og teknisk. Set med ”klima-øjne” er det en helt åbenlys og bunden opgave, men der er mange pro- blemstillinger såvel som muligheder, der skal belyses, drøftes og diskuteres. Det håber vi, at netværksprojektet kan sætte skub på. Begge projektledere bag Animal Free Protein er opmærksomme på, at mange virksomheder kan have forbehold for at deltage i et netværksprojekt på et om- råde, hvor der konkurreres hårdt om at komme først i mål med patenter og ret- tigheder. Derfor har Niels og Lasse fokus på, at netværksmøderne handler om præ- kompetitive emner såsom de store, overordnede linjer på området. -Mange deltagere er ikke vant til at tale sammen, fordi de normalt er konkurren- ter. Derfor adresserer vi kun de større emner, der skal give stof til eftertanke, som partnerne kan tage med hjem og gå i kødet på i virksomhederne, fortæl- ler Lasse Solheim. Koen tages ud af ligningen Den grønne vinkel på netværkspro- jektet ”Animal Free Protein - fermen- tation produced milk protein”, er som projektnavnet indikerer, at landbru- gets største klimasyndere - køerne - tages ud af ligningen i mælkeproduk- tionen. Teknologisk set er det allerede nu mu- ligt at producere animalske proteiner ved hjælp af præcisionsfermentering af mikroorganismer (eksempelvis gærceller), uden brug af husdyr. Gensaksen CRISPR gør det for ek- sempel muligt målrettet at klippe og klistre i arvemassen på mikroorga- nismer, og tillader dermed biologer at overføre relevante gener fra køers ar- vemasse til en værtsorganisme, der under iltfrie forhold kan udskille et nøje udvalgt animalsk protein. Dermed er der teknologisk åbnet for fremstilling af alternative proteiner uden brug af landbrugsdyr, hvilket ifølge Niels Kristian Sørensen og Las- se Solheim har potentiale til at blive en gamechanger inden for fødevarepro- duktionen. Som nævnt er der dog en række barrierer i form af både lovgiv- ning og etik, der skal håndteres først. Indtil det sker, vil projektlederne give deres bidrag til at forberede vejen og skabe et roadmap for den proces, pro- ducenter inden for mikrobielt frem- stillede proteiner kan forvente at gen- nemgå, når en idé skal gå fra skitse til supermarkedshylden. Om projektet ”Animal Free Protein - fermentation pro- duced milk protein”-projektet har fået bevilget 1.886.500 kroner og løber frem til 31. januar 2024. Projektdeltagerne er: Protein Frontiers ApS, Aarhus Universitet, DTU, Aalborg Universitet, CBS, Københavns Universi- tet, Teknologisk Institut, GEA (Group Aktiengesellschaft), Novozymes, Te- trapak, IFF (International Flavors & Fra- grances), Concito, DI-Fødevarer, Land- brug og Fødevarer, Seges, JHN Food In- novation, 21stBIO. Efter projektstart er Remilk, Chr. Hansen og Niras også ble- vet en del af netværket. Niels Kristian Sørensen og Lasse Sol- heim er projektledere. 12 Plus Proces nr. 8 · 2022

Side 13

FoodTech satte spot på bæredygtige innovationer 275 FoodTech-udstillere, mere end 90 faglige events, konferencer og stor mejeriudstilling trak knap 7.000 fagfolk til Herning i november. Her blev bæredygtige og innovative løsninger målrettet fødevarebranchen omdrejningspunktet på den tre dage lange messe, der foregik i MCH Messecenter Herning 1.-3. november Af Kasper Mundt-Nielsen Nærvær og innovation var i højsædet på Nordens største messe for fødevareteknologi, FoodTech, der gennem tre dage i starten af november bød på inspirerende pro- duktnyheder, faglige events og indlæg samt prestigefyld- te prisoverrækkelser med både FoodTech Award og hæder til mejeribranchen. Med bæredygtighed som et overordnet tema blev em- ner som energioptimering, vandbesparelser og genan- vendelse behandlet, og sam- tidig har messen været en anledning til at glædes over messeformatets mange kva- liteter. Det var således tre dage med mad, maskiner og menne- sker, præcis som en Food- Tech bør være. Sammen kan vi mere Fornøjelsen ved at omgive sig med ligesindede fagfolk kendetegner FoodTech, der foruden produktudvikling og innovative, højteknologiske løsninger er centreret om- kring nærvær og udveksling af erfaringer. Tonen blev slå- et an allerede i forbindelse med åbningen af årets mes- se. Med Messecenter Hernings administrerende direktør Georg Sørensens efterhån- den vante mantra om, at det nu engang er bedst, når vi mødes ansigt til ansigt, blev en længe ventet FoodTech- messe skudt i gang. Det var startskuddet til tre dage i bæredygtighedens og opti- meringens tegn. -Fødevareindustrien er langt fremme i forhold til at skabe bæredygtige løsninger in- den for vand- og energibe- sparelse - og vi ser frem til at danne rammen om udstiller- nes mange nyskabelser og bæredygtige løsninger. Vo- res generelle tilgang til bæ- redygtighed i MCH er, at hver for sig kan vi noget - men sammen kan vi meget mere, sagde Georg Sørensen til åbningen. Personlige møder åbner nye døre Det personlige møde er ikke kun efterstræbt blandt mes- searrangører landet over, men de udstillende virksom- heder fortæller også, hvor- dan det personlige møde krydret med nysgerrighed hos alle parter kan åbne nye døre. -FoodTech er den vigtigste messe for os, fordi den gene- rerer mange ordrer, og fordi den åbner for nye projekter, som vi ellers ikke ville være kommet på sporet af. I år kom der eksempelvis en be- kendt forbi, der havde solgt sin virksomhed til et andet firma, som jeg gerne ville være leverandør til. Han for- midlede kontakt til repræ- sentanter fra det nye firma, som kort efter kom og var meget interesserede i at fin- de ud af noget. Det var ikke sket, hvis jeg ikke havde væ- ret her på messen, og det er netop noget af det, messer kan - danne rammen om til- fældige møder med stor syn- ergieffekt til følge, konstate- rer ejer af Sealing System Kjeld Østergaard Jensen. Bæredygtighed skal gøres sexet Hovedtaleren ved åbningen af messen var Daniella Sch- midt, der arbejder strategisk med bæredygtighed i ener- gikoncernen SEF. Hun satte tidens klimaudfordringer på dagsordenen, og et af bud- skaberne flugtede især med Georg Sørensens: Vi kan sammen (fødevarebranchen, red.) mere, og sammen kan vi få bæredygtighed til at blive sexet. Samtidig sagde hun, at man sagtens kan Foto: MCH/Lars Møller. 14 Plus Proces nr. 8 · 2022

    ...