Hygiejne Temadag Der afholdes en temadag den 29. maj hos Food Innovation House, Vejle. Resultaterne fra demoprojektet vedrører sensorer og perspektiver for anvendelse af sensorer til vurdering af renheden i lukket produkktionsudstyr er på dagsordenen. Er du yderligere interesseret, kan du læse mere om temadagen på Staalcentrums hjemmeside: www.staalcentrum. dk eller kontakt enten Alan Friis på mail: alan.friis@staalcentrum.dk eller Annette Baltzer Larsen på mail: abl@force.dk. at minimere saltindholdet i fødevaren, bliver det endnu mere vigtigt at fokusere på hygiejnisk design. Det lyder jo enkelt, hvorfor er det så alligevel svært at gennemføre? Nogle vil sige, at hygiejnisk design er for dyrt. Andre, at det er svært at forbedre yderligere på komplicerede maskiner. Den største hæmsko er dog nok, at vi gør, som vi plejer og ikke tænker samlet på det hygiejniske design ved indretning af storkøkkener. Rengøringsudfordringer Det moderne storkøkken kan betragtes som en mindre fødevarevirksomhed. Det er ikke det samme ”køkkengrej”, som kunne ses i køkkenerne tidligere. Udstyr er skaleret op eller er langt mere avanceret og skal varetage andre arbejdsopgaver, for eksempel en hot filler, som har til formål at fylde en varm ret fra en kæmpe-gryde over i emballage. Dette gøres ved at pumpe retten fra gryden gennem rør til en aftapningsstuds. Selve processen er enkel, men udfordringen opstår i den efterfølgende rengøring, hvor den visuelle kontrol af renheden ikke er let at udføre i rør, pumper og slanger. Der anvendes en rengøringsprocedure for lukket produktionsudstyr, som i den øvrige fødevarebranche kaldes Cleaning in Place (CIP). I princippet er det blot et tryk på en knap, så kører rengøringen automatisk. Fødevarebranchen har dog mange gange måttet sande, at der er en del faldgruber i den automatiske rengøring. Ved rengøring af åbent udstyr anvendes en børste eller måske et lavtryksanlæg for at opnå den mekaniske rengøringseffekt. Ved rengøring af lukket produktionsudstyr opnås den mekaniske effekt gennem det anvendte flow. Her får for eksempel rørdimensioner, pumpehastighed og ujævnheder på overfladen pludselig stor og afgørende betydning for, om en rengøring foretages optimalt. En dårlig svejsning vil for eksempel betyde, at flowet ændres over svejsningen, jf. figur 1, side 24. Derved vil den mekaniske effekt, og dermed også rengøringseffekten, ændres. De øvrige parametre for rengøringen, både i det åbne og lukkede produktionsudstyr er: tid, temperatur, valg af rengøringsmiddel samt koncentration af denne. Disse parametre er nemmere at håndtere end den mekaniske effekt på overfladen. Valg af udstyr og materialer Mikroorganismer skal ikke have meget plads, og kan sagtens opformere sig på steder som for eksempel korrosionsgruber. Et forkert materialevalg ved indkøb af udstyr – eksempelvis en røreskål med dele af aluminium som korroderer ved kontakt med de ”forkerte” rengøringskemikalier i forhold til rengøring af aluminiumsoverflader – kan derfor have stor betydning for det samlede hygiejnebillede i køkkenet. En opskalering af et køkken betyder ofte, at der kommer mere avanceret udstyr ind i køkkenet. Jo mere avanceret iFIX-SCADA-SRO-vers6_0_ver2019a_outlined.indd 1 26 Plus Proces nr. 4 · 2019 2019-02-19 12:49:03
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her